..........sådan rent bogstaveligt.
Dagen tager til og lyset vifter elegant og næsten ubemærket mørket væk. Ikke sådan, jeg klart tænker: Hold da op, hvor er her lyst. Nej, det er nærmere inden i, det mærkes. Og det er da underligt.
Måske er jeg en forklædt bjørn, der per instinkt er ved at komme ud af vinterhi.
Glæden over året går mod lyset er stor, kan ligefrem boble i skjulte, ubemærkede øjeblike, og give forsigtige håb om mere energi og flere smil.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg har det præcis som dig - vi er nok en slags bjørne, der er ved at vågne af vintersøvnen. Det føles godt inden i at få øje på lyset igen :-)
Så smukt sagt og det er jo sandt lyset kommer og hvis man er stille og mærker efter så kan man føle det.
Send en kommentar