søndag den 20. april 2008

Overspringshandlinger

Så stråler søndagen i al sin magt og vælde.
Solen skinner, naboerne hygger i haver, ungerne smider tøjet, manden min er taget til fodbold.



Allerede ved morgenkaffen, der blev indtaget til glade børnestemmer, begyndte jeg på min daglige "skal"-liste.
Og der sad jeg lidt og undrede mig over, hvorfor jeg har valgt at forberede mig en søndag!
Det er jo mit privillegium selv at kunne vælge, hvornår jeg forbereder mig.
Men gøres skal det jo.

Telefonen bibbede, og jeg blev nødt til at tage med en veninde på garn-ophørs-udsalg!
Hyggelig tur, hjembragte tvinni og bomuld til bluser til børnebørnene.






Der lå en frisk avis på bordet. "Man skal vel holde sig orienteret",- så det var nødvendigt at læse den.

Kiggede på hunden. Den lignede en, der trængte til en gåtur,- så det var nødvendigt at komme ud med dyret.

Børnebørnene kommer i morgen, så det er faktisk nødvendigt, jeg får Tobias' bluse strikket færdig.

Nu laver jeg kaffe....og finder bøgerne frem!!

fredag den 18. april 2008

Dagene

... i mit liv er så forkellige. I øjeblikket, er det vores teenager, der påvirker mit humør og energiniveau.
Som skrevet i bøgerne og alle de kloge hoveder har sagt, er puberteten en voldsom tid for barnet. Følelser knokler rundt i evig sålskamp med hormoner. Det sker ikke ubemærket for omgivelserne herhjemme.
Jeg synes jo ikke, jeg er en novice mht til børn og unge. Har dog 3 af slagsen, og omgiver mig med hundrede af dem på mit arbejde. Er vant til at skulle se anerkendende og finde gode løsninger på problemer i samarbejde med barnet....osv osv.

Vi HAR prøvet det hele herhjemme, og der er sgu ikke rigtigt noget, der virker. Somme tider handler det blot om, ikke at eksplodere eller give op.

Den magtesløshed, der slår igennem, når jeg som barnets mor ikke aner, hvad jeg skal stille op, hvordan jeg kan hjælpe, er dum. Rigtig dum følelse for en handlingsorienteret kvinde, der gerne vil finde gode løsninger.

Så jeg er på sin vis med på hans rutchebaneture. Det ene øjeblik oprigtigt bekymret over han ikke trives, det næste skide vred over hans dovenskab, jublende glad, når jeg får kontakt til ham, sur, når han "pisser" på os.

Heldigvis elsker jeg min teenager.



Så.... er det fint at kunne smide tankerne lidt på flugt, tænde for lydbogen og lade fingrene finde rytmen i strikketøjet.

Dog har jeg opgivet det seneste projekt lige nu.... i hvert tilfælde.

Efter mindst 8 forsøg på at strikke Flowerbasket sjalet i forskellge garnet, har jeg lagt våbenene og opgivet.



Mønstret er ikke svært, og alligevel går det galt - gang på gang!


Efter at have surmulet i flere dage, hev jeg Lucca fino af hylden og begyndte på Kevät-shawl.
Det kan jeg nemlig finde ud af.



Tv-strikketøjet er bluse til barnebarn. Han bliver glad for de ting, jeg laver. Dejlig unge!!

Kjolen

Så blev kjolen luftet. Konfimanden valgte selv 50'er snit, stof og farver. Og som lovet, er den støvsuget for blonder, blomster og lignende pynt!
Pigen ejer ikke en kjole, ses normalt i baggy-bukser og sweatshirt, så det var en stor ting for hende, at hoppe i en kjole.
Hun var den smukkeste, gladeste pige,- og nød sin dag til fulde.


torsdag den 10. april 2008

Det er tåget.
Venter på, solen får overtaget og verden vil vise sig fra bedste side.

Den samme teknik forsøges i min tankevirksomhed, men det er svært.
Tågen her ligger tyk og tung.

tirsdag den 1. april 2008

Lige kommet hjem fra møde..

hvor jeg var aktiv, positiv og iderig.
Kommentarer i pausen:
"Er du hyper?"
"Du er vist noget autonom i aften"

Næe,- jeg var såmænd blot vågen og interesseret, og ønsker da gerne flere velkommen i klubben!!!