mandag den 28. juli 2008

Taknemmelig

Ja, taknemmelig er jeg over at sidde midt blandt alle mine drengebørn...børn og børnebørn.
Dejlige, sunde og usigeligt glade boltrer de sig i Kattegat.

Og jeg kan blive helt stille og varmen breder sig over den lykke, det er at være i live.



Mellemste nær sit rette element. Tror, han snart får gæller og skæl.


Halvandet år, frygtesløs og nysgerrig. Sjovt at have ro til at nyde barnebarnets opdagelse af verden.




Og sikkert at sundt for en mor, at opleve teenageren, der få timer før lavede kæmpe scene over badetøj,- lige pludselig være det tålmodigste og kærligste menneske.



Den ældste... den voksne søn, der stadig smelter morens hjerte.

lørdag den 26. juli 2008

Ja, ja...

...så blev det min tur til at modtage posten med jubelråb og flå pakken herfra op.



Malerpenslerne trænger til en velfortjent pause, mens der pilles ved de nye pinde.

fredag den 25. juli 2008

Så kom Kirsten forbi til kaffe i solen, og havde cd med fotos fra vores fælles ferie med.
Det er lidt af et menageri, når vi tager afsted. 5 voksne, 4 teenagere og Anders. Vi nyder vores feriekollektiv,- ungerne trives, fædrene fjoller og mødrene hygger.
Det er en god fornemmelse at kende nogen så godt!


Midt i det hele, hentede vi Lise i lufthavnen i Venedig, hun dumpede ned i feriekolonien og blev lynhurtigt ligeså doven, som os andre.




At blive vækket i campingvogn ved at 9 mennesker synger fødselsdagssang er ikke en hverdagsoplevelse...og måske en anelse pinligt, når man bliver 9.


Lise Rønne og Anders Rønne i dybsindig samtale. Tror de to kan nå vidt omkring.




Tja,- denne klippe skulle bestiges eller glides ned af...for at komme til stranden. Det var dog turen værd - det klareste vand, hvor Fru Rønne tilbragte det meste af strand-tiden. Det var sgu for varmt og kedeligt at ligge på stranden!



Da Lise skulle afleveres i lufthavnen, pakkede vi børn og biler og tog en tur til Venedig. Vi har været der flere gange, så Marcuspladsen, Rialtobroen og alle boderne blev hurtigt tygget igennem,- så vi gik på opdagelse i de små gader. Mødte endda indfødte og lokale butikker!!!

Hmmm.

Ikke så snart var fruen hjemme fra ferie, før hun kom til at klikke buy på ebay.
Modtag i går det lækreste cashmere i en skøn varm brun farve.


Så nu går jeg lidt rundt og aer det, mens der overvejes, hvad det skal bruges til.....sjal, tørklæde, bolero, cape.....
Finder nok ud af det,- men lige nu er det blot fantastisk, at farve og fornemmelse kan få mig til at smile.

torsdag den 24. juli 2008

Hjemme igen

Der er lang vej til Trieste....men lydbøger og strikketøj hjælper.
Det blev til en daseferie på børnenes premisser,- masser af hav, dykning og kortspil og enkelte ture til Venedig og de nærliggende bjerge.
Vi kom helt ned i tempo,- det sørger varmen for, og det er sikkert sundt nok.


10 dage dovenskab er måske liiige i overkanten for mig, vil nu gerne opleve og se nyt og anderledes.
Overvejer at indføre konceptet: Voksenferie. Man kan nå en del i en forlænget weekend.




Inden ferien blev Shetlands triangle til kollegas bryllup færdig.
Silkelin herfra, og enkelte perler syet på, - så var det klar til at dække et par smukke brude-skuldre i kirken.



Endnu et blev strikket på de tyske motorveje. I det lækreste Alpaca-silk fra hjertegarn. Blød og let.

Jeg er vild med det mønster, og vild med at strikke det!