mandag den 29. marts 2010

Feriesysler

Vores lille familie-fællesskab er snart fuldtalligt igen.
Jeg har været ovre hos naboen....og gøre klar til hendes hjemkomst. Rent er der, vintergækker og tulipaner og køleskabet fyldt.
Et nyt "legetøj" er flyttet ind i soveværelset: en elevantionsseng. Jeg kan lige høre indehaveren udbryde "jamen, det kan jeg ikke finde ud af",- og vi griner og lover at buzze hende ned, hvis hun ender som pølsen i en hotdog.
Nu varer det ikke længe inden Fru Rønne skal i seng, for hun skal nemlig være frisk i morgen. At være med til stuegang, udskrivelse og - hold tungen lige i munden - huske alle beskeder.....hjem til velkomstkomité bestående af hjemmesygeplejerske, visitator og hjemmehjælper....og holde rede i, hvem der har ansvar for hvad - ikke mindst, hvad jeg skal huske, det er ikke for nybegyndere.
Heldigvis er jeg en erfaren pårørende, der folder hænderne og takker for Norddjurs fantasktiske hjemmepleje. Omsorgsfulde, tjekkede og kompetente kvinder!

Men allerbedst...vi glæder os til at ha' mor-Ellen tæt på os igen!

Nye tider

Så fik jeg taget mig sammen til at sy og klippe i strikketøjet.
Først skulle jeg finde symaskinen, der lå begravet under mængder af tøj, kasser- dimser og dutter.
Min mand flytter nemlig hjem....nej, hans arbejde flytter hjem. Og jeg kan godt fortælle at års projekter og materialer fra en tegnestue fylder ret meget. Heldigvis har vi mulighed for opmagasinering af store møbler m.m. hos mine svigerforældre, men en del af tingene havner her,- de skal jo bruges.

Fra at have en mand, der er selvstændig og arbejder meget, har jeg nu fået en mand med fast kommunalt arbejde og en del projekter i eget firma. Resultat: Sikkert samme arbejdspres,- men nu med løn! Det synes konen godt om.

Men, men....symaskinen blev fundet, der blev syet og klippet med den store saks. Egentlig havde jeg tænkt dette stykke strik skulle være en bluse, men Almas mor forelskede sig i den, og mente bestemt, den var mere anvendelig som cardigan. Hvad hun ønsker, skal hun få - og klip, klip - en cardigan str. 2/3 åt er født.



Knapperne har jeg lavet af Fimo. Nogle har spurgt, om de kan købes,- meeeen jeg er ikke helt sikker på, hvordan de klarer 100 ture i vaskemaskinen,- så dem skal jeg vist ikke tage penge for.



(Almas mor kan bare skifte dem ud, hvis de går itu, ha!)

lørdag den 27. marts 2010

SUK

Åh.... jeg trænger til noget nyt garn!!

mandag den 22. marts 2010

Her tænkes igennem

Livet er fremadrettet for de fleste af os. Hvad skal jeg i morgen? På torsdag skal jeg til møde, og i påsken kommer Mette, Søren og Asta.
Men for nogle snævres det ind og tager små skridt mod slutningen: døden.

I denne weekend sad jeg med min mors hånd, mens hendes spinkle krop kæmpede for at få luft. Hun bliver naturligt angst og alle organer reagerer stressfuldt.
De pragtfulde, kompetente falckmænd bragte hende til sygehus, hvor der var hjælp at hente.
Så langt, så godt. Og hvad nu?

Indtil nu har det fungeret fantastisk at hun bor ved siden af os. Vi har stor glæde af hinanden og har kunnet hjælpe, når der har været behov. Vores pragtfulde hjemmepleje fungerer upåklageligt.
Men.....Er hun utryg ved at være alene? Ringer hun efter os, når hun har det skidt og er bange midt om natten? Det er jeg ikke sikker på,- for " I skal jo op og passe jeres arbejde".

Plejeorlov til mig? God ide for os alle, men skal jeg så overtage alle hjemmehjælpernes funktioner - min mor ville ikke bryde sig om at jeg badede hende. Omsorg er mit gebet.

Plejehjem, hvor der altid er hjælp og en hånd? Tja- læge og hjemmehjælpere siger, hun er alt for kvik i hovedet og ville gå til sådan et sted.

Hospice? Bestemt en mulighed, men er hun syg nok til at kunne visiteres dertil?

Nu er opgaven at finde ud af, hvad min mor virkelig ønsker. Hvordan hun vil have det bedst.
Og det er ingen let opgave,- hun vil naturligvis forsøge at tage hensyn til os.

Det vil jeg finde ud af, og om lidt vil jeg køre på sygehuset og placere et kys på hendes skæve næse!

tirsdag den 16. marts 2010

Samme arbejdsplads - nyt arbejdsliv

Jeg har mødt et menneske, der har fået stor indflydelse på mit liv.
En virkelig aha-oplevelse, der får mig til at tænke "Jeg anede ikke, det kunne være sådan"

Jeg har fået en meget synlig leder, der stille og roligt ser skarpt, hvor der er meget kort fra ord til handling. Problemer bliver indkredset, tingene bliver kaldt ved rette navn....også i de situationer, der ellers er prekære og svære. Jeg får direkte og umiddelbar respons, og føler mig dygtig og kan pludselig overkomme mere, end jeg plejer.

Glad og interesseret i børn, deres udvikling og læring. Åben, lyttende overfor børnene viser hun os og forældrene at det betaler sig at forstå, hvad der er vigtigt for børnene, tro på det bedste og at børn ikke opfører sig dumt og uartigt af ondskab, men fordi de er utrygge, ikke trives eller er forvirrede.

Og det er ikke blot ord - det er nu min hverdag. Befriende!

mandag den 15. marts 2010

Mens vi venter....

...smutter der lige en lille trøje af pindene.
Vi venter på at byde en lille dreng velkommen i familien og til foråret på denne vidunderlige jord.
Og han lader vente på sig, og hans mor er ved at springe i luften!
Så er det, vi "gamle" mødre i familien stille smiler, tænker at hun skal nyde de sidste dage i ro. Men sådan er det jo ikke, når man skal møde sit første barn.

Men her i det jyske, bruger jeg ventetiden på at strikke småt. Det er nu så dejligt hurtigt.



Stærkt inspireret af Merete

søndag den 14. marts 2010

Færdig, finito, done...

Uh... der er ikke noget så dejligt, som at være færdig med et stykke arbejde!
Det kan være opvasken, der er overstået, opgaven, der ligger fint printet eller en stak stile, der er rettet.

I vores hus er der altid mennesker,- og hvor mennesker er, er der liv, rod og larm. Men jeg har min "hule", et rum, hvor JEG bestemmer! (næsten). Det ligger op ad stuerne, så jeg signalerer ganske enkelt med dørene..... er de lukkede, vil jeg have ro............er de åbne, er jeg en del af fællesskabet.
Det er praktisk for sådan een som mig, der af og til kan få for meget larm og rod.
Hvis jeg skal have det godt og være afslappet, er der nødt til at være lidt ryddeligt og rent.

Så i dag er bunkerne på mit skrivebord blevet sorteret, selv skrivebordsskuffen er blevet ordnet!
I morges sad jeg i min strikkestol og kiggede på reolerne. Fyldt med garn og bøger. Hvor ofte bruger jeg bøgerne fra de øverste hylder? Sjældent. Når jeg er færdig med at skrive her, vil jeg finde sorte sække frem, og gå i gang med en barsk udsmidning.

I min taske ligger en pakke til posten. Astas trøje - færdig, finito, done! SÅ er det blot at få den afsted til Køge, så vi kan se, om den overhovedet passer. Det er ikke altid så nemt, det der fjernstrikning.

I øjeblikket er jeg optaget af farver og former. Der bliver eksperimenteret,- helst i børnestørrelse, - for jeg ELSKER at blive færdig!

torsdag den 11. marts 2010

Eftertanker

Just lettet fra samtale med yngste søn på 10. Hvilken snak!
Det sidste stykke tid, har han tusset lidt stille omkring. Der har ikke været helt så mange kammerater, som der plejer.
Hmmm.... Der findes tidspunkter i livet, der af en eller anden årsag er lidt svære og man kan gå og tumle med tanker. Og jeg er yderst påpasselig med, IKKE at lægge ord i munden, som mobning, ked af det, udenfor o.s.v.
Nogle gange sker en indre udvikling, som vi voksne ikke skal forstyrre med, hvad vi tror. Men vi skal holde godt øje med vores børns trivsel.

Men nu var tidspunktet der lige - hvor jeg kunne lytte og stille de spørgsmål, der kunne få ham til at tale. Og jo,- det var måske ikke lige helt så nemt lige nu. "De andre interesserer sig ikke for de ting, jeg synes er spændende." og "Jeg er ikke så god til at spille fodbold, og de laver øjne, når jeg kikser, så går jeg bare hen og spiller med de store."
Han søger de ældre børn i øjeblikket, og er det helt bevidst. "Når jeg føler mig udenfor, vælger jeg de store at være sammen med."
Afslutningsreplikken fra drengen: "Men mor,- når dem fra klassen om to år kommer til at interessere sig for de samme ting, som jeg gør - så bliver jeg nok populær."

Han har sikkert ret. Jeg er mor til et par drenge "med særlige forudsætninger". Det betyder, de på en del områder er meget kvikke og hurtige til at forstå og lære.
Så skulle man tro, alt var godt, alt gik nemt.
Men sådan er det ikke altid. Der er nogle år midt i barndommen, hvor det er svært for dem at få intellekt og alder til at følges ad. De kan forstå mere, lære mere end deres modenhed egentlig kan følge med til,- og kommer til at føle sig udenfor og anderledes.

Og dertil kommer janteloven....det må være et luksusproblem!
I øjeblikket er faglighed og uddannelse mantraet. Det er den vej alle, uanset potentiale, skal gå. Det betyder, en del børn og unge, der ikke er særligt boglige, skal kæmpe hårdt for at kunne indfri de krav, "samfundet" stiller. I skolesystemet gør vi meget for at støtte disse børn og hjælpe dem til at lære.
Så skulle man da også være et skarn, når man klynker over at ens børn har vanskeligheder ved at være velbegavede!!!

Hm... tja.... men det gør jeg så!
Livet består af andet end at kunne læse og regne. Livet kan ikke leves og bruges, hvis man ikke trives .... og det er uanset intelligensniveau.