søndag den 14. marts 2010

Færdig, finito, done...

Uh... der er ikke noget så dejligt, som at være færdig med et stykke arbejde!
Det kan være opvasken, der er overstået, opgaven, der ligger fint printet eller en stak stile, der er rettet.

I vores hus er der altid mennesker,- og hvor mennesker er, er der liv, rod og larm. Men jeg har min "hule", et rum, hvor JEG bestemmer! (næsten). Det ligger op ad stuerne, så jeg signalerer ganske enkelt med dørene..... er de lukkede, vil jeg have ro............er de åbne, er jeg en del af fællesskabet.
Det er praktisk for sådan een som mig, der af og til kan få for meget larm og rod.
Hvis jeg skal have det godt og være afslappet, er der nødt til at være lidt ryddeligt og rent.

Så i dag er bunkerne på mit skrivebord blevet sorteret, selv skrivebordsskuffen er blevet ordnet!
I morges sad jeg i min strikkestol og kiggede på reolerne. Fyldt med garn og bøger. Hvor ofte bruger jeg bøgerne fra de øverste hylder? Sjældent. Når jeg er færdig med at skrive her, vil jeg finde sorte sække frem, og gå i gang med en barsk udsmidning.

I min taske ligger en pakke til posten. Astas trøje - færdig, finito, done! SÅ er det blot at få den afsted til Køge, så vi kan se, om den overhovedet passer. Det er ikke altid så nemt, det der fjernstrikning.

I øjeblikket er jeg optaget af farver og former. Der bliver eksperimenteret,- helst i børnestørrelse, - for jeg ELSKER at blive færdig!

6 kommentarer:

Eg sagde ...

Hvor er den lækker, håber at hun kan passe den.

Mariann sagde ...

Dejligt med sit eget værelse, især når der, som du fortæller, er masser af liv og glade dage.
Jeg har også mit eget ( og der kunne også godt trænge til et grundigt kig på, hvad der bliver brugt, og hvad der kan undværes ),
som jeg nyder i stor stil, både til tv, strik og computer. Herligt !
Ups.. . der var jeg lige ved at glemme at fortælle, at blusen er ualmindelig flot :-)

Mette Rønne sagde ...

Wuhuuuuu.... skynd dig at sende den, den er vel nok fiiin :-)

Unknown sagde ...

Skal nok ordne mit hjørne af skrivebordet når jeg kommer hjem :-)

HANNE sagde ...

Smuk smuk trøje. Hende Asta bliver en heldig pige, når posten kommer forbi :O)

Evi sagde ...

meget smuk trøje. Den ser ud til at have været svær at lave.