mandag den 29. december 2008

Julehygge i det Rønneske

Min familie er pragtfuld.
Vi er ikke mange, men gode til at være tætte og at være sammen.
Og rigtigt gode til at slappe af i hinandens selskab.



I år blev julefrokosten hos min bror.
Fra ældste til yngste var der,- og oven i købet fik vi indlemmet 4 dejlige, unge mænd i vores kreds. 3 sønner af storebrors kæreste og kæreste til niece sprang ind i Rønne-rodet, fangede straks tonen,- og tror, de alle overlevede.



Som i alle andre familier blev der spist, spillet og sladret.... og nu er vi vist enige om, julen er ovre og råkostjernet skal frem. Det er ikke så skidt endda.

Decembers produktion

Strikket er der da blevet. Mest til julegaver.

Filtede futter til hele familien,- endda yngste, der ellers værger sig ved at have tøj på overhovedet, blev glad og har i juledagene været iført tights og grønne futter. Smuk dreng!

Tre Turn A Square - huer fløj af pindene. Noro Silkgarden/alpaca/uld..... lidt tv- og så var de klar til indpakning.


Endnu en FLS, strikket i Mariannes lækre uld blev færdig. Strikket i str. MEGET lille til min mor, flotte håndmalede knapper - og så var hun glad.

En halsvarme-dims på tykke pinde i uld og alpacca og et par pulsvarmere med snoniger blev også sendt afsted som julegave.


Ellers bliver der strikket på lidt af hvert.
Et par tørklæder ligger i kurven og bliver rørt en gang i mellem.
Og endelig kom der gang i Durrow. Garn er for længst indkøbt, og nu skal det være.
En enkelt strikkeprøve er lavet, meeen som ofte, synes jeg ikke helt det ser ud til at passe. Godt, jeg har "mænd" i forskellige størrelser.


søndag den 28. december 2008

Så gik den måned

Hold da op,- det er lang tid siden, jeg sidst har været her.
December måned er bare løbet forbi, af og til med lidt modvind.
Men som i alle eventyr, endte det med en dejlig juleaften med en del kære omkring mig, en del kære i tankerne.

Som læsere af mine kommentarer nok har opdaget, har jeg haft besøg af en ganske moderne og veluddannet nisse. Han kan både skrive og har netadgang. Gad vide, hvordan en nissepc ser ud??
Nissen har uden moret sig, jeg har endnu ikke fundet alle gaver, men de dukker nok op under forårsrengøringen. Forkælet er jeg blevet. Det er faktisk vældig godt at være kone i vores familie!


Først på måneden fik jeg en pris. Af Maret det søde menneske! Tusind tak.


Begrundelsen får I på norsk:

Denne bloggen investerer i og tror på NÆRHET- nærhet irom, tid og forholdrne er usedvanlig sjarmerende og søte,og formålet er å finne og å være venner.De er ikke opptatt av utmerkelser og selvhevdelse.Vårt håp er at når båndene på disse utmerkelser er kuttet,vil enda flere vennskap ha forplantet seg.Vær vennlig å gi litt ekstra oppmerksomhet til disse!Gi denne utmerkelsen til åtte bloggere,som igjen må velge seg åtte nye.Inkluder denne teksten på utmerkelsen deres.


Lidt senere endnu en, fra den dejlig skrappe Marianne. Altså,- jeg blev rørt, og takker rigtigt mange gange.
Nu er det jo meningen, jeg skal sende den videre til 8 bloggere. Jeg kan se, den har vandret rundt i december og landet på mange blogs, så jeg er lidt sent ude. Svært at vælge er det også


Jeg læser rigtigt mange blogs. Og hvor er de forskellige.
Nogle er fortløbende historier fra det virkelige liv, man er nødt til at følge med i. Nogle er tanker, der bliver vendt. Der sker noget forunderligt med tanker, når de kommer på tryk. De skal vendes og drejes, inden de bliver helt rigtige.

Nogle blogs vender aktuelle temaer, politik og kultur, nogle viser produkter til inspiration.
Nogle fortæller med billeder,- smukke, overraskende ... fortællende og illustrative.
Nogle er meget private, andre får man holdninger og ikke en flig af skribentens private univers.
Balancen her kan være svær. Hvorfor skriver man? Til sig selv eller andre? Hvad er det, man vil dele?

Bottom line for mig er sprog og stil. Jeg elsker at se flotte billeder, og jeg vender tilbage til de blogs, hvor sproget er legende og flydende. Det er bestemt ikke så enkelt at skrive godt.


Så: tak alle I bloggere, der dagligt underholder og sætter mine tanker i sving!

mandag den 1. december 2008

Nå, så blev det den 1. december.
Og nu må Fru Rønne synge julesange op og ned af de lange skolegange!!

I skrivende stund overvejes om alt er klart...

Hjemme:
De biologiske børns julekalendere....tjek, dog kan vi ikke finde de for lang tid siden indkøbte chokoladekalendere.
Kalenderlys....tjek

Pakkekalender med indviklet "tur til at trække" system...tjek
Kalenderlys......tjek
Ulandskalender....tjek
Undervisningsmateriale til Ulandskalender.....tjek
Materialer til Guirlande-konkurrence......Fru Rønne overgav sig. SUK.......tjek

joe...så kan mandagen vist godt komme an.