onsdag den 24. februar 2010

Småting

Ærligt - det var sjovt at strikke elefanttrøjen!
Der sker jo noget, når man strikker mønster...."jeg skal liiige være færdig med den række, inden...".
Og så oven i købet at strikke i små størrelser gør det bestemt ikke mere kedeligt.

Så hen i lageret, ned med noget Supersoft,- og i gang med den næste. Denne gang i str. 3 år og med blomster. Vi har en del piger i forskellige størrelser i familien, så mon ikke, der er een, den kommer til at passe?



I sidste uge var jeg forbi Uldma i Randers, der lige havde fået Erantis hjem. 50% bomuld 50% uld.
Det er blevet forvandlet til en lille trøje, der skal broderes frække figurer på. Garnet er blødt og rigtigt rart at arbejde med.

tirsdag den 23. februar 2010

Livskraft


For år tilbage købte vi det lille stråtækte hus ved siden af, og flyttede min mor derind.
Det er super praktisk, da hun behøver megen hjælp. Mine børn har haft den gave, at have "helle" hos bedstemor. Her får de lov at være i fred og der er en vis kone at tale med, hvis de behøver det.
Listen af sygdomme er lang...alen lang, men kun fysiske. Hendes vid og skarpe hjerne giver os alle spændende oplevelser.
Hver aften, når vi er færdige med at spise, begynder Søster (vores hund) at røre på sig. Så er det tid til at hun og Jan (min mand) skal på besøg hos naboen. En tallerken med mad bliver pakket, og de smutter.

Jeg har luret dem!! Jan og min mor drikker rødvin sammen mens hun spiser, og Søster sidder tæt og tigger, for her er den eneste mulighed for en godbid. Her bliver dagens begivenheder vendt...som regel politik.
Min mor og jeg har efterhånden lavet vores egen lille litteraturklub. Hun er næsten blind, og bruger megen tid på at lytte til lydbøger. Ca. 800 er det blevet til i løbet af nogle år. Vi læser de samme bøger, begejstres og diskuterer.


Alt går op og ned,- og før jul var hun meget syg. Denne gang var vi sikre på, der ikke var lang tid igen. Men atter en gang "snød" hun. En livskraft, der tilsyneladende fejer alle fysiske love væk, holder fast i livet.... og derfor kunne vi i lørdags fejre hendes 85 års fødelsdag.

Min mor er en rigtig sød mor, der bliver glad for de ting, jeg laver til hende. Så en fnuglet cardigan, strikket af angora blev modtaget med stor glæde.

Arbejdsdag

Sikke en dag...en helt almindelig tirsdag forvandlede sig til en ganske ualmindelig arbejdsdag.
Heldigvis er jeg en garvet lærer, der lynhurtigt kan ændre planer for de vigtige ting, der rører sig i børnene.
I dag var det nødvendigt. Fire elever kunne fortælle at mor og far skal skilles!
Heldigvis har vi nogle erfarne skilsmissebørn i klassen, der kunne stille de rigtige spørgsmål, sige de rigtige ting.
Sådan en dag, bliver det tydeligt, at vi (os i klassen) er fortrolige. Her kan man sige alt, stille de svære spørgsmål......og lære at holde øje med, hvordan hinanden reagerer.
Det er også her man har lov til at "slippe de vanskelige tanker" og lege og arbejde. Et frirum.

Så nu vil jeg tage hjem og slå hjernen fra....slå fingrene til og snuppe en time med strikketøj og lydbog.

På banen igen

Har de sidste uger haft lyst til at blogge igen,- så nu er jeg på banen.
Meget vand er løbet i åen, masker over pindene siden sidst.

Min energi har ligget,- nej, det passer ikke, .....mit arbejde har slugt energien, men nu ser det lysere ud.
Men strikketøj og lydbøger kan holde tankerne i ro, så der er blevet strikket en del.
Mht bøger, er jeg ved at være på vej ud af min "anden verdenskrigs-periode". Har vist læst alle de lydbøger, der findes om den tid. Mange bøger læses og glemmes, men enkelte står klare i hukommelsen. Bl a. Signe af Lars Johansson, Klokken slår af Ester Bock. Sidstnævnte en let bog, der på mange måder minder mig om min mor.
Nu ligger Günter Grass' Bliktrommen og venter på mig.

Strikkeriet kan ses på Ravelry,- det er vist det nemmeste.


Lige færdig er en lille elefanttrøje til familiens ufødte dreng. Vi kigger på kusine Lises basketball-mave og ved, vi kun skal vente et par uger endnu.