tirsdag den 23. februar 2010

Livskraft


For år tilbage købte vi det lille stråtækte hus ved siden af, og flyttede min mor derind.
Det er super praktisk, da hun behøver megen hjælp. Mine børn har haft den gave, at have "helle" hos bedstemor. Her får de lov at være i fred og der er en vis kone at tale med, hvis de behøver det.
Listen af sygdomme er lang...alen lang, men kun fysiske. Hendes vid og skarpe hjerne giver os alle spændende oplevelser.
Hver aften, når vi er færdige med at spise, begynder Søster (vores hund) at røre på sig. Så er det tid til at hun og Jan (min mand) skal på besøg hos naboen. En tallerken med mad bliver pakket, og de smutter.

Jeg har luret dem!! Jan og min mor drikker rødvin sammen mens hun spiser, og Søster sidder tæt og tigger, for her er den eneste mulighed for en godbid. Her bliver dagens begivenheder vendt...som regel politik.
Min mor og jeg har efterhånden lavet vores egen lille litteraturklub. Hun er næsten blind, og bruger megen tid på at lytte til lydbøger. Ca. 800 er det blevet til i løbet af nogle år. Vi læser de samme bøger, begejstres og diskuterer.


Alt går op og ned,- og før jul var hun meget syg. Denne gang var vi sikre på, der ikke var lang tid igen. Men atter en gang "snød" hun. En livskraft, der tilsyneladende fejer alle fysiske love væk, holder fast i livet.... og derfor kunne vi i lørdags fejre hendes 85 års fødelsdag.

Min mor er en rigtig sød mor, der bliver glad for de ting, jeg laver til hende. Så en fnuglet cardigan, strikket af angora blev modtaget med stor glæde.

2 kommentarer:

Irene Kristin sagde ...

Det var et fint inlegg! Både din mor og din familie er heldige som har hverandre så nært. Jeg bor som nabo til min svigermor, og vokste opp i samme hus som min farmor, og vet nok hvor viktig det er å være flere generasjoner sammen. Takk for at du delte dette med oss andre.
Irene fra Norge

marianne lundholm sagde ...

så fint med din mor, så bra att kunna ha henne nära, fina saker du stickar