fredag den 31. juli 2009

Hmmm....

Der tænkes stadig!
Beslutning om at strikke et nyt ærme med den rette farve var taget..... men om jeg kan finde den rigtige pink på hylderne??

NIX

Sært! Så nu tænker jeg videre. Skal jeg finde en fysisk butik, hvor jeg er så heldig, de har den rigtige pink,- eller blot lade stå til, strikke færdig og lade som om, det er meningen?



Hmmm

onsdag den 29. juli 2009

Træerne vokser ikke ind i himlen

Efter at have ryddet op og smidt ud og introduceret familien til nye hus-rutiner, faldt jeg ned i strikkestolen med det længe ventede garnnøgle, jeg skulle bruge for at gøre en trøje færdig.
Ærmet er strikket, maskerne er lukket af.....og i dagens svindende lys, opdager jeg, det ikke er samme nuance, som det andet ærme har!

Hm.... hvad så? Bslutningen må absolut tages i dagslys, så det venter til i morgen.

Måske en idé....

På min vej rundt i blogland, stoppede jeg op ved et interessant indlæg......måske det var noget?
En metodik til oprydning,- hm.... lyder som en idé til en zombie som mig.

Så nu har jeg læst om FlyLady, ladet mig inspirere og har afprøvet lidt. Slet ikke tåbeligt: F.eks: Tag en affaldspose, find 27 ting, du ikke bruger- smid dem ud! Tag en pose, find 27 ting, du vil forære væk.
Brug 15 minutter på dette dagligt.
Dette er en blandt flere daglige rutiner.

Joe,- jeg kan sagtens se, hvordan det kan ende.
Ideen her er tilsyneladende (har ikke læst alt igennem) kun for 1 person, men vi er jo flere i vores husholdning,- så jeg tænker liiige lidt over, hvordan systemet kan laves, så vi alle har ansvar og opgaver.
Faktisk ser jeg frem til et ryddeligt hus. Det der med, at hvis det roder omkring dig, roder det i dit hovede,- passer vist fint på mig (tilsyneladende ikke på de andre i husholdningen, men jeg vrider armene om på dem og tvinger dem!!).

Feriedage

En lille uges camping i Danmark blev det til i år.
Først til Fyn sammen med venner, snuppede et af deres børn, og derefter til Kollund, hvor ældstesøn med børn stødte til.
Så det var jo meget hjemligt.... 7 hankønsvæsner og mig!


En dejlig dag blev tilbagt i Danfoss Univers, der kan anbefales som ultimativt legested for alle,- både børn og voksne.


Og ellers er campinglivet jo underholdende. Børnene leger, svømmer, finder venner. Hr Rønne laver mad, læser aviser. Fru Rønne rydder op, strikker og glor på mennesker.

Morgenlys


Tror sgu, jeg er nødt til at flytte til andre breddegrader! Mit humør bliver bestemt af dagens lys.
Det første jeg ser, når jeg slår øjnene op i mit pragtfulde soveværelse,- er himmel. Og den er for ofte overskyet!
Bevidst om hvordan det danske sommervejr ofte arter sig, forsøger jeg med alle kneb at finde aktiviteter, jeg kan nyde uanset vejret. Men det virker ikke. Ikke en disse får jeg lavet. Går helt i stå og venter på dagene går.
Og der er ellers nok, man kan give sig til her på matriklen!!

Hmmm.... må se at finde det sted, hvor lyset er, og temperaturen ligger på 25 grader.

onsdag den 22. juli 2009

Livsglæde...

Her i huset er der som regel liv og glade dage, høje stemmer, latter og vrissen.
Legekammerater, teenagere, børnebørn ..... og så er de alle af hankøn! Næsten,- en pige eller to sniger sig af og til ind.
Men som eneste fastboende hunkøn i huset, må man ruste sig. Teenageren vrisser heldigvis ikke så meget mere,- og vi har fantastiske lattermilde stunder med ham. Nu slås han! Helst med faren. Forestil jer to store mennesker jagtende hinanden rundt i huset, kaster sig i sofaen, der knirker surt, den tiårige slutter sig lynhurtigt til,- og hunden kommer gøende hoppende og vil være med!
Og midt i det hele sidder Fru Rønne og råber: GÅ UDENFOR OG LEG!
Nå, men det er bedre end smækken med døre.

Når der en sjælden gang er ro i huset, finder jeg mit "koncentrationskrævende" strikketøj frem. Lidt som en gemt æske chokolade, man kan glæde sig til.
Jeg er nemlig blevet bidt af fairisle, i særdelshed af Alice Starmore.
Det er så fantastisk at prøve sig frem - med farver, mønstre - og slet ikke så enkelt. Blot hvilken tråd, der skal være den dominante giver forskelligt udtryk.
Det geniale her er, man kun strikker med 2 tråde ad gangen,- så det er til at styre.
Ofte vælger man at strikke i nuancer, men ved grundig læsning af Alice Starmors bøger, opdager man, hvor fantastisk liv en "skæv" farve giver.


Da jeg er så heldig at have hylderne fulde af smukt garn fra Knoll og Supersoft fra Marianne, var jeg klar til at kaste mig ud i fairisle strikningens udfordringer. Et prøvestykke så dagens lys, og jeg blev klogere på farver og mønstre.
Det her er sjovt.

Så nu er der slået op til en cardigan..... str. small til min lille, gamle mor (Hun bliver altid så glad for mine egenproduktioner - selvfølgelig, hun er jo min mor!!)
Helt bevidst om, dette vil tage lidt tid, kastede jeg en masse masker på pinde nr. 3, og opdagede det faktisk skrider rimeligt hurtigt fremad............hvis jeg altså har lidt ro omkring mig.



PS: Jane, hvis du læser dette - har ledt efter din mailadr., men kan ikke finde den. Vil du sende en mail til mig på anne@djurs.net?

tirsdag den 21. juli 2009

Det er nok ikke længere en hemmelighed, jeg er temmelig glad for garn..... og specielt NORO garn, har jeg en stor, blød plet for.
Det betyder, at hvis jeg snuser et godt tilbud op og jeg kan finde mønter i hjørnerne af min pung,- så køber jeg.
Blot at se på farverne, ae det, nyde at strikke med det er en velsignelse.

Så da jeg stod med 300g Noro Silk Garden Sock, blev der straks slået op til et Lady Eleanor enterlac stole. Da det havde ligget i garnkurven i måneder og vrælet over, kun at være en halv meter lang, blev det.... vups... tryllet om til et sjal.


Mange har strikket et Silk Kerchief,- og det så ud til at være et godt tanketomt projekt for mig.
Dog har jeg sjældent brug for et tørklæde til at varme halsen (har det rigeligt varmt i forvejen, alderen, you know),- så jeg fortsatte strikningen til et stort, fint sjal røg af pindene.
Det hvide garn er cashmere/silke,- så det
er blevet til et rigtigt luksussjal!

søndag den 19. juli 2009

Feriesysler

Jeg elsker knapper!
Og jeg har ret mange. Arvet, købt i genbrugsbutikker osv.
Derfor undrer det mig ofte, at jeg altid mangler lige præcis de knapper, jeg havde tænkt mig at skulle bruge.

Nu er vi så nået til det tidspunkt i sommerferien, hvor Fru Rønne er i stand til at rode gemmerne igennem, sætte sig ned en hel dag, - ælte, trille og skære,- og det kom der sørme knapper ud af.



Så Astas vest fik de knapper, den fortjente!

Småtterier

Selv om jeg går i stå i hovedet, fortsætter hænderne .... dog med lette og relativt ukomplicerede ting.
Vendestrik passer fortinligt til denne tilstand, og strikkes der i bomuld, kan det ligefrem lade sig gøre i varme og sol på terrassen.


Strikket i bomuld/silke - mindst 10 tråde, der ikke er tvundet sammen: Altså fluffy og ureglmæssigt, men blusen blev sød og den nye ejer glad.

Endnu een,- strikket i bomuld/viscose på p. 4. Hurtigt og enkel.
Begge fra Hanne Meedoms bog: Vendestrik.



Da Asta (2år) var på besøg, gik det op for mig, hun (og moren) gerne vil have de småkjoler og bluser, jeg strikker, - så der smuttede lige en spencer af pindene.

Ovenvande...

Efter en ret vild slutning på skoleåret og to ugers ferie, er jeg lige så stille ved at vende tilbage til en menneskelig tilstand, hvor tanker kan tænkes uden af falde over hinanden.
De næste uger går opgaven ud på, ikke at tænke på næste skoleår, men holde fri, slappe af og lave, det jeg har lyst til.

Egentlig er jeg nødt til at komme syd for grænsen for at slippe vasketøjet, kalkning, græsplænekantning og alle de andre ting, der altid står i kø,- men i år bliver det til en uges tid i campingvogn i Danmark.....må vejret være med os!!
Der er masser af fantastiske steder og oplevelser at tage af herhjemme, meen jeg nyder nu at komme så langt væk, mine øjne ser anderledes og uventet flora og arkitektur.

Nå skidt,- min familie slapper stort af,- så det smitter nok af på mig.

En giga pool har fundet plads i haven. Pæn er den ikke, men nem at holde og vidunderligt legetøj.
Så når vejret ikke er til stranden, kaster vi os i poolen og snupper en gang volley.

lørdag den 9. maj 2009

Hvad sker der her?

Glad sætter jeg mig med pinde og nyt garn. Bourettesilke og bolmuld, ikke tvundet, men ligger som 8 tynde tråde. Skidt med det, har før strikket i lignende garn, og jeg skal nok være omhyggelig.

Inden starten til Buttercup går, vælger jeg, fornuftigt, at lave en strikkeprøve.


Første på pinde nr.4. Den bliver skæv,-

Hm..... prøver med flere masker på p. 3,5. Og som foto viser,- det trækker til den ene side.



Vældig godt, jeg ikke fik slået flere hunderede masker op, og strikket langt på blusen, inden jeg opdagede problemet.

Men jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre...hvad jeg kan gøre, for at få garnet til at opføre sig ordentligt!

Gode råd, anyone??

torsdag den 30. april 2009

Vejrudsigt

Kigger ud.
Bøgetræet fylder nu mit synsfelt. Sprød og lysegrøn.
Solen leger i farverne, og jeg tænker lidt på dagen, -
og ved, solen er ved at gå i seng når jeg igen kan hilse på mit bøgetræ.

Handlingslammet

Her sidder jeg - og klikker og klikker.
Irritationen og stressniveauet kryber langs væggene for at finde bo i mig.
Jeg har nemlig travlt, stod op kl. 5.30 for at skrive de sidste elevplaner færdige........og får blot en følelsesløs, kold meddelelse, når jeg klikker:

Hm.... verden går i stå,-Jeg bliver febrilsk og tænker over, de links og informationer, jeg lovede eleverne at lægge ind også må vente.
Jeg kan godt huske, hvordan man skriver i hånden,- meen forældrene er jo blevet lovet, det ligger på nettet.

Afhængig, det er jeg. Både privat og mht arbejde.
Tror, det vil være godt, at tage en kold nettyrker i sommerferien.

Nå,- jeg prøver lige igen.....klik....klik

tirsdag den 28. april 2009

Tankespind..

De vikler sig ind i hinanden...tankerne. Alt for mange. Skubber til de forrige og bliver vendt på hovedet - og lander i fragmenter, der må og skal samles...engang.

Et nyt skoleår skal planlægges, og da jeg endnu ikke ved, hvor og hvad mit arbejde vil være, fiser tankerne.... og jeg bliver stresset og utryg. Det er vel en almindelig reaktion, men energikrævende og træls.

Jeg bliver spurgt: Hvad har du lyst til?
Hmmmm..... tja,- mange ting. Men hvad er jeg god til? Hvor vil jeg finde udordringerne? Hvor vil jeg kunne arbejde i ro? Har samarbejdspartnere betydning for, hvad jeg har "lyst til"? Hvor ser andre mine ressourcer bedst brugt?

Fru Rønne synes godt nok, det er svært at svare på spørgsmålet. For mig, kan det nok kun afgøres i dialog. Måske ser andre noget, jeg ikke ser.

lørdag den 25. april 2009

Hm...

For et stykke tid siden, var jeg et sted, hvor jeg begejstret fortalte om min passion for garn, og en kommentar satte sig fast: "Får hele din familie så hjemmestik til jul go fødselsdage" sagt med et skævt smil.
Jeg har nu længe tænkt over, hvad der ligge bag sådan et udsagn,- og, ja - måske er det ikke alle, der kan se skønheden og det arbejde, der lægges,- og dybest set ikke bryder sig meget om det.

Så nu har jeg besluttet at strikke, sy osv til dem, der ønsker det.
Og jeg har fundet nogen!
Kvinderne fra Reden, de hjemløse, Mødrehjælpen og andre har brug for huer, vanter, sokker, tæpper, toppe, børnetøj.
Så jeg har meldt mig under fanerne hos Varmestuestrikkerne,- en fantastisk idé!

Nåe ja,- Almas mor, der elsker strik, får selvfølgelig stadig sine ønsker opfyldt.

fredag den 24. april 2009

Nåede det...

Alma på 1 år skal til konfirmation på søndag, og hun skal have en fin ny kjole.
Nu er hun udstyret med en pragtfuld mor, der bare synes, strik er ultrafedt.....og strikker ikke selv.
Og...når der nu står en sød kvinde og SÅ gerne vil have mig til at strikke til Alma ,- ja, så hopper jeg da jublende i.


Nu er Almas kjole færdig, strikket i blød, fin merino. Opskriften var nem, hyggelig og passede fint til tv-strikning.

mandag den 20. april 2009

Tidlige tanker

På vej gennem morgenens net-avislæsning, falder opmærksomheden på en artikel fra POLITIKEN: Færre uddannede lærere i folkeskolen.
Normalt skøjter jeg let og elegant hen over artikler, som denne. Jeg er for gammel i gårde til, gang på gang, hidse mig op over, Gud og hver mands bud på problemer og løsninger m.h.t. folkeskolen.
Men denne gang...læste jeg.
2.578 lærerstillinger varetages i øjeblikket af ikke-læreruddannede.

Lærernes formand mener tallet i løbet af få, vil stige til 9000.

»Der er ingen tvivl om, at ikke-uddannede lærere sænker kvaliteten af undervisningen og elevernes læring. Det er noget bras«, siger Niels Egelund, leder af Center for grundskoleforskning.

Ministeren vil ikke kalde problemet alvorligt.....endnu.

Hmmm.... dette er sørme alvorligt.
Hvis vi vil have kloge, veluddannede, stærke og modige borgere, der vil være i stand til at videreføre og udvikle vores samfund i forening med resten af denne klode,- er vi nødt til at søge for, de får en god grunduddannelse.

Med fare for at lyde klynkende, må jeg sige, vi lader børn, der har hjælp behov, i stikken.
Vi, lærere, er faktisk målretttet uddannet til at varetage god undervisning og sammen med forældrene sørge for udvikling og udfordring.

Det er ikke ligegyldigt om man ved noget om børns udvikling og pædagogisk praksis.

Spørgsmålet er så, hvordan man får vore unge mennesker til at vælge læreruddannelsen?
Tja,- hvis lærerne generelt nød større respekt.... ofte siger folk til mig: Godt, det ikke er mig!
De skulle bare lige opleve, skulle de!! At arbejdet bærer frugt, at det faktisk er utroligt spændende og givende.

Men bottom line...jeg tror, mange måler deres værd som arbejdskraft i lønningsposen. Og den kan lærerne ikke prale af.

lørdag den 18. april 2009

Flyttedag...

Det er ikke småting, der findes i en lærers skoletaske, og når en ny taske tages i brug, må der overvejes nøje, om det hele nu er nødvendigt.
Det er det ikke,- fandt jeg ud af. Men jeg er også helt sikker på, der ikke går lang tid inden, den nye taske er proppet med helt aldeles uundværlige dimser.

Den røde taske vandt retten til at bo hos mig,- og det er i hvert tilfælde for sent at fortyde, for Jeppe,- mit super skønne barnebarn, har prøvekørt farmors taske hen ad gulvet.

Jeg er også sikker på, jeg er den eneste, der har sådan en taske i miles omkreds....så den bliver ikke væk....alle vil vide, det er min. (Som om, jeg går og stiller mine tasker, pung, nøgler sære steder...tsk!!!)
Der er remme, man kan sætte på, så den kan bæres som rygsæk, hvilket er ret pratisk, da jeg gerne går hjem fra skole ( i godt vejr).
Nu venter jeg bare på, det bliver mandag *s*

torsdag den 16. april 2009

Flyvende dag

Flyvende med et påklistret smil og varm glæde i hjertet - sådan har min dag været.
Leonard har fulgtes med mig hele dagen,- har lyttet til min småboblende sang.
Manden min smuglæser vist her,- for i eftermiddag landede en uventet gave i mit skød: Cohen Live.
Han er altså storsindet,- her drømmer konen om fremmede mænd, og min "utroskab" accepteres *s*.

Så nu nøjes Leonard ikke med at være i mit hovede, men fylder huset med smukke ord, mens jeg surfer.

Vidste I, han giver koncert i Berlin d. 2/7? Nåe, ikke - men det gør jeg!

Den gode drøm


Det er noget værre noget med nætter, der ikke vil fyldes af søvn.
Vende og dreje...falde hen, dykke ned i søvnen...for at titte til overfladen igen.
Men, men intet er så skidt, det ikke er godt for noget.
Når man vågner på sære tidspunkter i søvnen, kan man være så heldig, man vågner med en drøm tæt, tæt på.

Og det gjorde jeg i dag.

Jeg var i Paris med en ven, vi havde været inde i byen og sen nat tog vi metroen mod holtellet. Jeg var glsd fuld, og dejsede om på et sæde.
Der var kun et menneske i togvognen,- en mand i lang frakke, der stod og fulgte togets bevægelser.
Han satte sig ved siden af mig,- lagde sit ansigt ind til mit og begyndte at nynne. Jeg stemte i, og der sad jeg så og sang I'm your man med selveste Leonard Cohen. Det var pragtfuldt intenst,- fyldt med følelse af, det aldrig ville slutte....men det gjorde det jo - virkeligheden kaldte...SUK.


Så nu vil jeg tage hul på dagen med en pragtfuld mand, der sidder ved mit øre og hviskesynger.

lørdag den 11. april 2009

En lilla kloning

Det er da urtoligt, som børnetøj drager.... det har vist noget med Fru Rønnes tålmodighed og størrelser at gøre.
En kloning mellem Fionas top og vendestrik har set dagens lys. Sjov at strikke og resultatet er jeg tilfreds med. Som vanligt strikket i yndlingsgarnet fra Marianne.
Nu mangler så bare et barn, at proppe i den. Det finder jeg nok.

Hvilken vej, den skal vende, må modtageren finde ud af...den kan nemlig begge dele.


Er det forsiden?



Eller denne?

Så er der snart dømt strikkekrise. Jeg har det bedst, hvis jeg ved, hvad der skal på pindene næste gang,- og det er ikke bestemt endnu. Måske skal alle familiens småbørnsforældre have en pause,- så de ikke bliver oversvømmet i strik.

Sært nok, betyder det utroligt meget, jeg ved, hvem modtageren er - mens jeg laver det.
Det kan være, jeg skal krybe til korset og strikke en trøje til min bror,- jeg ved, han vil blive glad.

torsdag den 9. april 2009

Fridage....

Uh... hvor er det godt at være i gang med små-projekter.
Dørkarmene i køkkenet bliver malet, mens jeg holder vejret og håber beskidte drengehænder, lorgende hundehale og tiggende kat holder sig fra MINE nymalede dørkarme.
Gamle ting og sager ryger på traileren til genbrugspladsen, et par lavendler er fundet mellem ukrudt, og lynlåsen i Jeppes trøje er syet i.


Jeg er blevet så glad for resultatet. Jeppes far mener, hætter er i vejen, - så det blev til en Kiwi uden hætte. Superhurtigt strikket i Mariannes Supersoft.
Så nu mangler vi blot at se, om den nu passer Jeppe.....

Rolig tid

Med strikketøj, kaffe og oceaner af tid, der tydeligt havde taget bo i kroppen,- sad jeg ved min mors sengekant.....og her er rum til stilhed, småsnak og store tanker bliver luftet.

- For 80 år siden, da Ellen skulle bade i Holsted å, var det iført en strikket bomuldsbadedragt, der blev tung og kold. Hun arvede en fin badedragt....af uld... se, den var bedre, men måtte ikke vrides, man skulle slynge vandet ud af den. Jeg kan sagtens se det for mig.

- Som livslangt medlem af Venstre, overvejes det nu alligevel om der skal stemmes anderledes til kommunalvalget, man bliver vist lidt utro med alderen!

- Hvordan det er, at være helt klar over, der ikke er lang tid, inden livet er forbi...blev vendt.
Og det er svært at beskrive,- men hun virker helt afklaret, har brugt sit liv på alle leder og kanter. Men at blive mæt af dage, hører til i litteraturen og som trøst til de efterladte. Nysgerrigheden efter at opleve børnenebørnes udvikling, oldebørnenes komme og et regeringsskifte er for stor. Der er hele tiden nye oplevelser at holde øje med. Så Ellen mener, den følelse, der bedst beskriver visheden om snart at skulle dø - er en stille sorg. Jeg kan sagtens følge hende.

- Huller i hukommelsen tror Ellen, hun har patent på. Bare fordi, hun er gammel....men, nej!
Det vil jeg ikke finde mig i, og fortæller om en samtale mellem manden min og jeg,- hvor vi ved forsøgte at huske, hvad krydderurterne i vors bed hedder.... "Den der til højre, er det ikke....øh...øhhh" Jo, jo, det er en....øh... "men ved siden af står en...hvad er det nu, den hedder".

Så vil jeg hellere beskæftige mig med rent fysiske huller. Her eksperimenteres med huller.
Huller med og uden fyld. Med og uden farve. Måske bliver det til et eller andet med tiden. Ideer mangler i hvert tilfælde ikke.


Men solen skinner og kalder på mig,- så nu er det ud og rode i jorden!

søndag den 5. april 2009

Frit valg

På årets første, fantastiske forårsdag kunne jeg fejre min fødselsdag.
Gæster og gaver hører sig til, og jeg fik en lækker skoletaske fra Aspekts i mørkebrunt kernelæder.

På en bytur for måneder siden, havde jeg spottet den...dog i rød,- og min ledsager havde sladret til min mand (pænt træk!)
Nu har vi så problemet....skal den byttes til en rød? Bliver jeg træt af en rød taske?
Når brunt læder bliver slidt, bliver det smukkere, hvad bliver rødt?




Hm..... hvad skal jeg vælge??

fredag den 3. april 2009

Vindene vender

At bo under samme tag som en teenager er aldrig kedeligt.
De sidste mange dage har tunge tordenskyer hængt lavt over hjemmet og mennesker og dyr har slæbt sig langs væggene og håbet på, at finde lyset.

I dag vendte vindene.....hæsblæsende, snakkende glad teenager slap humør ud, der som en tornado blæste suk og bekymringer væk.
Hvor er jeg dog påvirkelig af andre menneskers sindstilstand!

Så pludselig blev lidt energi fundet frem til at se nærmere på oprydning, hygge og strikkeprojekter.

Efter at have produceret en del Fionas toppe, ville jeg forsøge mig med vendestrik. Så nu er endnu en pigeting snart færdig. Strikket i den vildeste farve, jeg desværre ikke kan gengive her. Men stor nydelse er det at se det fantastiske farvespil! Hvilken str.?? Tja, det ved jeg ikke endnu,- men hiver fat i alle de pigemødre, jeg møder.... de må kunne hjælpe.


Længe, længe har Kiwi fra Hønsefødder og gulerødder været på huskelisten for strikkeprojekter, og nu er den krøbet på pindene. Strikkes i str. Jeppe (3 år) - også i favoritgarnet Supersoft.
Strikker lidt løst, så regner med den smutter en tur i vaskemaskinen til sidst.

Jeg er nu så glad for at strikke børnetøj - det tager ikke så lang tid.

I næste uge....

Foran mig står en god uges frihed og vinker....

Dagene har ædt sig op i store bidder, så intet for ferien er planlagt, men ih,- hvor jeg glæder mig til et pusterum, hvor der er plads til slow-living. At lade roen sive ind og mærke hvordan det er, at være der, hvor man er. Roligt fastholde øjenkontakt og høre ungernes fortællinger til ende.

Begynde og fuldende ..... forårshave, teater eller musikoplevelser med ungerne, det rum, der aldrig bliver rydddet op, male dørkarme, anemonejagt....

En rolig nydelse er at strikke med Lucca. Smørblødt garn, der er blevet forvandlet til Haven, som jeg længe har haft et godt øje til. Nu er tørklædet færdigt, og afleveret til et fødselsdagsbarn. Det er en god fornemmelse.

tirsdag den 31. marts 2009

Hmmm

Nogle dage opfører sig mere besværligt end andre.
Mandag var en af dem.
Elevtallet falder på vores skole, og en af lærerne skal flyttes.
Det er fakta, man må forholde sig til, men tanker om hvem af os....at skolen nu bliver endnu mindre.....at skulle miste gode, kendte samarbejdspartnere.....det er ØV.

Hjem til egne børn, øvleser i at tackle skole-hjemsamtale med teenageren på en ordentlig måde.
Af og til finder jeg det vanskeligt at balancere mellem den mor, der elsker og bekymres- og den lærer, der synes, han burde udnytte sine evner endda en del mere.

Så en lille tur hos naboen, min gamle mor,- der nu klart giver udtryk for, hun føler, det går stærkt ned ad bakke. Et faktum jeg, trods selvsyn, ikke vil forholde mig til, men har blot lyst til at lægge mig tæt til hende, lytte hendes lydbøger...og bare være. Måske jeg bare skulle gøre det.

Normalt lukker jeg mig "inde" i den gode stol med strikketøj og lader tankerne tømme,- men i går duede end ikke smukt garn og lette masker.

Nu er det en ny dag, som jeg er helt sikker på vil lyse på en bedre måde.

søndag den 29. marts 2009

Aviskrise


Her er katastrofeagtige tilstande......
Ved spisebordet sidder vi to voksne, kun urets tikken lyder. Ingen børn, ingen kammerater....kun os to, der har set frem til nydelsen ved nylavet kaffe og avisen.


AVISEN er ikke kommet!


Jeg kaster mig over pc og strikketøj, manden min rumsterer fortvivlet og har kastet sig over et ugeblad(!), mens han holder øje og øre med avisbudet. Jeg tror, han lider.

fredag den 27. marts 2009

Gamle kendinge

Endnu en Fionas top er smuttet af pindende. Denne gang i Supersoft coffee og en rest rosa alpacca. Forlænget, så den bruges som kjole...... i hvert tilfælde til at starte med,- så kan den vel forvandle sig til vest i takt med, barnet vokser.
Som andre i blogland, har jeg også fundet ud af, at smide maskene på rundpind efter ærmegab.


Jeg er en utålmodig sjæl, der hurtigt kan blive træt af et mønster, men jeg tror, jeg vil blive ved at nyde at strikke denne top.

Sjalet Shetland Triangle har jeg strikket mange gange - efterhånden, men aldrig til mig selv. Nu stod jeg her med super lækkerendert uld/cashmere, og så var det min tur.


Jeg glor på tusinde sjaler, lacemønstre..... nogle er for fimsede, for blondeagtige, for tætte, for bastante..........og jeg vender altid tilbage til disse koglefigurer, der i groft gan for præcis den struktur, jeg ønsker..

tirsdag den 24. marts 2009

Tomme tanker....

Somme tider sker der så meget, så mange ting at huske, at tage stilling til, at tankerne siger stop.
En ren fysisk proces, tror jeg. Højst sandsynligt kroppens måde at forsvare sig på,- og ganske ufarligt.... hvis man ellers gider mærke efter og gøre noget ved det.....eller måske netop overhovedet ikke gøre noget som helst.
Tja,- hvad ved jeg....

Jeg vil lede i mit indre efter stedet, hvor tankerne kan få ro og komme ned i et tempo, der gør, jeg kan huske dem.

søndag den 15. marts 2009

Vi drog mod øst..

Så er vi kommet hjem fra den årlige tur til DR-byen for at se X-factor.
Mand og 3 sønner blev proppet ind i bilen fredag - og afsted.
Mindste fordybet i bog, ældste bag rattet og teenageren som en tordensky. Fru Rønne gemte sig bag strikketøj.

Det blev en fin aften. Stemningen i studie 5 var høj, pragtfulde arrangementer af Big Band, og intense og fokuserede finalister.
Fine numre var blevet valgt, men det var lille, bitte Sidsel, der gav Fru Rønne gåsehud. Hun- både stemme, øjne og bevægelser - kryber helt ind i min krop og roder rundt.

Lucas er klart interessant - både som type og sanger. Jeg synes, han kan synge og har en fed stemme, Remee!!!
Der er mange mennesker på arbejde omkring showet, og jeg er sikker på, adrenalin, sekunder, lyd, lys og billeder holder de arbejdende på stikkerne,- men alt foregår roligt og glidende. Imponerende....tænker lige på, hvordan jeg opfører mig, når alt skal passe sammen og gå stærkt.

Efter showet og pressens snak med de medvirkende, fik vi en lille rundtur i DR-byen (den store tager vi senere, det tager lang tid).
Der ER fantastisk byggeri! Som ansat der, må man glædes over materialer og akitektur. Jeg har ingen problemer med at forstå, det er dyrt at bygge smukt, brugbart og fremtidssikret.



Yngstesøn blev kameramand og vært i nyhedsstudiet. Men hvis man spørger ham, hvad han synes om huset, ville han klart svare: rulletrapperne!! Man er vel fra landet.

Lørdag tog familie i Køge imod os med smil og god frokost. Vi fik hilst på Otto the cat...det nye familiemedlem og nærmet os Asta, som klart synes, vi er fremmede. Sådan skal det ikke være,- så der skal tænkes i familiesammenføring noget oftere.
Vi proppede X-factorværten, iført joggingtøj og hjemmesko, ind på bagsædet - og drog hjemad.

Nu venter en hyggelig, doven og smilende søndag.

fredag den 6. marts 2009

De fandt foråret...


I går sendte jeg 2.kl afsted, bevæbnet med digitalkameraer,- ud, op, ned - for at finde foråret.
Der sker noget magisk, når man oplever gennem linse og med tydelig beskæring for øje.
Børnene kastede sig ud i opgaven med iver, og fik taget fantastiske billeder.

Billederne her er ikke beskåret eller manipuleret,- de er helt, som ungerne så det. Billederne her er ret forudsigelige, med ved at give børn et kamera, får man et lille indblik i at opleve verden, som de ser den. Det kan bruges i mange sammenhænge, og måske bliver vi bedre til at forstå.

Senere skal der arbejdes med billederne i billedbehandlingsprogram,- men det er en helt anden historie.

tirsdag den 3. marts 2009

Skal - skal ikke

Nu er jeg af natur en nysgerrig sjæl, og vil gerne vide alt.
Da jeg læste Madames indlæg om historie, faldt tankerne naturligt ned i min families fortid. Meget ved jeg om mine forældre, bedsteforældres liv, men en enkelt skuffe i familiens minder er lukket. Den binder.
Flere gange i mit liv, har jeg hevet og rusket i den skuffe.....uden held.

Min far gik på Tønder seminarium før anden verdenskrig, blev involveret i modstandsarbejde, blev taget af tyskerne , sat i fænsel og overført til Frøslevlejren, efter krigen arbejdede han med indsamling af illegale våben...sikkert i hærens regi.
Han fortalte alt om livet i fængsel og i lejren, mange af mine barnesko er slidt tynde i Frøslevlejren og de tyske koncentrationslejre. Både for min mor og far betød krigen og befrielsen meget, så historien herom har fyldt meget i min barndom.
Flere år efter krigen modtog min far en vældig fin, svensk orden. ...for at spille tennis med den svenske koge, sagde han!!
Og nu begynder skuffen at lukke sig: Selv med en ultra nysgerrig og vedholdende datter, ville han ikke fortælle konkret om sit modstandsarbejde og hvorfor, han fik den medalje. Hm...irriterende. Som barn, kunne jeg mane mange fantasier om min supermans-far frem.

Kort før sin død, sad min bror og far en nat med rødvin....ret meget, tror jeg.... og talte sammen. Min bror mener, vores far fortalte de manglende kapitler i historien, men var så fuld, han ikke kan huske dem.
Hvad skal man tro?? Så nu er vi spændt på, om min bror overleverer hemmligheden til sine børn på sit dødsleje.

Efter min fars død for ti år siden, dukkede sære ting frem. En soldaterbog, der viste, han var tilknyttet efterretningstjeneste gennem den kolde krig. Jeg har forsøgt at finde svar i diverse arkiver. Nogle er stadig lukkede, nogle må kun give delvise svar.
Jeg har haft kontakt med historiefagfolk og nogle af dem, der var involveret på samme vis som min far.

Flere af dem, tog mig alvorligt og bad mig nøje overveje, om jeg ønskede den viden. Muligvis kunne den vende op og ned af mit billede af min far, og måske skulle jeg respektere hans ønske om, at holde skuffen lukket.

Det satte tanker i gang.
Har vi lov til at holde historien hemmlig?
Er det nødvendigt for efterlevende generationer at kende historien?
Hvordan ved man, hvad der er objektiv og subjektiv historie?
Er det rimeligt, at historien skildres ved, af nogen, udvalgte begivenheder?

Banalt tror jeg, det er uhyre vigtigt at vide så meget som muligt om menneskets historie. Både for at forstå sammenhænge, mekanismer og blive klogere.
Spændende er det, at kunne udrede virkelighed og sandhed....og sikkert forfærdeligt svært.

Måske en dag,- når jeg får tid...kan jeg tage til Sverige og grave i arkiverne.

lørdag den 28. februar 2009

Nat i Karlby

Vi har haft gæster i nat. Det vil sige, teenageren har haft gæster.
De gik i seng kort før jeg stod op, har spillet pc hele natten. Ingen tvivl om, de hygger sig og der hører bestemte ritualer til sådan en nat. Der spises pizza, chips og drikkes sodavand en masse. Det er vist også en del af det, at have affald og skrammel tæt omkring sig.


En billeddokumentation siger vist mere end mange ord.



Leftovers fra oprydning på teenagerens værelse. Ikke noget at sige til, han ikke kan finde rent tøj!


Mit skrivebord!


Når der ikke er plads til mere på bordet, tages gulvet i brug.




Natmad har der tilsyneladende været tid til at lave.


Man kan vel altid finde et sted at stille sin tallerken.

Om lidt tager jeg til stormøde om vores skolelukning, og jeg ved, at når jeg kommer hjem, ser mit hus ud, som jeg gerne vil have det... rydeligt og rengjort.
Derfor tager jeg den (rimeligt)med ro og nyder når drengene fylder....kommer glade og snakker med os gamle!

fredag den 27. februar 2009

Faldt i .... igen

Atter faldt jeg over garn - fantastisk lækkert italiensk garn til en god pris.
Hm.... overvejer et øjeblik, om jeg tilbringer for mange timer i cyberspace.....
Betalt mandag og på mit dørtrin fredag. Rive, rive...flå, flå..... suk, det er fint.

Der er jo altid en risiko for at man ikke får det, man havde forestillet sig.
Men, men...på nær en enkelt farve, der måske liiige er for skrap til Fru Rønne, er det perfekt.
Så nu sidder jeg (med rene hænder) og aer silke/cashmere, merino/cashmere og det fineste, bløde uld.

Hvad jeg skal bruge det til???

Ork,- jeg har så mange ideer og udtænkte projekter, jeg af og til bliver helt stresset, men ret skal være ret: Jeg har vist lovet noget af det væk. Men der sker jo ikke noget ved at glo og gramse så længe, det er i min varetægt.