torsdag den 30. september 2010

(meget) nye vinde....

Tja,- nu har jeg ligget på sofa, krøbet sammen i yndlingsstolen i 30 år. En gåtur med hunden er der dog blevet til, og på cyklen til skole (hvis det ikke er regnvejr, blæsevær, jeg har for meget bagage med osv.).
Da jeg en dag, sammen med 40 elever, skulle skynde mig meget for at nå toget,- strakte min skridlængde ikke til,- og jeg blev nødt til at lunte for at følge med.

Og opdagede, det var rart!!!! Særeste oplevelse i mange år.

En uge senere var jeg udstyret med løbesko, købt under kyndig vejledning, havde udforsket diverse løbeprogrammer for ABSOLUT nybegyndere. Jeg havde lyst!!

Efter et par uger med denne træning måtte jeg erkende, achillessenen på venste ben ikke helt havde samme idé, som jeg. Nå,- det skal vel trænes væk. Men jeg kunne jo også lige spørge om eksperterne havde en mening om det.

Det havde de! Lægen sagde overbelastning(Jamen Herregud!) og jeg skulle vælge andre motionsformer. Fysioterapeut forklarede bramfrit, at kondition kunne man få på plads i løbet af et par måneder,- men min vægt taget i betragtning, knogler og led, der ikke har været rørt i 30 år, skulle jeg nok regne med let træning (gang) i op til et år, før pusselankerne kune begynder at løbe!!
Nærmest fornærmet og gal som en 2 årig satte jeg mig i strikkestolen igen.

ØV BØV - jeg har ikke lyst til at gå til spinning og svømning - jeg VIL lære at løbe.
Nå, nu har jeg så siddet og surmulet et par uger, og må nok hellere opføre mig voksent og få traveskoene på og ud i efterårsvinden.

onsdag den 29. september 2010

Næsten tilfreds

I laaang tid har jeg skelet til Anns smukke sjal. Nu skulle det være, og jeg har tilbragt en del tid i yndlingsstolen med en god bog i ørerne og et strikketøj, der voksede og blev ret stort at bakse med.



Sjalet strikkes heldigvis på rundpind, men det betyder også, det er svært at bedømme størrelsen før det kommer af pinden og bliver klippet op.
Da jeg jo er en stor kone, skulle det i hvert tilfælde ikke være for lille, så jeg kæmpede en brav kamp med mange, mange masker - for at få det stort.


Og stort blev det saft suseme! Super flot, men så stort, jeg går og overvejer at lave huller til armene som på en poncho....
Hm... men bruger det lige et par dage, inden jeg griber til saksen, -så jeg render rundt og flasher mit fine, nye kæmpesjal...med et selvtilfreds smil på læben.

søndag den 12. september 2010

Pragtfuld pause


I sidste uge var jeg ´på lejrtur med 5. og 6.kl. Det gav et rart pusterum. Gode oplevelser, latter og tillidsfulde unger på hårdt arbejde. Skoledelen (Dybbøl banke historiske center, Sønderborg slot og Danfoss universe) klarede de interesserede og let.

Men at være sammen i døgndrift,- hvem synes hvad om hvem, hvem taler med hvem og om hvad, nye venskaber, lege SPK ...nåe, nej.....de leger ikke, de "er sammen" - det er hårdt arbejde! Socialoe regler og normer læres og afprøves.
Ungerne var gode til det. Løste og fandt på, brugte voksne, når det kneb. Alt i alt en lærerig tur for børn og voksne!

Nu er jeg så tilbage i "virkeligheden" med dens krav om stillingtagen. Skifteret, beplantning af gravssted (KAN ikke holde ud, det ikke er dækket med smukke blomster), og så skal der deles og ryddes op i min mors ting og sager. Og huset...kan det sælges, skal det lejes ud?
Huset ved siden af står som et museum - næsten urørt - og det er så svært at tage hul på arbejdet.
Jeg er næsten flov over mit savn og min sorg. Kan hele tiden se andre, der har meget mere grund til at fortvivle. Føler dyb og stor sorg, der af og til lammer mig. Aldrig har jeg følt mig så alene.