Næsten tilfreds

I laaang tid har jeg skelet til Anns smukke sjal. Nu skulle det være, og jeg har tilbragt en del tid i yndlingsstolen med en god bog i ørerne og et strikketøj, der voksede og blev ret stort at bakse med.

Sjalet strikkes heldigvis på rundpind, men det betyder også, det er svært at bedømme størrelsen før det kommer af pinden og bliver klippet op.

Da jeg jo er en stor kone, skulle det i hvert tilfælde ikke være for lille, så jeg kæmpede en brav kamp med mange, mange masker - for at få det stort.

Og stort blev det saft suseme! Super flot, men så stort, jeg går og overvejer at lave huller til armene som på en poncho....

Hm... men bruger det lige et par dage, inden jeg griber til saksen, -så jeg render rundt og flasher mit fine, nye kæmpesjal...med et selvtilfreds smil på læben.