lørdag den 21. august 2010

Jeg har et problem

...et af de store.

For få dage siden, sad jeg ved min mors seng og holdt hendes hånd, mens livet svandt.
En intens og tæt oplevelse, på alle fornuftsmæssige måder, rigtig.
Ellen havde levet et langt liv - ondt og godt, fyldt af udvikling og oplevelser,- og de sidste ti år svøbt i gensidig kærlighed.

Så godt - så langt.

Men jeg er hamrende ulykkelig. Noget helt fantasisk i mit liv er væk, og jeg bryder mig ikke om det!!

Hvor skal mine tanker hen, når jeg ikke skal tænke på farver, blødhed og funktion i den trøje, min mor vil elske af få?

Hvad skal jeg bruge tiden til, når jeg ikke skal stoppe op uden for en tøjbutik, hvor de helt perfekte joggingbukser til min mor hænger?

Hvem bliver glad ind i sjælen over de nykogte bønner fra haven, jeg kommer med?

Hvor skal jeg gøre af den første blomstrende rose næste år?

Hvem skal have de strømper, jeg modtog garn til i går?

Hvem er det, vi retter vores tanker mod, når vi har brug for en skæv tanke og skarp kommentar?

Hvor skal mine børn gøre af sig selv, når de ikke længere har deres "helle" hos bedstemor?

I så mange år, har Ellen været en del af vores tanker, vores handlinger. Vores fantastiske familiekollektiv, hvor hun, trods sygdom og elendighed, var vores støtte og holdepunkt.
Selvfølgelig er jeg taknemmelig,- ved da godt, jeg har fået og oplevet fantastisk sammenhold og kærlighed.

Men hun er min mor - og hvem vil undvære sin mor!!