fredag den 29. februar 2008

Weekend!

Yes!
Fredag er som regel min yndlingsdag, hvor jeg mærker glæden over frihed uden ur komme listende.
Tåbelig er jeg, da jeg så snart glæden over den vundne frihed indfinder sig, at jeg bruger oceaner af trætte hjerneceller på at finde ud af, hvad jeg nu skal bruge tiden til!
Den proces kan, i ulykkelige tilfælde, blive så overvældende, jeg bare trækker gardinet ned og går i baglås.
Der er mange ting, jeg kan gå i gang med....male lister, gøre rent, sortere tøj, feje gaden, vaske gulvtæppe og vinduer hos min gamle mor, forberede mig til næste uge....og i den lettere genre: gå tur, strikke, læse en bog, spille med ungerne.

Lige nu leder jeg efter et tv-strikketøj, jeg gider lave. Har masser af ideer og masser af garn....så Fru Rønne..... beslut dig!!!!

Jeg tror nok, min søde mand griner lidt af min frustration bag min ryg. Hvem kan forstå det?

I weekenden SKAL en konfirmationskjole syes færdig og leveres til rette ejer. Hov,- nu står det på tryk - så er der ingen vej tilbage :-)

torsdag den 28. februar 2008

Fryd!!

I går havde jeg fri. En helt almindelig hverdag!!
Det er jo en gave, der skal udnyttes på bedste vis.

Teenageren var syg, høj feber,- så han skulle pusles om. Han er ved at udvikle sig til en mand...hold da op, hvor han "piver".
Men det var nu dejligt, at vi var alene og jeg havde tid til at nusse ham.


Dog blev der lige tid til lidt indkøb. Var et smut forbi Marianne, hvor jeg var nødt til at købe lidt uld i den smukkeste farve.

Så nu sidder jeg og aer garnet, mens tankerne flyver for at vælge, hvad det skal bruges til.

Når man nu leger sygepasser, hører det til at sidde i sofa og uden vrøvl se, hvad patienten ønsker at se i tv.
Det gav tid og ro til at få strikket et tørklæde. Ren silke.
Desværre er mit kamera ikke det bedste..farverne er underskønne i virkeligheden.

Super enkelt,- ret, sno om, drop!


søndag den 24. februar 2008

Nå, så er det søndag!

Ofte er jeg "blå" om sødagen, og kan ikke rigtigt få taget hul på dagen.

Men i dag havde jeg en formiddagsaftale med en ung pige, der skulle prøve første "udkast" til konfirmationskjole.
Konfimandinden har tegnet detaljer, valgt stof - og så var det jo spændende, om kjolen faldt i pigens smag.
Det gjorde den. Hun smilede ligefrem!
Så nu er det bare om at gå i gang med tilretning,- så hun kan få sin konfirmationskjole i hus.

Anders 8 år, er bidt af Harry Potter. Han er nu ved at være færdig med den 6. bog. Og udover vi alle bliver påført alverndens besværgelser, har han for en måneds tid siden bestilt en Gryffindor-sweater.

Han havde helt klare tanker om, hvordan den skulle se ud,- og så måtte moren i gang med strikkeprøver mm.


Blusen er færdig, og Anders er glad.
Moren er ikke helt tilfreds, men gider altå ikke trevle op.

lørdag den 23. februar 2008

Lørdag formiddag

Havde egentlig tænkt mig en dejlig dag med lidt indkøb, en tur med hunden, strik og en god lydbog......
Meen sådan startede den ikke. Teenageren drøner larmende rundt og forsøger fantasifuldt at give alle andre skylden for, han ikke kan finde sine ting, har pakket og er klar til weekend i klub. Alt foregår med lyd på, vrantent og vrissent. Tænk, man kan forsøge at få en diskussion igang om, hvor vidt han skal have liggeunderlag med..... det står jo på sedlen!

Hvor er det irriterende, jeg ikke kan lade det gå forbi mig,- og undgå det påvirker mit humør.
Jeg synes, jeg har haft god tid til at øve mig i.

Negativitet suger al energi ud af huset, lillebror kryber i skjul, de voksne bliver vrantne... af og til ligefrem opgivende.
Somme tider bliver jeg så fuld af diskussioner og vrissen, jeg på forhånd ikke orker at lytte og være imødekommende. Det er skidt!!

Han er heldig, jeg elsker ham højt.

mandag den 18. februar 2008

Mandag

I går forsøgte jeg at tvinge mig til lektierne. Der skal jo forberedes, og jeg dur ikke til at være uforberedt. Men det blev ikke til meget. Gad ikke. Syntes lige, det var så hyggeligt at tusse omkring hjemme, og mente ferien godt kunne have været lidt længere.

Meeen....
I morges hoppede jeg tidligt ud af sengen, kaffe, ned til skrivebordet, frem med bøgerne...og så gled det bare.
8.05 blev jeg mødt af ivrige, fortællende unger, masser af smil og knus. Og så er jeg i gang igen, og bliver glad mindet om, hvorfor hverdagen, skolen, ungerne fylder mit liv og giver det fornuftigt indhold.

torsdag den 14. februar 2008

Jeg har gjort det igen!

Forleden kiggede jeg på mine hylder med garn, og blev enig med mig selv om, at nu var tidspunktet til at få noget brugt, vist kommet!

Efter et smut (næe...timesvis) på Ravelry, synes Babette-blanket at være en super god ide for mig og mit strømpegarn.
Et kig på reolen afgjorde hurtigt, der var nok garn til at begynde med.


Længe varede det dog ikke, før det gik op for mig, der manglede visse farver.
Nu var det jo meningen, der skulle bruges af lageret, men gav mig selv lov til at lede efter gult og orange garn.

Se, at sende mig i en garnbutik, er en farlig ting. Jeg har efterhånden fået en passion for garn. Se struktur, samspil, farve,- mærke blødhed, finhed....
For uindviede må dette være totalt nonsens, men jeg kan falde i svime over et farvespil i tekstil, som andre kan gøre det over maling på et lærred.

Nå,- jeg listede ind i Kates Kunsthåndværk , og blev selvfølgelig overvældet. Det gule garn blev hurtigt fundet, og der smuttede 3 x 50g shantung silke i de skønneste farver med i kurven.

Da jeg var ved at betale, faldt mit høgeblik på en tilbudskurv, hvor der blev fundet 8 nøgler uld/silke i en fantastik meleret gråblå farve. 50g for 14 kr!!!
Det var ikke til at stå for, og jeg glæder mig til at få det brugt.....meeen der er lige et par ting, der SKAL gøres færdige først.

Solen...

er her. JUHU!!
Jeg har faktisk også hørt forårsglade fugle.

Nu er det jo sådan, at når lyset kæmper sig ind ad vinduerne, kryber nullermænd, støv og pletter frem. Her i huset står snavset larmende i mine øjne, og jeg ved, jeg bliver SÅ glad, når mors tornado har hvirvlet stuerne igennem.

Så det vil jeg gøre!!

Mindstemand er den eneste hjemme, og har sat Natasja på CD afspilleren. Dog hører vi kun "Gi' mig Danmark tilbage" igen og igen og igen... Men det er såmænd en udmærket takt at gøre rent i, og så er jeg også sikker på, at få lært teksten.

tirsdag den 12. februar 2008

JUHU

I dag kommer Lise...med smil, snak og lys.
Hun er et af de mennesker, der hvirvler smittende glæde omkring sig.



Når jeg ser på officielle fotos af Lise, fniser jeg...for jeg ved, hendes yndlings outfitt er de slidte joggingbukser, helst placeret på en sofa med familie omkring sig.



Jeg elsker min lille familie. Elsker, vi er tætte og glade for hinanden.
Vi taler meget, griner meget....alle sammen.






mandag den 11. februar 2008

Ferie....

Yes... så er det tid til at få lavet alle de ting, man ikke når til hverdag.

Jeg havde planlagt at male fodlister, rydde op i strikkriet, spille Olsen, lave konfirmationsinvitationer med teenageren, få vasket i bund - og gøre rent og hygge hos min gamle mor......


Men, men, men.... der kom lige sovende legekammerater, 1 stk ultra sygt barnebarn og en 3 årig, der også gerne vil hygge....oven i planerne.
Så i skrivende stund farer 5 drenge rundt. Hvorfor er det sjovere at lege Star Wars
indenfor ??


Patienten sover, og teenagerne ligge bare.


Såe.....jeg udskyder lige planerne lidt.