tirsdag den 3. marts 2009

Skal - skal ikke

Nu er jeg af natur en nysgerrig sjæl, og vil gerne vide alt.
Da jeg læste Madames indlæg om historie, faldt tankerne naturligt ned i min families fortid. Meget ved jeg om mine forældre, bedsteforældres liv, men en enkelt skuffe i familiens minder er lukket. Den binder.
Flere gange i mit liv, har jeg hevet og rusket i den skuffe.....uden held.

Min far gik på Tønder seminarium før anden verdenskrig, blev involveret i modstandsarbejde, blev taget af tyskerne , sat i fænsel og overført til Frøslevlejren, efter krigen arbejdede han med indsamling af illegale våben...sikkert i hærens regi.
Han fortalte alt om livet i fængsel og i lejren, mange af mine barnesko er slidt tynde i Frøslevlejren og de tyske koncentrationslejre. Både for min mor og far betød krigen og befrielsen meget, så historien herom har fyldt meget i min barndom.
Flere år efter krigen modtog min far en vældig fin, svensk orden. ...for at spille tennis med den svenske koge, sagde han!!
Og nu begynder skuffen at lukke sig: Selv med en ultra nysgerrig og vedholdende datter, ville han ikke fortælle konkret om sit modstandsarbejde og hvorfor, han fik den medalje. Hm...irriterende. Som barn, kunne jeg mane mange fantasier om min supermans-far frem.

Kort før sin død, sad min bror og far en nat med rødvin....ret meget, tror jeg.... og talte sammen. Min bror mener, vores far fortalte de manglende kapitler i historien, men var så fuld, han ikke kan huske dem.
Hvad skal man tro?? Så nu er vi spændt på, om min bror overleverer hemmligheden til sine børn på sit dødsleje.

Efter min fars død for ti år siden, dukkede sære ting frem. En soldaterbog, der viste, han var tilknyttet efterretningstjeneste gennem den kolde krig. Jeg har forsøgt at finde svar i diverse arkiver. Nogle er stadig lukkede, nogle må kun give delvise svar.
Jeg har haft kontakt med historiefagfolk og nogle af dem, der var involveret på samme vis som min far.

Flere af dem, tog mig alvorligt og bad mig nøje overveje, om jeg ønskede den viden. Muligvis kunne den vende op og ned af mit billede af min far, og måske skulle jeg respektere hans ønske om, at holde skuffen lukket.

Det satte tanker i gang.
Har vi lov til at holde historien hemmlig?
Er det nødvendigt for efterlevende generationer at kende historien?
Hvordan ved man, hvad der er objektiv og subjektiv historie?
Er det rimeligt, at historien skildres ved, af nogen, udvalgte begivenheder?

Banalt tror jeg, det er uhyre vigtigt at vide så meget som muligt om menneskets historie. Både for at forstå sammenhænge, mekanismer og blive klogere.
Spændende er det, at kunne udrede virkelighed og sandhed....og sikkert forfærdeligt svært.

Måske en dag,- når jeg får tid...kan jeg tage til Sverige og grave i arkiverne.

3 kommentarer:

Ellen Nielsen sagde ...

Det var tankevækkende... Jeg kan sagtens forstå, at du på én gang er meget nysgerrig og måske også en smule skræmt over, hvorfor noget dog skulle holdes skjult i så mange år efter afslutningen.
Min nysgerrighed ville nok tage overhånd, men jeg læser vist også, at du er på vej til forfølgelse af sandheden?
Held og lykke i så fald.

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Uh-ha-ja...den er svær, for tænk nu hvis man finder noget helt andet, end man regner med. Men jeg ville nok også blive for nysgerrig til sidst.

Maret sagde ...

Tja, hva gjør man da.... En ting er sikkert, det er nok tvilsomt om pappa spilte tennis med svenske-kongen.
Sannheten kan gjøre både vondt og godt, men til sist er vel kansje det eneste som gir ro i skjelen: å få vite sannheten.
Eller lukke skuffen en gang for alltid.
Tror nok helst du vil det første, og tror nok at det ville jeg også ha gjort.
lykke til hva du enn bestemmer deg for....
Sterk historie dette, som gir en liten tankevekker...