Det er deres skyld!

Skoledagen for 2.kl. og læreren begynder med, at Fru Rønne stolt viser gårsdagens produktion af læringsstilmaterialer frem. De særeste oplysninger om Hans Christian (Andersen red.) bliver delt og vendt.

Så ringer klokken, og det er tid til morgenmotion og alle styrter ud og hopper...... og sådan noget.

Da læreren atter nærmer sig klasseværelset og forventer eleverne er inde og parate, er de der ikke! Suk,- gider ikke hente unger og skælde ud,- går med lange skridt ind i klasseværelset.

I samme sekund høres småsnak bagerst i rummet, og blikket vender sig mod lydene.

Dér står Fru Rønne så, med favnen fuld af tasker, dimser og dutter....helt stille.....og stirrer på sine elever, der ikke ville vente på at komme i gang. Rundt om bordet står og sidder par og grupper og laver puslesætninger, klemmehjul, læser eventyr og diskuterer, hvem Collin nu var.

De arbejder! De lærer! Fordi de er videbegærlige og nysgerrige, - ikke fordi, de skal.

Stolthed og glæde over MINE unger suser rundt i mig og heldigvis kan det også ses udenpå.

Nå, men vi måtte jo til det læseri. Det foregår meget forskelligt. Nogle sidder ved bord og stol, andre sidder tæt op ad hinanden. Sofaer og puder er taget i brug. Temmligt lydløst finder alle egen læse-plads,- og der er helt, helt tyst.

I dag brugte jeg tiden til at glo og fornemme, hvad der foregik. Ungerne er så vant til, jeg fotograferer, jeg sagtens kunne gå rundt og tage billeder. Nogle af dem er såmænd så langt inde i historiens univers, de ikke ænser noget som helst andet.

Menneskene og menneskenes børn vil lære, vil udforske, vil forstå - det ligger dybt i os alle, hele livet...... vi skal blot have mulighederne.

Så 2. kl skal - og fik - i dag skylden for Fru Rønnes tåbelige glædesdans op ad gangen efter endt undervining.