På vejen smutter vi lige op til naboen og hænger en pose på døren.
Vi ved nemlig, naboen bliver glad, når hun trækker de tykke, superbløde sokker på de iskolde, tynde, tynde ben.
Hun kan næsten ikke se, men vi lægger alligevel en kæmpestor hilsen i posen.
4 kommentarer:
Hvor er det betænksomt, fru Rønne. Og så vidt jeg kan se, er naboen din mor. De tynde ben vil nyde de lækre sokker og også varme hjertet :-)
og så kan en morgenhilsen da næppe blive dejligere!
kh.fra Island
Frida
Skriv noget mere Fru Rønne!!!!!
Så lækre sokker og så sød og betænksom en datter:-)
Send en kommentar