Jeg har en del strikkende kolleger, der nemt kunne stryge en lille hue af pindene.
Da jeg gik gennem mediateket med kurven, spurgte elever, hvad jeg havde med. Så jeg tog kurven med i 6.kl. og fortalte, hvad projektet handlede om. Nogle elver kan strikke, og vi aftalte at lave hue-strikke-cafe i frikvarterer. Det kom nu aldrig rigtigt i gang.
Men...klassens største dreng sad med fingeren oppe, spugte om han måtte tage en opskrift med hjem til sin mormor. For han var helt sikker på, hun ville synes projektet var godt og gerne ville strikke huer.
Jamen, jamen ....det er åbenbart ikke alle teenagere, der konstant er centreret om sig selv og kammerater!
Blød om hjertet og med stort smil, gav jeg glædeligt opskrift+projektbeskrivelse til teenageren.
For et par dage siden kom han så.....med en pose fuld af huer...fra mormor! Han måtte accceptere et stort impulsivt knus, der skulle videregives til mormor.
LÆNGE LEVE MENNESKER, DER TÆNKER PÅ ANDRE!
LÆNGE LEVE MORMOR!
4 kommentarer:
Længe leve spontane imødekommende lærer der hver dag møder børn og unge i ægte autentisk nærhed og som er store nok til at kunne se ud og over og bagom besparelser og politiker-indblanding!!! HERLIGT at du fik fyret op med din stille inddragen af andre rundt omkring!
Jeg tilslutter mig den foregående kommentar - hvor er du en pragtfuld lærer!!!
Meen ham knægten lyder nu også skøn:-)
sidder her ligeså stille og rødmer og bliver meget glad og varm inden i.
Tak begge to!
Anne
OG så er hun oveni en pragtfuld hustru :-)
Send en kommentar