" Det var smadder uretfærdigt, du slukkede for nettet, da jeg havde kammerater til LAN!"
"Jamen, klokken var snart morgen, og I er 11 år"
"Og?"
"De andre må da heller ikke spille hele natten"
"JO"
"Så må du jo tage over til dem og spille"
"Jeg bliver ikke inviteret - jeg er ikke populær nok"
.....kommer det tørt fra ungen.
Og forældrenes hjerter bløder.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Ah, den gør ondt! Mit hjerte bløder med dig og med vores unger. Det er en hård verden de skal begå sig i og det betyder så meget, at "være med".
Hvordan ruster vi dem bedst muligt til, at være sig selv?
Ja, det må du nok sige!
Forsøger både herhjemme og i skole at se hvorfor, det er sådan - men kan ikke få øje på det.
Suk
Send en kommentar