tirsdag den 22. marts 2011

Succes!

I sidste uge havde vi travlt på job. Gennem tre måneder har jeg i engelsk undervist en gruppe elever fra min skole, Anholt og Sejerø skole i engelsk.
Hvordan?
Joe,- det hele foregår over nettet. Via dokumenter, vi alle kan skrive i, chat, videokonference.
Det har bestemt været lærerigt. Tasken er nu fuld af erfaringer hos både børn og voksne. Vi har opdaget og lært at kommunikation uden mimik og sprogtone fordrer ganske særlig adfærd for misforståelser ikke opstår, at hard- og software problemer kan få læreren helt op at ringe!

Men - i torsdags skulle vi alle mødes - sådan helt fysisk. Arbejde et par dage og vise vore resultater frem for hinanden og forældrene.
Det er nu ganske godt at mødes i den virkelige verden!!

Eleverne knoklede, øvede sig og fremlagde generte og stolte. Der var på tværs af alder og afstand blevet lavet Glogs, præsentationer og hjemmesider med tekst, billeder, video og lyd.
Gid jeg kunne linke til dem her, men de er endnu ikke offentlige.
Da eleverne sov(troede vi- ha!) smækkede lærerne benene op, mens vi drøftede, hvad pokker vi nu skal få tirsdag og onsdag til at gå med! Vi blev enige om, vi sikkert finder på noget :-)

Havde det ikke været for vores dygtige elever, der bare hopper på de mærkelige ideer, vi lærere serverer for dem, for de fantastiske forældre, der helt usynligt sørger for mad og drikke til os alle sammen - kunne vi ikke have gennemført dette pilotprojet.
Kæmpe tak til dem!

Nu evalueres der, vi hviler IT-kundskaberne en tid.....indtil vi atter (nu med vigtige erfaringer) begynder på e-learning fase2.

Ingen kommentarer: