
Jeg er temmelig vild med Amimono Knit Collection 2010. Camomille-sjal no. 3 er smuttet af pindene - det er jo genialt tv/snakke-arbejde. Men andre ting i hæftet frister..... Så Den lille fine Rose skulle prøves. Formen, retmaskerne på langs giver et fint, let udtryk. Strikket i uld fra Litauen, lukket med hjemmegjorte fimoknapper.
Som arbejdet skred frem, syntes jeg kjolen blev lige lovlig lang - så jeg hoppede til bæresrykket før tid. Er nu ret sikker på, jeg igen ikke har læst opskriften med omhyggelig nærlæsning. Må hellere gøre det, inden jeg går i gang med den næste Rose.

Nu strikker jeg jo en del,- og som regel er det kun når jeg strikker på store pinde, min højre hånd protesterer lidt - men bevægelsen ved de vandrette retmasker her, kunne den bestemt ikke lide. Så den får lov at hvile sig med
Ugler, mens jeg overvejer om jeg skal forsøge mig med
Vanilla.
5 kommentarer:
Jamen, de ugler er vel færdige. Nu har du jo haft to dage til at lave dem...
Det er godt med dig, Lars!!
Du må da ogaå få lavet noget i disse dage????
Du er bare så flittig Fru Rønne og sikke meget lækker strik du får fra hånden!
Nå det er ugler, der er i sengen. Så kan jeg bedre forstå, at jeg er blå og gul over det hele...
Slipp uglene ut...
kjolen var lekker..
Send en kommentar