Rolig tid

Med strikketøj, kaffe og oceaner af tid, der tydeligt havde taget bo i kroppen,- sad jeg ved min mors sengekant.....og her er rum til stilhed, småsnak og store tanker bliver luftet.

- For 80 år siden, da Ellen skulle bade i Holsted å, var det iført en strikket bomuldsbadedragt, der blev tung og kold. Hun arvede en fin badedragt....af uld... se, den var bedre, men måtte ikke vrides, man skulle slynge vandet ud af den. Jeg kan sagtens se det for mig.

- Som livslangt medlem af Venstre, overvejes det nu alligevel om der skal stemmes anderledes til kommunalvalget, man bliver vist lidt utro med alderen!

- Hvordan det er, at være helt klar over, der ikke er lang tid, inden livet er forbi...blev vendt.
Og det er svært at beskrive,- men hun virker helt afklaret, har brugt sit liv på alle leder og kanter. Men at blive mæt af dage, hører til i litteraturen og som trøst til de efterladte. Nysgerrigheden efter at opleve børnenebørnes udvikling, oldebørnenes komme og et regeringsskifte er for stor. Der er hele tiden nye oplevelser at holde øje med. Så Ellen mener, den følelse, der bedst beskriver visheden om snart at skulle dø - er en stille sorg. Jeg kan sagtens følge hende.

- Huller i hukommelsen tror Ellen, hun har patent på. Bare fordi, hun er gammel....men, nej!
Det vil jeg ikke finde mig i, og fortæller om en samtale mellem manden min og jeg,- hvor vi ved forsøgte at huske, hvad krydderurterne i vors bed hedder.... "Den der til højre, er det ikke....øh...øhhh" Jo, jo, det er en....øh... "men ved siden af står en...hvad er det nu, den hedder".

Så vil jeg hellere beskæftige mig med rent fysiske huller. Her eksperimenteres med huller.
Huller med og uden fyld. Med og uden farve. Måske bliver det til et eller andet med tiden. Ideer mangler i hvert tilfælde ikke.


Men solen skinner og kalder på mig,- så nu er det ud og rode i jorden!