Godt brugt

Normalt gider jeg ikke se på hætter og huer, der gemmer ejeren. Jeg vil se ungernes ansigter, vi skal alle kunne se hinandens mimik, smil og øjne, når vi taler til hinanden. Det er en vigtig side af kommunikation, eleverne også skal være opmærksom på.
Så når eleverne ser mig, plejer hætter og huer smutte af hovederne.

Men, men, men.....så kom Magnus med hue på. Jeg vil tro, det er et par år siden, vi så den første gang,- og den sidder der endnu - hele tiden! En fin hjemmestrikket hue, der bor på hovedet af Magnus fra morgen til aften (hans mor siger, han ikke sover med den) :-)

Huen dækker ikke ansigtet, og jeg havde svært ved at stå for den - så nu er det tilladt at bære huer, hvor man kan se ansigtet i mine timer. En enkelt gang har vi set en anden hjemmestrikket hue på Magnus' hovede, men den var tydeligt ikke så god som den gamle,- så den har vi ikke set siden.

Magnus og jeg har af og til en lille snak om, han selv skal strikke sig en ny. Måske vi skulle overraske alle og få det gjort.
Jeg er bare ikke sikker på, vi kan lave en, der kan slå den "gode gamle".

PS: har fået lov at bruge billede og skrive af Magnus.