mandag den 29. marts 2010

Feriesysler

Vores lille familie-fællesskab er snart fuldtalligt igen.
Jeg har været ovre hos naboen....og gøre klar til hendes hjemkomst. Rent er der, vintergækker og tulipaner og køleskabet fyldt.
Et nyt "legetøj" er flyttet ind i soveværelset: en elevantionsseng. Jeg kan lige høre indehaveren udbryde "jamen, det kan jeg ikke finde ud af",- og vi griner og lover at buzze hende ned, hvis hun ender som pølsen i en hotdog.
Nu varer det ikke længe inden Fru Rønne skal i seng, for hun skal nemlig være frisk i morgen. At være med til stuegang, udskrivelse og - hold tungen lige i munden - huske alle beskeder.....hjem til velkomstkomité bestående af hjemmesygeplejerske, visitator og hjemmehjælper....og holde rede i, hvem der har ansvar for hvad - ikke mindst, hvad jeg skal huske, det er ikke for nybegyndere.
Heldigvis er jeg en erfaren pårørende, der folder hænderne og takker for Norddjurs fantasktiske hjemmepleje. Omsorgsfulde, tjekkede og kompetente kvinder!

Men allerbedst...vi glæder os til at ha' mor-Ellen tæt på os igen!

1 kommentar:

Maret sagde ...

Så godt å få mor hjem. Håper dere alle får en fin påske..