tirsdag den 27. november 2007

Hverdage

Hold da op, hvor dagligdagen flyver afsted.

Som regel, nyder jeg hverdagen, arbejde og familie.

Egentlig er der noget trygt over den rutine og form en dagligdag tager. Der er faktisk mange ting, der ikke skal tænkes så meget over, men blot sker. Madpakker, der bliver smurt - vasken, der bliver sat over - avisen, der læses - kaffen, der dufter klar - gåtur i rusk med hvalpen - lektier - aftenhygge med ungerne - og strikketøjet i sofaen, hvis ikke Ravelry og blogs stjæler tiden.

Ofte klager vi over, det vi ikke har plads til og når i hverdagen. Der er bestemt også perioder, der er alt for travle.

Men jeg tror, jeg nu (i relativt voksen alder) har accepteret og forstået, hvad mine valg betyder for min hverdag.

Jeg har valgt at få tre børn,- der fylder, glæder og kan ikke sådan bare skubbes tilside.

Jeg har valgt at leve sammen med Jan og støtter ham i at få hans nystartede tegnestue op at stå

Jeg har valgt et job, der kræver min personlighed og engagement.

Jeg har valgt at bo i et gammelt hus, der hele tiden skal laves om på.

Jeg har valgt at være tæt på min gamle, syge mor.



Det er ikke valg, nogen har påtvunget mig, men vel valg, jeg har truffet, fordi det er nødvendigt for mig. De tætte relationer til andre mennesker betyder meget, så skidt med, det ikke bliver mig, der opfinder den nye energiform eller skaber fred i mellemøsten.

Mine valg har konsekvenser, der betyder min energi skal ligge i det nære og kære... i hverdagen, hvor jeg forhåbentlig kan betyde noget.

Og så er jeg usigeligt glad for, vi alle er forskellige. Pragtfuldt, og temmeligt praktisk at menneker ønsker, håber og værdsætter forskelligt. At vi har mulihed for at indrette vores liv forskelligt.
Det betyder jo, vi alle kan vælge efter de personer, vi er og finde en palds, hvor vi trives.
Det er ikke altid nemt at finde ud af. Og det kan tage tid.

For mig tog det vel en 20 års tid, inden mit ambitionsniveau kom til at svare til den hverdag, jeg har valgt.

Vel er det da svært, men vidunderligt at finde ro...i hverdagen.

Ingen kommentarer: