I sidste uge var jeg ´på lejrtur med 5. og 6.kl. Det gav et rart pusterum. Gode oplevelser, latter og tillidsfulde unger på hårdt arbejde. Skoledelen (Dybbøl banke historiske center, Sønderborg slot og Danfoss universe) klarede de interesserede og let.
Men at være sammen i døgndrift,- hvem synes hvad om hvem, hvem taler med hvem og om hvad, nye venskaber, lege SPK ...nåe, nej.....de leger ikke, de "er sammen" - det er hårdt arbejde! Socialoe regler og normer læres og afprøves.
Ungerne var gode til det. Løste og fandt på, brugte voksne, når det kneb. Alt i alt en lærerig tur for børn og voksne!
Nu er jeg så tilbage i "virkeligheden" med dens krav om stillingtagen. Skifteret, beplantning af gravssted (KAN ikke holde ud, det ikke er dækket med smukke blomster), og så skal der deles og ryddes op i min mors ting og sager. Og huset...kan det sælges, skal det lejes ud?
Huset ved siden af står som et museum - næsten urørt - og det er så svært at tage hul på arbejdet.
Jeg er næsten flov over mit savn og min sorg. Kan hele tiden se andre, der har meget mere grund til at fortvivle. Føler dyb og stor sorg, der af og til lammer mig. Aldrig har jeg følt mig så alene.
3 kommentarer:
Det tager tid at komme over så stor en sorg, som det må være at miste sin elskede mor, så det er bestemt ikke noget du skal være flov over.
Jeg tror det er vigtigt, du giver dig selv lov til at sørge.
Tanker og knus herfra
du har helt bestemt ikke noget at være flov over, det er et stort tab du har været igennem. det tager tid og du skal give dig selv lov til at sörge og föle fortvivlelse og ikke undskylde.
kh.fra Island
Frida
Bruk tiden, og gled deg over gode minner..
Send en kommentar