Eftertanker

Just lettet fra samtale med yngste søn på 10. Hvilken snak!
Det sidste stykke tid, har han tusset lidt stille omkring. Der har ikke været helt så mange kammerater, som der plejer.
Hmmm.... Der findes tidspunkter i livet, der af en eller anden årsag er lidt svære og man kan gå og tumle med tanker. Og jeg er yderst påpasselig med, IKKE at lægge ord i munden, som mobning, ked af det, udenfor o.s.v.
Nogle gange sker en indre udvikling, som vi voksne ikke skal forstyrre med, hvad vi tror. Men vi skal holde godt øje med vores børns trivsel.

Men nu var tidspunktet der lige - hvor jeg kunne lytte og stille de spørgsmål, der kunne få ham til at tale. Og jo,- det var måske ikke lige helt så nemt lige nu. "De andre interesserer sig ikke for de ting, jeg synes er spændende." og "Jeg er ikke så god til at spille fodbold, og de laver øjne, når jeg kikser, så går jeg bare hen og spiller med de store."
Han søger de ældre børn i øjeblikket, og er det helt bevidst. "Når jeg føler mig udenfor, vælger jeg de store at være sammen med."
Afslutningsreplikken fra drengen: "Men mor,- når dem fra klassen om to år kommer til at interessere sig for de samme ting, som jeg gør - så bliver jeg nok populær."

Han har sikkert ret. Jeg er mor til et par drenge "med særlige forudsætninger". Det betyder, de på en del områder er meget kvikke og hurtige til at forstå og lære.
Så skulle man tro, alt var godt, alt gik nemt.
Men sådan er det ikke altid. Der er nogle år midt i barndommen, hvor det er svært for dem at få intellekt og alder til at følges ad. De kan forstå mere, lære mere end deres modenhed egentlig kan følge med til,- og kommer til at føle sig udenfor og anderledes.

Og dertil kommer janteloven....det må være et luksusproblem!
I øjeblikket er faglighed og uddannelse mantraet. Det er den vej alle, uanset potentiale, skal gå. Det betyder, en del børn og unge, der ikke er særligt boglige, skal kæmpe hårdt for at kunne indfri de krav, "samfundet" stiller. I skolesystemet gør vi meget for at støtte disse børn og hjælpe dem til at lære.
Så skulle man da også være et skarn, når man klynker over at ens børn har vanskeligheder ved at være velbegavede!!!

Hm... tja.... men det gør jeg så!
Livet består af andet end at kunne læse og regne. Livet kan ikke leves og bruges, hvis man ikke trives .... og det er uanset intelligensniveau.