onsdag den 22. juli 2009

Livsglæde...

Her i huset er der som regel liv og glade dage, høje stemmer, latter og vrissen.
Legekammerater, teenagere, børnebørn ..... og så er de alle af hankøn! Næsten,- en pige eller to sniger sig af og til ind.
Men som eneste fastboende hunkøn i huset, må man ruste sig. Teenageren vrisser heldigvis ikke så meget mere,- og vi har fantastiske lattermilde stunder med ham. Nu slås han! Helst med faren. Forestil jer to store mennesker jagtende hinanden rundt i huset, kaster sig i sofaen, der knirker surt, den tiårige slutter sig lynhurtigt til,- og hunden kommer gøende hoppende og vil være med!
Og midt i det hele sidder Fru Rønne og råber: GÅ UDENFOR OG LEG!
Nå, men det er bedre end smækken med døre.

Når der en sjælden gang er ro i huset, finder jeg mit "koncentrationskrævende" strikketøj frem. Lidt som en gemt æske chokolade, man kan glæde sig til.
Jeg er nemlig blevet bidt af fairisle, i særdelshed af Alice Starmore.
Det er så fantastisk at prøve sig frem - med farver, mønstre - og slet ikke så enkelt. Blot hvilken tråd, der skal være den dominante giver forskelligt udtryk.
Det geniale her er, man kun strikker med 2 tråde ad gangen,- så det er til at styre.
Ofte vælger man at strikke i nuancer, men ved grundig læsning af Alice Starmors bøger, opdager man, hvor fantastisk liv en "skæv" farve giver.


Da jeg er så heldig at have hylderne fulde af smukt garn fra Knoll og Supersoft fra Marianne, var jeg klar til at kaste mig ud i fairisle strikningens udfordringer. Et prøvestykke så dagens lys, og jeg blev klogere på farver og mønstre.
Det her er sjovt.

Så nu er der slået op til en cardigan..... str. small til min lille, gamle mor (Hun bliver altid så glad for mine egenproduktioner - selvfølgelig, hun er jo min mor!!)
Helt bevidst om, dette vil tage lidt tid, kastede jeg en masse masker på pinde nr. 3, og opdagede det faktisk skrider rimeligt hurtigt fremad............hvis jeg altså har lidt ro omkring mig.



PS: Jane, hvis du læser dette - har ledt efter din mailadr., men kan ikke finde den. Vil du sende en mail til mig på anne@djurs.net?

4 kommentarer:

Tineke sagde ...

Sikke en udfordring, glæder mig til at se mere af det, spændende...

britt sagde ...

Skiiideflot. Man kan rigtigt se, hvor smukke farverne i det skønne garn er sammen.
:-) Britt

Olines sagde ...

Hvor ser dit strik spændende ud! Jeg er sikker på, at du finder et fredfyldt hjørne hvor du kan strikke - ellers kan jeg tilbyde et hus med ene quinder og kaffe på kanden:)

Lise sagde ...

Åhh hvor bliver den flot! Hvis bare jeg havde den evne til at sætte farer sammen. Hun er heldig, din mor!