mandag den 23. februar 2009

At hilse på hinanden...

Der er forskellige måder at hilse på hinanden. Faktisk synes jeg, at give hånd er en rigtig god måde at hilse. Man kommer ikke for tæt, og kan alligevel med håndtryk sende fysiske signaler.
Smart og ikke så brugt.

Knus smides i flæng som hilsen. Sjovt nok, synes jeg det er meget intimt. Man inviterer jo andre ind i en zone, der er tæt på, og det er ikke hvem som helst, jeg ønsker at have der. Måske er jeg fysisk blufærdig, og synes et knus betyder mere en blot "goddag".
Men jeg følger selvfølgelig konventionerne, og giver og modtager sære knus fra mennesker, jeg knap kender.....altså, hvis jeg ikke når at stikke hånden frem til hilsen inden.

I går fik jeg et knus, der fortalte meget. Fuld af kærlighed og omsorg, varmt og helt, helt ægte.
Jeg tog imod, og gav gladeligt igen. Ingen ord blev sagt, men vi er begge to helt klar over, hvor meget vi holder af og kerer os om hinanden. Oline er en superknuser!

4 kommentarer:

Irene sagde ...

Jeg kan ikke være mere enig med dig. For mig er knus forbeholdt gode venner og familie. Alt det knuseri med vildtfremmede får mig til at føle mig akavet og stiv. At give hinanden et fast håndtryk og se hinanden ind i øjnene er derimod en god måde at hilse på.

Anne sagde ...

Enig Anne - jeg skynder mig også at stikke næven frem, hvis jeg fornemmer, at der er knus i farvandet. De er forbeholdt ganske få!!

Olines sagde ...

Netop Fru Rønne. Det kom fra hjertet og blev modtaget med hjertet.

Ellen sagde ...

Knus og kram er til dem, man holder meget af. Rigtig meget af...og bestemt ikke til andre end lige dem. Alle andre faar haandtryk. Som Irene siger: Et godt, fast haandtryk. Det fortaeller meget mere om personen end et kunstigt knus.