Tungen lige i munden

Hold op, jeg synes det kan være svært at sige og gøre det rigtige!

Her er så meget knald på, at jeg halter bagefter. Stresset på min mands vegne kan jeg også blive.
Det kære væsen arbejder hårdt for det han gerne vil, - står op kl. 4.30 for at skaffe ekstra indtægt, så det lille firma overlever finanskrise.
Han drosler bevidst ned på politisk arbejde og div. foreningsbestyrelser. Interesser, der betyder meget for ham, men som der ikke er plads til.

Så han gør bestemt noget ved den trængte situation.

Nu kommer dilemmaet, for Fru Rønne er pisse træt af indkøringsproblemer med varme, aftaler med børnene, vi ikke magter at overholde, den syge kat, der skider på køkkengulvet, ikke at have bil, så der er de basale varer i huset...... og så står jeg der - og kan ikke være bekendt at være en kedelig, sur kælling.

Jeg har for lang tid siden besluttet mig for at kvindevåbnet: martyriet, vil jeg ikke gøre brug af.
Lusket og utilfredsstillende er det. Så jeg holder tungen lige i munden, og forsøger at sige tingene lige ud på en ordentlig måde - interessant er det dog, om jeg magter at gøre det uden at kaste med kilovis af dårlig samvittighed. Det er jo ikke det, der er meningen.

Så her sidder jeg lidt - med tungen lige i munden og håret i postkassen.