Hvis jeg var et barn, kunne jeg gemme mig under dynen i mors og fars seng.
Hvis jeg var et barn, kunne jeg få ondt i maven og blive nusset om.
Hvis jeg var et barn, kunne jeg blive urimeligt sur på min familie.
Hvis jeg var et barn, kunne jeg dykke ind i legens glemsel.
Hvis jeg var et barn, kunne jeg pakke en bylt med rugbrødshumpel og et æble..... og gå hjemmefra.
Men - det er jeg altså ikke.
Så jeg funderer over, hvilke muligheder voksne har for at kunne slippe for virkeligheden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Skulle du finde ud af det, er vi sikkert mange, der gerne vil vide hvordan. Pøj-pøj.
Strik for hævlede! Og lad som om, du er en svært vigtig designer, der absolut må overholde Vogues deadlines. Eller lav noget andet og informer familien om, at det her virkelig er vigtigt - gælder liv eller død faktisk! Sådan kender jeg flere mænd, der gør - og det lader da til at virke. Eller kør en lang tur og bliv "væk" i nogle timer. Eller ... fortsæt selv :-)
Op med kinderne!
Det er ikke nogen let situation. Du finder ganske bestemt sikkert DIN vej.
Der er mange måder voksne kan flygte på! Men kære Fru Rønne, det er du ikke istand til at gøre. Du er et af de ganske særlige mennesker der bliver i nuet og tager hvad der kommer! Og stor respekt for det og dig!
En lille flugt kunne være en tur herned og drikke din kaffe?
Tak I søde kvinder! Smiler og kravler ind i virkeligheden igen
Send en kommentar