søndag den 26. oktober 2008

Filtet strik

Jeg giver ikke så let op.
Selvom jeg normalt er hurtig og utålmodig, har strik en beroligende virkning på mig.
Og fastholder mig stædigt til det lykkes.

I øjeblikket træder jeg mine barnesko ud i filtningens kunst. Altså at filte strik i vaskemaskine.


I denne uge var projektet hjemmefutter. Det er jo dejligt nemt og hurtigt at strikke, så der blev lavet et forsøg med Noro Silver Thaw - futter til mig. Faktisk synes jeg bedre om garnet efter filtning. Mønstret skal nok rettes lidt til,- de falder i hvert tilfælde af, hvis jeg spurter afsted (hvilket godt nok ikke sker ofte).



Det andet par blev strikket i 123 Silk Tweed str 2 år efter en opskrift på Rokken. Garnet filtede rigtigt flot. De små booties er tykke og holder formen. Desværre gider barnet ikke have dem på, men skidt.

1 kommentar:

Maret sagde ...

De var flotte og sikkert varme. Ser at vinteren er på vei til Danmark...
Ha en fin uke.