Sikke en uge

Så er det lørdag, og jeg vil tvinge mig selv til, ikke at arbejde i dag!

Ugen der gik, har været vild.

Mandag skulle vores skole lukkes, min gode arbjedsplads mistes. Det satte mange tanker i gang.
Hvad er der så unikt ved vores skole?

Jeg tror, jeg fandt ud af det. Der er en helt speciel stemning og tradition blandt lærerne. Vi kender hinaden, deler private sorger og glæder, hjælper og løfter, hvor det er nødvendigt.

Mange er interesserede i at udvikle og afprøve, mange ønsker og er på efteruddannelse og kurser.

Der er tradition for, at når vi sender elever videre (efter 6.kl), er de fagligt dygtige. Den tradition holder vi stadig, med stolthed, fast i.

Da vi ikke er så mange (20 lærere), udveksles ideer og erfaringer nemt.

For sådan een som mig, der hele tiden vil mere, er det et befordende arbejdsmiljø. Der er altid kolleger at spille bold op ad, altid nogen, der vil give feed back, altid nogen, der har lyst til at arbejde med nye pædagogiske ideer.

Alt dette, vores arbejdsglæde.... profiterer eleverne af. Det er jo dem, det handler om. De er elever på en skole, hvor lærerne er ansvarlige, glade og nærværende.

Jeg er glad for at min søn går på sådan en skole.

Tirsdag aften blev forslaget om at lukke skolen taget af! Pyh. dejligt.

Onsdag morgen var alle parate til at smøge ærmerne op... og få planlagt skolens 50 års jubilæum, der skulle fejres fredag.

Fredag blev en fantastisk dag. Skolen, eleverne og lærerne blev ført 50 år tilbage, og vi holdt skole som man gjorde i 58.

Det var sjovt!! Jeg overhørte elever i salmevers, de skrev skønskrift med pen, bøjede udsagnsord i laaaang tid.

Lærere og inspektør blev noget pjattede, og gik rundt og forstyrrede undervisningen, for det var altså så sjovt at se alle elever rejse sig i hast, så snart man viste sig i døren.

Eleverne spille med og hele dagen sydede skolen af skjult latter.

Senere reception, hvor vi bl.a. hilste stramt på nogle af dem, der havde foreslået skolens lukning.

Outfittet passede fint til dette.

Fru Rønne og Fru Agerskov foreviget uden for Voldby Skole. Bemærk Fru Rønnes helt vidunderlige sko!