søndag den 9. marts 2008

Pyh....

Så er vi hjemme igen - efter en heftig tur til København.
Mange oplevelser rigere.

24 timer i samme rum som børnene,- og så var det rart!!
Teenageren var sød og godt tilpas, yngste dybt koncentreret om alle indtryk.

Jo, vi var skam inde og se X-factor live. Den musikalske del var selvfølgelig en oplevelse, men studiet, det arbejde, der foregår under udseendelsen, tog nu en del af vores opmærksomhed.

Der var næsten en intim stemning. Dommere og deltagere futtede igennem studiet og hilste på venner og bekendte, Big Bandet pjattede, og værten kom trippende over til os og snakkede.
Jeg falder altid i svime over folk, der er gode til deres arbejde. At se alle de mennesker, med hvert deres ansvarsområde, arbejde glidende lydløst sammen, så det ender med, vi får en tv-udseendelse,- det er fantastisk! Såmænd bare det, at de ikke falder over hinanden :-)

Bagefter fik yngste årets oplevelse. Lise viste os rundt bagved, og vi endte i rum med pressen og de medvirkende, hvor helten Basim snakkede med ungerne og gav autograf....DET var stort!
Senere fik han øje på Remee, der talte med en journalist. Barnet løb derhen, stod en halv meter, dødstille og stirrrede vedholdende og afventende på Remee, der forsøgte at koncentrere sig om sin samtale.
Lise kom, reddede Remee og sørgede for, barnet fik sin autograf.

Bagefter hjem til den dejligste lejlighed på Vesterbro,- til hygge, sladder.
Tænk, vi "har" en lejlighed i København, vi til enhver tid bare kan benytte. Der blev hvisket en del blandt forældrene om en børnefri forlænget weekend. Mums.


Som vi fnisende læste i Ekstra Bladet lørdag, er vi i vores familie ret glade for hinanden.
Vi er ikke så mange, men tæthed og interesse i hinandens liv giver stor samhørighed.
Lørdag faldt vi ned hos den pagtfulde familie i Køge.

Det er fantastisk at kende mennesker, der er nemme at være sammen med. En totalt afslappet stemning, hvor man på ingenmåde skal passe på, hvad man siger og gør. Samtalen flyver fra det sidste sladder i Se og Hør til sære højtflyvende fabuleringer om, hvilket molekyle babyens legetøj ligner.
Selv pausen er der plads til,- indrømmet....den er vist sjælden i vores familie.

Nu sidder jeg så her - glad i maven - og tager mig sammen til at gå i gang med at få lagt den "skide" konfirmationskjole op, så den kan blive sendt afsted. Det bliver en smuk konfirmand!

3 kommentarer:

Olines sagde ...

Velkommen hjem!
Det bliver da en lettelse, at få den kjole afsted!

Laila sagde ...

Det lyder bare som om I har haft en rigtig dejlig tur!

Og se nu at fä den forb.... kjole afsted, sä komfirmanten bliver smuk...

Og fortsat god söndag

Laila i Schweiz

Maret sagde ...

Er det ikke flott når alt går så godt, og barna er fornøyde. Mødre slipper og krangle, og verden er bare topp.....