Det er såmænd også ligemeget. Lyden af brændovnens knitren og kaffemaskinens sprutten "jeg er færdig" fylder huset. Heldigvis kan gulvspand og klud ikke høres, men jeg ved, de venter.
Her er stilhed før storm. 6 teenagere ventes om en times tid. Der skal ses film, grines og guffes. De er søde og larmende.
Mit første forsøg på lace-strik er af pindene. Er ret overrasket over, min tålmodighed strakte sig til at lære det. Så stoltheden stråler.

Cardigan til ældste familiemedlem (Ellen 83) er endelig færdig. Superflot og let, let, let.

Passer som fod i hose, og smyger sig silkeblød om den sarte hud.
Ejeren vil dog kun bruge den til "fin brug", hvorpå datteren skrapt siger, hun gerne ser den slidt op.
Hm..., siger ejeren, jeg kunne jo også få den på i kisten.
I vores hjem er intet tabu, og der tales ofte direkte med et glimt i øjet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar