onsdag den 30. januar 2008

Jeg har lært noget i dag

Er lige kommet hjem, smilende og med en glad fornemmelse i maven.

Det har 1. klasse sørget for.
Kloge, sjove børn, der i dag viste så meget. De er gode til skoledagens rutiner, alle kan nu arbejde med forskellige ting, uden det føles som kaos. Der er ved at blive selvhjulpne, gode til at hjælpe hinanden og løse de problemer, der opstår undervejs. Mange gange har jeg leet i dag...sammen med ungerne.



Og så var der timen..... hvor vi talte om, hvordan man viser, man er god til at lytte.....og lige pludselig landede i en fantastisk og alvorlig samtale, hvor eleverne tydeligt viste interesse og medfølelse for de børn, der fortalte.
Børn har en evne, vi voksne godt kunne lære af....de er umiddelbare,- viser og siger, hvad de føler og tænker.
Det er rart at få kontant respons på det, man fortæller. Børn er ikke bange for at tale om de "svære" ting,- og de har en fantastisk indlevelsesevne.


Så bottom line....i 1. klasse kan man fortælle, føle sig tryg,- fordi vi alle ved, vi hører sammen og tager vare på hinanden.
Det lyder lidt sukkersødt, men det var min virkelighed i dag, en fantastisk oplevelse, når "det lykkes".



Efter sådan en dag, er det klart, læreren er klar til at gå gennem ild og vand sammen med sine elever.

2 kommentarer:

Laila: sagde ...

Det lyder bare som en oplevelse, som giver rigtig meget kraft til at fortsætte pä...

Laila i Schweiz, som er mor til en dreng i 1. klasse.

Olines sagde ...

Godaften Fru Rønne og velkommen tilbage her! Nu kan jeg jo igen følge med i hvad du går og laver. Hvad med den fælles hundeluftning?
Knus Anja