tirsdag den 29. januar 2008

Januar

.... er snart forbi.
Normalt synes jeg, denne måned er frygtelig at slæbe sig igennem,- men i år er den gået hurtigt.
Det passer mig rigtigt godt, da jeg kan mærke lyset få tilkæmpet sig plads i dagtimerne.
Jeg tror mit energinivesu og humør svinger med antallet af lyse timer.

Travlhed er der i det lille hjem. 2 måneder til teenagerens konfirmation. Det er dejligt at planlægge en fest, men mit hjerte ryger langt ned, når ungen kun er bekymret over, hvor mange penge han får. Selv hjemmets normale indflydelse mht materielle goder ryger sig en tur, og forældrenes tålmodighed over deres afkoms fokusering bliver sat på en prøve.

Jeg har for mange år siden, mødet en kvinde, der fortalte, hun somme tider virkelig ikke kunne lide sin teenager. Det tænker jeg på, når jeg er lige ved at gå ud af mit gode skind over de perioder, hvor han suger al positiv energi ud af familien.

Men heldigvis er jeg en mor,- og falder stadig i svime over mit vidunderlige, kloge barn, jeg elsker herefra og til verdens ende - og tilbage igen.

Så alt er, som det skal være :-)

Ingen kommentarer: