lørdag den 21. august 2010

Jeg har et problem

...et af de store.

For få dage siden, sad jeg ved min mors seng og holdt hendes hånd, mens livet svandt.
En intens og tæt oplevelse, på alle fornuftsmæssige måder, rigtig.
Ellen havde levet et langt liv - ondt og godt, fyldt af udvikling og oplevelser,- og de sidste ti år svøbt i gensidig kærlighed.

Så godt - så langt.

Men jeg er hamrende ulykkelig. Noget helt fantasisk i mit liv er væk, og jeg bryder mig ikke om det!!

Hvor skal mine tanker hen, når jeg ikke skal tænke på farver, blødhed og funktion i den trøje, min mor vil elske af få?

Hvad skal jeg bruge tiden til, når jeg ikke skal stoppe op uden for en tøjbutik, hvor de helt perfekte joggingbukser til min mor hænger?

Hvem bliver glad ind i sjælen over de nykogte bønner fra haven, jeg kommer med?

Hvor skal jeg gøre af den første blomstrende rose næste år?

Hvem skal have de strømper, jeg modtog garn til i går?

Hvem er det, vi retter vores tanker mod, når vi har brug for en skæv tanke og skarp kommentar?

Hvor skal mine børn gøre af sig selv, når de ikke længere har deres "helle" hos bedstemor?

I så mange år, har Ellen været en del af vores tanker, vores handlinger. Vores fantastiske familiekollektiv, hvor hun, trods sygdom og elendighed, var vores støtte og holdepunkt.
Selvfølgelig er jeg taknemmelig,- ved da godt, jeg har fået og oplevet fantastisk sammenhold og kærlighed.

Men hun er min mor - og hvem vil undvære sin mor!!

9 kommentarer:

Fríða sagde ...

det gör mig så ondt for dig og din familie. sådan er jo livets gang, men derfor gör det ikke mindre ondt. I kommer at vænne jer til det, men tag den tid I behöver, det er fuldt tilladt at have det skidt nogen tid når sådan noget sker.
gode önsker og varme tanker fra Island
Frida

Anonym sagde ...

Kæreste Anne

Livet er så uretfærdigt, at man ikke bliver spugt om man vil undvære sin mor. Der vil blive mange dage og situationer, hvor mor mangler til en lille snak...
Rosen sætter du på kirkegården, bønnerne som du koger til resten af familien vil give dig et lille stik i hjertet, men du vil mindes din mor hver gang.
jeg tænker på dig i disse dage - de er hårde, men glæd dig over, at du var der til det sidste og fik hende sendt godt af sted...

Lars

hjemmemortil9 sagde ...

Åh, det gør mig så ondt - og så godt på een og samme tid at læse dit indlæg. Godt fordi det er så utroligt når man er så næn og tæt på andre i ens liv - og for dig og din mor endog et ganske særligt og unikt kærlighedsforhold som kun er mellem mor og barn - og det er naturligvsi også derfor det gør så ondt at læse om dine tanker, din sorg og din umiddelbare tomhed.... ville ønske at kunne skirve noget som kunne sende dig trøst og omsorg. Kan kun sige dig som i den gamle sætning; "Dødens magt kan ingen hindre, minderne kan sorgen lindre" ... de kærligste tanker fra Susanne

Irene sagde ...

Det gør mig ondt at høre, og der er nok ikke rigtig nogen ting, man kan sige for at trøste. Det må være uendelig hårdt at miste sin mor. Sender de varmeste tanker til dig.

Maret sagde ...

Nei, livet er ikke lett....
men minnene om en god mor og bestemor, det kan ingen ta fra deg og familien...
Ønsker deg alt godt, og håper du finner styrke til dagene og ukene som kommer..

Fru Rønne sagde ...

Tak, tusind tak for jeres tanker.
Det hjælper faktisk!

Ellen sagde ...

Åh det gør så ondt, så ondt, men hun vil leve videre i dine tanker i resten af dit liv - og på den gode måde, fornemmer jeg tydeligt.
Bedre eftermæle kan man da næsten ikke få.
Men der går nok lidt tid, inden du er afklaret, og sådan skal det også være.

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Det gør mig ondt at læse, du har mistet din mor.

Jeg tror aldrig, man slipper sin mor helt, men der kommer forhåbentligt et tidspunkt, hvor det er alle de gode minder, man mærker mest fremfor sorgen.

jeg mistede min mor i efteråret, og jeg tager stadig mig selv i at tænke, at jeg lige skal huske at fortælle hende det og det....

Charlotte Illum Larsen sagde ...

Jeg sender dig varme og medfølende tanker..