Vi drog mod øst..

Så er vi kommet hjem fra den årlige tur til DR-byen for at se X-factor.

Mand og 3 sønner blev proppet ind i bilen fredag - og afsted.

Mindste fordybet i bog, ældste bag rattet og teenageren som en tordensky. Fru Rønne gemte sig bag strikketøj.

Det blev en fin aften. Stemningen i studie 5 var høj, pragtfulde arrangementer af Big Band, og intense og fokuserede finalister.

Fine numre var blevet valgt, men det var lille, bitte Sidsel, der gav Fru Rønne gåsehud. Hun- både stemme, øjne og bevægelser - kryber helt ind i min krop og roder rundt.

Lucas er klart interessant - både som type og sanger. Jeg synes, han kan synge og har en fed stemme, Remee!!!

Der er mange mennesker på arbejde omkring showet, og jeg er sikker på, adrenalin, sekunder, lyd, lys og billeder holder de arbejdende på stikkerne,- men alt foregår roligt og glidende. Imponerende....tænker lige på, hvordan jeg opfører mig, når alt skal passe sammen og gå stærkt.

Efter showet og pressens snak med de medvirkende, fik vi en lille rundtur i DR-byen (den store tager vi senere, det tager lang tid).

Der ER fantastisk byggeri! Som ansat der, må man glædes over materialer og akitektur. Jeg har ingen problemer med at forstå, det er dyrt at bygge smukt, brugbart og fremtidssikret.

Yngstesøn blev kameramand og vært i nyhedsstudiet. Men hvis man spørger ham, hvad han synes om huset, ville han klart svare: rulletrapperne!! Man er vel fra landet.

Lørdag tog familie i Køge imod os med smil og god frokost. Vi fik hilst på Otto the cat...det nye familiemedlem og nærmet os Asta, som klart synes, vi er fremmede. Sådan skal det ikke være,- så der skal tænkes i familiesammenføring noget oftere.

Vi proppede X-factorværten, iført joggingtøj og hjemmesko, ind på bagsædet - og drog hjemad.

Nu venter en hyggelig, doven og smilende søndag.