tirsdag den 16. september 2008

Her holdes tungen lige i munden.
Gammel traver: Når de voksne går fra hinanden, kommer børnene i klemme.

Den kender vi alle jo, og voksne SKAL edderhyleme sgu dælme være deres ansvar som forældre bevidst, og dyrke egen sorg og frustration andetsteds en hos børnene!

Offentligheden kan træde hjælpende til... lidt til mor....lidt til far....og så håber vi på, alle bliver glade.
Jeg tror egentlig, de fleste forældre har et oprigtigt ønske om at tackle skilsmisseproblemer på en sober og ordentlig måde. Jeg tror såmænd, det ofte forgår rimeligt pænt.

Vores lille familie er landet i et, for os, endnu ukendt land. Hvordan bliver man skilt fra sine pap-børn?
Eller.... vigtigere, hvordan klarer børn at blive skilt fra deres tætte pap-forældre?
Se, det er et moderne dilemma. Hvor mange "familier" kan et barn finde ud af at have?
Hvad sker der med børn, når man fjerne nære voksne...sådan bum!
Papfar/mor har måske været en nær og vigtig voksen i mange år,- og så.....

Papmor/far har ingen juridsk ret til barnet.
Værre måske....barnet har ingen ret til papmor/far!!

Sådan som vi gifter os, får børn, bliver skilt, gifter os igen, får flere børn - ser det umuligt ud at sikre barnet tarv juridisk.

Så det stiller endnu større krav til de ulykkelige og vrede voksne: Træk jeres sorg lidt tilbage og gør det bedste for barnet!!

Min ældste søn græder modige tårer, kan ikke bære at sige farvel til det barn, han har været "far" og stabil voksen for de sidste fire år.

Mit hjerte græder selvfølgelig med ham.

2 kommentarer:

Fríða sagde ...

ÅH, så sandt, så sandt. og det kan simpelthen bringe én til tårer at være tilskuer til sådan noget.
kh.fra Island
Frida

Gitte/ditogdut sagde ...

Ja, det er en svær en,-har selv prøvet det. Håber det bedste for din søn. Jeg er sikker på han er i de bedste hænder hos dig..
Knus og tanker Gitte