Så er det mandag

... og hverdag.

Det er nu godt nok. Rytme og rutine kan være en god ting. Så ved man jo, hvad man skal.

En mærkelig weekend er overstået.

Et sælsomt humør har sneget sig over mig. Lidt tung i det, er jeg.

I øjeblikket synes jeg, der af og til er glas mellem mig og mine omgivelser.
Jeg orker ikke at banke på ruden, og bliver trist over ingen bryder gennem og bare er der.

Jeg er klar over, det er rigtigt svært at forstå, men sådan er min virkelighed somme tider,
og jeg længes efter at det kan være acceptabelt.
Det er vist et tilbagevendende dilemma, der sniger sig plads i mit liv.
Sjovt nok, får jeg altid utrolig dårlig samvittighed over ikke at være udadvendt.
Det hjælper jo ikke.

Så kom ældstebarnet og brasede gennem ruden. Tavs og ked.

Forsøger at omslutte ham med kærlighed, omsorg og spark.
Det er ikke morsomt, når svære, men nødvendige valg skal træffes.
Det er ikke spor let at erobre magten over eget liv tilbage. Ikke lade sig styre af følelser, men af nødvendig fornuft.
Jeg ved, man kan. Han ved, han er nødt til det.

Og hvad gør Fru Rønne - hun tvinger tankerne til at arbejde med noget andet.

Man kan jo altid begynde på et nyt strikketøj, ikk?

Noro garnet blev fundet frem, Lady Eleanor Entrelac Stole fra Wrap Style blev gennemlæst.

Flere gange, mange gange. Efter et par forsøg fattede jeg endelig ideen. Jeg tror, jeg bliver rigtigt glad for mit nye stola/tørklæde.

Det er en nydelse at strikke, og så er tankerne og hænderne beskæftiget så længe.