mandag den 31. marts 2008

Dagen der på..

...svæver vi stadig på skyer...konfimanden og jeg.

Hvor er jeg stolt af ham.

lørdag den 29. marts 2008

Stilhed før....

Lige nu er her stille.
Dagen er hektisk fløjet afsted, båret af gode, hjælpsomme venner.
Egentlig har det været ret hyggeligt.
Der er blevet dækket borde og lavet mad med en masse snak og latter.

Konfirmanden glæder sig, forældrene er rimeligt rolige. Sært nok,- hvad mon vi har glemt?
Nu er det bare om snart at komme i seng,- vækkeuret ringer kl. 6 eller er det nu kl. 5?

Jeg glæder mig til at nyde mit barn stråle.

torsdag den 27. marts 2008

Nedtælling...

Hold da op,- det er jo farligt at sidde ned. Kan pludselig mærke, jeg er træt.
Bollerne er i ovnen, lakseroulade og skrub-af-mad venter på at komme i fryseren.


Og midt i det hele, hænger jeg over køkkenbordet med min nye bog....og tror, jeg med min tunge, tomme hjerne kan læse engelske lace opskrifter!!


Jeg kunne jo også bare kaste mig på sofaen til krimi på DR2.


Konfimanden er spændt og heldigvis i godt humør. Når alle mine lister er fulde af krydser, er det søndag morgen, og vi er alle parate til en dejlig dag sammen med dejlige mennesker.
PS: moren har stadig ikke fundet tøj :-)


onsdag den 26. marts 2008

Servietter...tjek
lys....tjek
Bordkort...tjek
brød....skal bages
vin....tjek
sang.....næsten færdig
bestik....mangler
scanne fotos.....i dag
Tøj til konfirmanden....tjek
Forret....laves lørdag
Stole...tjek
Borde...tjek

Tøj til moren......øhm, har købt sko, er det ikke nok?

Når det nok!

lørdag den 22. marts 2008

Skyerne er væk

Jubi.... så er jeg klar til bytur med niecen.
Tænk, hun står op kl. meget tidligt i Kbh. for at komme ud at shoppe i Grenå!!!

Så på med hatten og klar til pigetur med efterfølgende hyggedage i sofaen.

Så gik den ikke længere

Reolen er fyldt med garn.
Alligevel har et helt specielt garnmærke brændt sig fast i baghovedet.

Længe har jeg læst i blogland om garnets vidunderlige egenskaber, såmænd brugt timer på amerikanske garnshop-websites, talt på fingre, haft visakortet helt parat,- men overjeget har vundet. Har intet købt.

Efter at have været i 315 butikker med en teenager, der nærmest stod stille med hænderne i lommerne og kun sagde: "næe,- ikke den", lykkedes det til sidst at få købt konfirmationstøj!
Så var det paraderne faldt, kom forbi en lækker butik på vej hjem, følte på NORO silk garden, flåede af hylden og spurtede hjem og fandt pindene frem.


Fantastisk garn!! Vil have mere!!
Så lige nu vrider jeg hjernen for at finde på projekter, der MÅ laves i NORO.
Imens smutter der bluser til børnebørnene af pindene. Strømpegarn og rundpind,- så er jeg helt parat til tv eller god lydbog.

Jeppes bluse ligger og venter på besøg, så jeg er sikker på den passer, inden næste kommer på pindene. Modellen er fra Spirrevipstrik.

fredag den 21. marts 2008

Ny dag

Vejret kan vist ikke bestemme sig. Sne - slud - regn?
Det er såmænd også ligemeget. Lyden af brændovnens knitren og kaffemaskinens sprutten "jeg er færdig" fylder huset. Heldigvis kan gulvspand og klud ikke høres, men jeg ved, de venter.

Her er stilhed før storm. 6 teenagere ventes om en times tid. Der skal ses film, grines og guffes. De er søde og larmende.


Mit første forsøg på lace-strik er af pindene. Er ret overrasket over, min tålmodighed strakte sig til at lære det. Så stoltheden stråler.
Ideen fik jeg her , på Liselottes fantastiske blog, jeg dagligt nyder at læse.



Cardigan til ældste familiemedlem (Ellen 83) er endelig færdig. Superflot og let, let, let.


Passer som fod i hose, og smyger sig silkeblød om den sarte hud.
Ejeren vil dog kun bruge den til "fin brug", hvorpå datteren skrapt siger, hun gerne ser den slidt op.
Hm..., siger ejeren, jeg kunne jo også få den på i kisten.


I vores hjem er intet tabu, og der tales ofte direkte med et glimt i øjet.


torsdag den 20. marts 2008

Suk...

Solen er væk nu, og grå skyer, vist fulde af sne og vind, dækker mit udsyn.
Dette billede passer egentlig meget godt til, hvordan jeg ser ud inden i.
Tunge, tykke dyner af stilstand lægger sig tæt, tæt om mig.
Grunden? Aner det ikke, men bruger nu også mere energi på, at pusle med tanken om hvordan, jeg kan rive mig løs. Eller måske er det en naturlig sti at gå, ...at lade sig sænke ned, lukke lidt for verden, og vente på energien og smilet spirer.
Jeg "putter" mig, i lænestolen med stikkertøj og lydbog, i sengen med bløde dyner eller gemmer mig i oprydning og rengøring. Så noget får man da ud af sådan en tilstand :-)

Når jeg har det sådan, sanser jeg strækt. Nogle vil kalde det at være sart. Har siddet og aet mit nye garn fra NORO,- falder i svime over farveforløb og kvalitet....JO,- min verden kan blive lille.

Får dog øjnene op for dagens nyheder,- og fæsnter mig ved meddelsen om, at den dreng, der blev overfaldet i går, er erklæret hjenedød.
Hudløs bliver jeg bare så trist,- sådan virkelig trist. Orker ikke, at finde på forklaringer og diskutere følger,....jeg bliver bare så ulykkelig over et ungt liv snart et forbi.

For et par dage siden, så jeg en far til en af de dræbte soldater, udtale sig om hvor vidt hans søns død var forgæves. Faren var stolt af sin søn, og mente, soldaternes tilstedeværelse var nødvendig.
Vi ved også at sygdomme kan have faltale konsekvenser. Altså kan nogel dødsfald forklares og "retfærdiggøres".

Men tom, meningsløs vold har ingen forklaring.

Jeg bliver så trist.

søndag den 9. marts 2008

Pyh....

Så er vi hjemme igen - efter en heftig tur til København.
Mange oplevelser rigere.

24 timer i samme rum som børnene,- og så var det rart!!
Teenageren var sød og godt tilpas, yngste dybt koncentreret om alle indtryk.

Jo, vi var skam inde og se X-factor live. Den musikalske del var selvfølgelig en oplevelse, men studiet, det arbejde, der foregår under udseendelsen, tog nu en del af vores opmærksomhed.

Der var næsten en intim stemning. Dommere og deltagere futtede igennem studiet og hilste på venner og bekendte, Big Bandet pjattede, og værten kom trippende over til os og snakkede.
Jeg falder altid i svime over folk, der er gode til deres arbejde. At se alle de mennesker, med hvert deres ansvarsområde, arbejde glidende lydløst sammen, så det ender med, vi får en tv-udseendelse,- det er fantastisk! Såmænd bare det, at de ikke falder over hinanden :-)

Bagefter fik yngste årets oplevelse. Lise viste os rundt bagved, og vi endte i rum med pressen og de medvirkende, hvor helten Basim snakkede med ungerne og gav autograf....DET var stort!
Senere fik han øje på Remee, der talte med en journalist. Barnet løb derhen, stod en halv meter, dødstille og stirrrede vedholdende og afventende på Remee, der forsøgte at koncentrere sig om sin samtale.
Lise kom, reddede Remee og sørgede for, barnet fik sin autograf.

Bagefter hjem til den dejligste lejlighed på Vesterbro,- til hygge, sladder.
Tænk, vi "har" en lejlighed i København, vi til enhver tid bare kan benytte. Der blev hvisket en del blandt forældrene om en børnefri forlænget weekend. Mums.


Som vi fnisende læste i Ekstra Bladet lørdag, er vi i vores familie ret glade for hinanden.
Vi er ikke så mange, men tæthed og interesse i hinandens liv giver stor samhørighed.
Lørdag faldt vi ned hos den pagtfulde familie i Køge.

Det er fantastisk at kende mennesker, der er nemme at være sammen med. En totalt afslappet stemning, hvor man på ingenmåde skal passe på, hvad man siger og gør. Samtalen flyver fra det sidste sladder i Se og Hør til sære højtflyvende fabuleringer om, hvilket molekyle babyens legetøj ligner.
Selv pausen er der plads til,- indrømmet....den er vist sjælden i vores familie.

Nu sidder jeg så her - glad i maven - og tager mig sammen til at gå i gang med at få lagt den "skide" konfirmationskjole op, så den kan blive sendt afsted. Det bliver en smuk konfirmand!

torsdag den 6. marts 2008

Så er det i morgen den vi putter ungerne i bilen og drager til København.
Jeg skal høre og se DR's Big Band!!


......og høre Matin, Basim, Heidi, VocaLoca og Laura synge.

Yngste har øvet sig RIGTIGT meget,- vi har hørt ALLe Basims sange, og kan dem udenad. Teenageren hepper også på Basim, moren er nu mest fascineret af Heidi, faren synger med på alt,- så der er basis for en god aften i DR Byen.

Men vigtigst er dog, at skulle besøge de dejligste niecer, hilse på kærester og nusse babyer.


mandag den 3. marts 2008

Mandag morgen...tidligt op, der er ro i huset, hvilket er en sjældenhed.
Det udnyttes til lektielæsning, og fortællingen om Jesu indtog i Jerusalem er læst og klar til dramatisering by Fru Rønne.
Jeg elsker at fortælle, børnene sidder med åben mund og lytter. Jeg tror på "Det levende ord" bliver siddende, bliver husket og bearbejdet.
Kristendomsundervisning i de små klasser kan være fantastisk. Her kommer livets store spørgsmål til debat,- og alle samtaler ender som regel med at handle om moral, etik ...i vores liv, vores hverdag.

Så nu er jeg klar til en ny dag, hvor jeg er sikker på, jeg også får lært noget