Fru Rønne

Mere, mere...

2011-03-31T06:25:00.005+02:00

Jeg er temmelig vild med Amimono Knit Collection 2010. Camomille-sjal no. 3 er smuttet af pindene - det er jo genialt tv/snakke-arbejde. Men andre ting i hæftet frister..... Så Den lille fine Rose skulle prøves. Formen, retmaskerne på langs giver et fint, let udtryk. Strikket i uld fra Litauen, lukket med hjemmegjorte fimoknapper.

Som arbejdet skred frem, syntes jeg kjolen blev lige lovlig lang - så jeg hoppede til bæresrykket før tid. Er nu ret sikker på, jeg igen ikke har læst opskriften med omhyggelig nærlæsning. Må hellere gøre det, inden jeg går i gang med den næste Rose.

Nu strikker jeg jo en del,- og som regel er det kun når jeg strikker på store pinde, min højre hånd protesterer lidt - men bevægelsen ved de vandrette retmasker her, kunne den bestemt ikke lide. Så den får lov at hvile sig med Ugler, mens jeg overvejer om jeg skal forsøge mig med Vanilla.

Ned med pulsen

2011-03-30T07:18:00.002+02:00

Lige nu sidder jeg og tænker grundigt. Ikke ofte - men det sker - jeg møder mennesker, der udtaler sig og har holdninger, jeg har svært ved at forstå, og så er det tid til at tænke efter. Har jeg forstået synspunkterne ret? Hvorfor bliver jeg så forundret over, jeg fornemmer mistillid? Udtrykker jeg mig ikke klart nok. Dialog er samtale mellem mennesker, og jeg tager ansvaret for, hvis den mislykkes. Er det nu ok? Hvor langt er det rimeligt, jeg skal please,- og hvorfor gør jeg det? Nogle af svarene kender jeg, andre ikke. Og hvad gør jeg så? Joe,- jeg daler ned i strikkestolen, griber et af de "nemme", og kan mærke pulsen dale og tankerne få plads. Det er godt nok.

Faglig læsning, Fru Rønne!!

2011-03-28T08:10:00.007+02:00

For en uges tid siden købte jeg Linnea-opskrift - og inden jeg havde set mig om, lå den i min mailboks. Solskinsgul højlandsuld passede rigtigt fint til denne cardigan.

Så sker det en sjælen gang (hmm) at opskriften ikke blev læst helt korrekt,- så min Linnea blev til "en trøje med (hul)snoninger. Hullerne mangler nemlig. Men skidt, pyt - den er fin nok endda.

Stjerneknapper lavet i fimo syet på - og nu skal den sendes til en lille pige, der forhåbentlig kan passe den. Er allerede i gang med en til - denne gang med huller i snoningerne.

Fantastisk hverdagsøjeblik

2011-03-26T07:39:00.005+01:00

Jeg er ret heldig.

Hver eneste dag ligger smil og venter på mig - jeg skal blot åbne øjnene.

At være tæt på så mange børn og voksne hver dag, giver rig mulighed for at stoppe op og nyde vigtige og pragtfulde øjeblikke.

I min (verdens bedste) klasse har vi arbejdet med "at frelse verden". Vi har set film, skrevet og læst om frelsere af alle størrelser....og endt med, vi faktisk kan frelse verden en lille bitte smule,- ved at gøre dagen god for hinanden = mennesker, der føler sig set, bliver gladere mennesker = glade mennesker har overskud til at være aktive.

I forbindelse med dette arbejde, har eleverne skrevet blå bog om helte. Både de fiktive og de virkelige.

Nu hænger den blå bog på gangen, så alle kan læse den.

Og midt blandt superman, fædre, Jesus og batman....hænger Fru Rønne. Det er da sødt!

Men det giver bestemt anledning til omtanke. Et barn tænker sådan på mig - jeg skal gøre mig ekstra umage til at fortjene en titel som helt. At jeg som lærer kan have stor betydning i et barns liv , må jeg tage alvorligt og have en andægtig tilgang til.

Som i måske kan se, er min modstander "dumhed" - og min opgave "at redde elever fra dumhed"

Vær så god at spis' Fru Rønne!

PS: Den der med mine svage sider er balloner, er god nok. Jeg hader balloner! Tror mine elever kender mig temmeligt godt. :)

Temmelig tilfreds

2011-03-24T07:14:00.004+01:00

En kær veninde fra fortiden fyldte 60 år. Juhu - så havde jeg en at strikke til!

Daybreak har længe svirret i tankerne, og så kom det på pindene.

Det er rart, når arbejdet er varieret - og her er der forskellige "faser". Og selvom jeg har tid nok, gløder pindene for at nå til den næste del.

At strikke i kunstgarn, der har længere farveforløb,- gør bestemt heller ikke noget "Skal liige strikke til den grønne farve kommer".

Så 1-2-3 og et fint, fnuglet sjal blev færdigt. Blogget med tusindvis af knappenåle, mens jeg venter tålmodigt på Slavi får bloggingwires hjem i sin butik.

Sjalet er sendt afsted,- og jeg er ret sikker på, fødselaren værdsætter det.

Samtale med barn

2011-03-23T07:51:00.003+01:00

" Det var smadder uretfærdigt, du slukkede for nettet, da jeg havde kammerater til LAN!"

"Jamen, klokken var snart morgen, og I er 11 år"

"Og?"

"De andre må da heller ikke spille hele natten"

"JO"

"Så må du jo tage over til dem og spille"

"Jeg bliver ikke inviteret - jeg er ikke populær nok"
.....kommer det tørt fra ungen.

Og forældrenes hjerter bløder.

Hmm.... skal- skal ikke

2011-03-22T07:05:00.003+01:00

Jeg er storforbruger af Bibliotek.dk. Her finer og bestiller jeg de sjældne og vildeste strikkebøger og de lydbøger, der aldrig når hylderne, fordi så mange vil have dem.

Mails fra biblioteket smutter i min postkasse, når bøgerne er klar til afhentning. Det er smart!

Blandt disse bøger, var "Knitting goes large",- og jeg faldt pladask for en poncho. Få dage før havde jeg modtaget en 500 g Cashmere/merino/viscose,- der råbte på strikkepinde.
1-2-3 ...og masker blev slået op, og der blev godt nok strikket rib!! Længe leve lydbøger.

Det så rigtigt godt ud. Lækkert garn, nem opskrift.

Efter vask kastede jeg den straks på - godt tilfreds........

indtil anden gang, jeg skulle bruge den. Den vokser!

Nu er jeg en temmelig stor kone, og bestemt ikke vant til at brokke mig over at noget som helst bliver for stort til mig. Så det er i sig selv, en ny oplevelse.

Nå,- nu er jeg så gået i tænkeboks.

Skal jeg vaske den i hånden efter brug - så den får sin fine facon igen......eller skal jeg lukke øjnene og proppe den i vaskemaskinen....og se, hvad der sker ved det?

Jeg overvejer endnu.

Succes!

2011-03-22T06:46:00.003+01:00

I sidste uge havde vi travlt på job. Gennem tre måneder har jeg i engelsk undervist en gruppe elever fra min skole, Anholt og Sejerø skole i engelsk.
Hvordan?
Joe,- det hele foregår over nettet. Via dokumenter, vi alle kan skrive i, chat, videokonference.
Det har bestemt været lærerigt. Tasken er nu fuld af erfaringer hos både børn og voksne. Vi har opdaget og lært at kommunikation uden mimik og sprogtone fordrer ganske særlig adfærd for misforståelser ikke opstår, at hard- og software problemer kan få læreren helt op at ringe!

Men - i torsdags skulle vi alle mødes - sådan helt fysisk. Arbejde et par dage og vise vore resultater frem for hinanden og forældrene.
Det er nu ganske godt at mødes i den virkelige verden!!

Eleverne knoklede, øvede sig og fremlagde generte og stolte. Der var på tværs af alder og afstand blevet lavet Glogs, præsentationer og hjemmesider med tekst, billeder, video og lyd.
Gid jeg kunne linke til dem her, men de er endnu ikke offentlige.
Da eleverne sov(troede vi- ha!) smækkede lærerne benene op, mens vi drøftede, hvad pokker vi nu skal få tirsdag og onsdag til at gå med! Vi blev enige om, vi sikkert finder på noget :-)

Havde det ikke været for vores dygtige elever, der bare hopper på de mærkelige ideer, vi lærere serverer for dem, for de fantastiske forældre, der helt usynligt sørger for mad og drikke til os alle sammen - kunne vi ikke have gennemført dette pilotprojet.
Kæmpe tak til dem!

Nu evalueres der, vi hviler IT-kundskaberne en tid.....indtil vi atter (nu med vigtige erfaringer) begynder på e-learning fase2.

Mums

2011-03-14T06:58:00.003+01:00

Stærkt inspireret af Liselotte og nyindkøbt garn, der skreg på at blive brugt - kom en poncho/cape.....eller hvad sådan een nu hedder....til verden!

En tråd cashmere tweed + en tråd grå supersoft - et par dage ved pindene, der blev nydt,- og vupti en fiks og færdig poncho.

Den kalder på gentagelse i andre farver...og måske en smule kortere. Overvejer også at finde på et eller andet smart med short rows ved halsen, så halsudskæringen kommer lidt længere ned foran.

Ringe i vandet....

2011-03-10T07:22:00.002+01:00

For en måneds tid siden læste jeg om projektet: Huer til Cuba. Det var dog en god idé, og jeg fandt pinde og garn frem, smed det i en kurv - og tog den med på arbejde.
Jeg har en del strikkende kolleger, der nemt kunne stryge en lille hue af pindene.
Da jeg gik gennem mediateket med kurven, spurgte elever, hvad jeg havde med. Så jeg tog kurven med i 6.kl. og fortalte, hvad projektet handlede om. Nogle elver kan strikke, og vi aftalte at lave hue-strikke-cafe i frikvarterer. Det kom nu aldrig rigtigt i gang.

Men...klassens største dreng sad med fingeren oppe, spugte om han måtte tage en opskrift med hjem til sin mormor. For han var helt sikker på, hun ville synes projektet var godt og gerne ville strikke huer.

Jamen, jamen ....det er åbenbart ikke alle teenagere, der konstant er centreret om sig selv og kammerater!
Blød om hjertet og med stort smil, gav jeg glædeligt opskrift+projektbeskrivelse til teenageren.

For et par dage siden kom han så.....med en pose fuld af huer...fra mormor! Han måtte accceptere et stort impulsivt knus, der skulle videregives til mormor.

LÆNGE LEVE MENNESKER, DER TÆNKER PÅ ANDRE!

LÆNGE LEVE MORMOR!

Undervisning i Cyberspace

2011-03-02T06:21:00.004+01:00

Så blev jeg klar til i dag.

Onsdag er en anderledes arbejdsdag. Der underviser jeg en gruppe børn fra 3 skoler - på en gang. Det foregår via videokonference over nettet, ved computere, hvor eleverne arbejder på samme opgave, chat på pc.

Det er et pilotprojekt, vi deltager i på vores skole.

Her skal tænkes anderledes. Ikke al undervisning egner sig,- og vi skulle jo gerne finde ud af, om og hvordan denne måde at arbejde på, styrker indlæringen. Man skal ikke falde i svime over al vores fancy it-halløj.....man skal have glæde af det.

Nu er projektet snart slut, lærere og elever fra 3 skoler mødes fysisk til et seminar og en fest, hvor vi smilende kan klappe hinanden på ryggen.

Trods læssevis af tekniske og praktiske problemer, har børnene været glade, mange ligefrem lært nyt.

Lærerne er fået SÅ mange erfaringer, der selvfølgelig skal bruges til kommende projekter, hvor en skole fra Singapore, Irland og et par danske slutter sig til.

Her i lille Karlby sidder jeg og tænker grundigt, og jeg tror nok, jeg har ideer til, hvordan denne form for undervisning kan bruges. Hvordan den kan føre nogle af mine elever hen, hvor de ellers ikke ville have mulighed for at bevæge sig........ Se, det er interessant!

The M-word

2011-02-26T06:08:00.004+01:00

I min helt egen lille verden har The M-word ikke været en mulighed!

Under min sidste gravivitet (for 12 år siden) oplevede jeg pludselige synsforstyrrelser og derefter hovedpine. Den oplevelse har siden besøgt mig med jævne og sjældne mellemrum, og tanken om at det måske kunne være migræne, har strjeftet udkanten af min bevidsthed.

Men da migræne er en tilstand, der er aldeles ukontrollerbar, ikke smitter og "sikkert kun er noget, hysteriske kvinder har",- var det ikke et valg for mig. Jeg havde kun lidt sær hovedpine.

Da det tredie anfald i denne uge begyndte fredag morgen,- måtte jeg krybe til korset. Springe ud af skabet som en fuldblown migrænekone - og ringede til lægen.

Tænk, de synes, det var synd for mig, og gav mig straks en tid hos lægen, der lyttede og spurgte, og jeg endte med at sidde med 5 akupunkturnåle strittende fra diverse kropsdele.

Efter en halv times tid blev jeg løsladt med åbne øjne, nakke, der kunne drejes - uden hovedpine!!!

Hold da op!!

Nu er jeg blevet udstyret med tider til forebyggende behandling, medicin i tilfælde af anfald og en kæmpe lettelse. Ih...hvor er jeg glad.

Hilsen fra

Anne, en migræniker

Jamen, det vidste jeg slet ikke...

2011-02-16T08:13:00.002+01:00

De sidste tre måneder har jeg kun kunnet se 2/3 af skærmen på min pc. Den er under et år gammel, så ind med den....få den lavet på garanti.

Hvorfor er det så ikke blevet gjort?

Enkelt ....jeg har ikke kunnet overskue, hvordan jeg skulle arbejde uden. Hmmm...hvad gjorde man før pc'en? Man skrev og lagde det pænt i fysiske mapper - og nu er alt mit arbejde - undervisningsforløb, personfølsomme oplysninger, referater...og ikke mindst strikkeopskrifter gemt her på min helt egen pc.

Nå,- men jeg tog et babyskridt i går, og gik ind i butikken, hvor pc'en er købt. Ville blot vide, hvor lang tid det ville tage at skifte skærmen. 14-30 dage!!!!
Store øjne gjorde jeg, og forslog manden, de måtte lære af bilbranchen og indføre lånepc'er.

Jamen, det har vi da, sagde den flinke mand ....og smuttede hen og reserverede en til mig.
Så nu sidder jeg her, klar til næste skridt. Overføre alt til ekstern harddisk,- så skidet kan komme til læge.

Fornuftig travlhed.

2011-02-04T17:49:00.003+01:00

Jeg har sørme ikke tid til at blogge.

....jeg skal nemlig skynde mig at ha' mit nyindkøbte Cascade garn på pindene.

Yahooo

Pyt

2011-02-03T06:50:00.003+01:00

Kigger mig rundt efter et håndsving eller et lille puf.
Jeg har tænkt så mange hurtige tanker, min hjerne tilsyneladende midlertidigt er brændt sammen. Glemmer, har vanskeligt ved at fokusere og kontrollere.

Nu kan man jo ikke i et helt almindeligt hverdagsliv sådan lige slukke og vente til man er kølet af,- så jeg må tage mig sammen og sige: Pyt!

Stresssss

2011-02-02T08:00:00.003+01:00

Jeg skal på kursus i dag. Sidde helt stille og lytte i 7 timer.
Det er i sig selv en opgave for mig, jeg er jo ikke vant til at være plantet på en stol så længe ad gangen.
Nå,- men jeg nyder nu at "lade mig fylde" af tanker og teorier,- men hvis jeg skal sidde helt stille, må mine hænder have noget at arbejde med.

Det er her, jeg kan blive lidt stresset!

Skal jeg tage Ponchoen med? Nix- for den fylder vildt meget at sidde med.
Hvad så med Lille Idas blomster? Nej, går heller ikke - jeg er nået til blomsterne og skal sidde og tælle.
Så er der det røde sjal? Heller ikke,- mangler at vinde nyt garn op!

Nå,- et stykke strikketøj, hvor der ikke skal tælles og måles - det må blive sokker. Garn og pind kastes i tasken.

Pyh...NU er jeg klar til at åbne ører og sind!

Couldn't help it.

2011-01-29T16:44:00.003+01:00

Nogle ting bliver kult. Spillet "Space invaderes" stiftede jeg bekendtskab med som ansat på Ørum kro for sådan cirka 30 år siden. Det var inden pc'er havde holdt indtog i hjemmene, og den slags spil blev spillet som videospil i hjørner af værtshuse og i de nye, smarte spillebuler.
Hold da op, hvor har jeg puttet mange enkroner i sådan en maskine. Hvor må jeg ha' kedet mig.

Nå, men da jeg faldt over Arne og Carlos, var jeg solgt. Sådan een måtte jeg strikke. Jeg tænkte mig grundigt om, og kunne kun finde enkle i min omgangskreds, der ville kende spillet og synes, det er ligeså morsomt, som jeg.

Så valget faldt på Nelson(10 mrd.),- som helt sikkert er temmelig ligeglad - men han har en far, der muligvis kender spillet og vil trække på smilebåndet, når han pakker trøjen ud på mandag.

Opskrift til trøjen er et miskmask af opskrifter fra Dale, Arne og Carlos og charts fra Ravelry.

Strikket i Baby&hose garn.

Naiviteter på morgenkvisten

2011-01-25T05:56:00.004+01:00

Jeg så "Der untergang" i aftes.

Opdraget med begivenhederne og godt beslæst om 2. verdenskrig, følte jeg mig rustet til at se og forstå.

Filmen skildrer de sidste døgn i førerbunkeren i Berlin 45, skrevet på grundlag af øjenvidneberetninger, dagbøger og breve fra de tilstedeværende.
Giver et nøgent portræt af Hitler og de mennesker, der på det tidspunkt omgav ham. Instruktøren, Hirschbiegel, skildrer det lukkede liv i bunkeren, "menneskelige" sider af Hitler,- så tilskueren til slut selv står med tanken, valget og spørgsmålet: Hvordan kunne det dog ske?

Hitler er jo ikke fiktion, de mennesker, der var omkring ham er ikke opdigtede. På afstand og på skærmen kan man undres over, hvordan mennesker....helt almindeligt begavede....kunne lade det ske.

Hitler fremstilles denne gang ikke blot som den magtsyge psykopat, men også menneskelige sider skinner igennem. Han er høflig, ked af det, omsogsfuld osv.... Måske er det netop her, vi skal holde fokus. Et rendyrket psykopatisk monster får nok svært anerkendelse og opbakning, men viser dette menneske også humane sider, kan man genkende og lettere spejle sig i synspunkter.
Måske er læren, at verdens fortidige og fremtidige tyranner og diktatorer får magt, fordi de også fremstår menneskelige og måske endda folkelige.

Forbløffende og skræmmende er det at se, at selv i de sidste timer, hvor alt er tabt, - tager mennesker livet af deres børn, af sig selv... i ideologiens tegn. Nogle har givetvis pga. angst for represalier, men andre tydeligvis pga ære.
At sætte sit eget og andres liv på spil for en sag, ligger de fleste mennesker fjernt, men vi må forsøge at forstå, hvad der kan få mennesker til at vælge sådan.
Hvis vi forstår, har vi også mulighed for at "forhindre", og vi må blive ved med at fundrere over, hvad og hvilke vilkår, der får mennesker til at træffe den slags valg.

Noget lalleglad regner jeg med, at oplysning og uddannelse kan forhindre fanatisme, angst og magtudøvelse,- at det giver mulighed for eftertanke, åbenhed og forståelse.

Joe,- jeg er nok noget naiv. Det er nu godt nok.

Så nu vil jeg gå i skole og sørge for, eleverne til stadighed er nysgerrige, vil undres og

stiller gode spørgsmål!

Grrrr

2011-01-10T17:53:00.001+01:00

HVEM har taget krimien kl.17.30 på DR2????

Strikkerier

2010-12-31T08:48:00.007+01:00

Har lige tjekket bloggen for strik,- og det er godt nok lang tid siden, garn og farver har tittet frem. Jeg har skam ikke ligget på den lade strikke-side. Nej, slet ikke, for når jeg sidder i hyggestol med strikketøj og kaffe,- er der dømt langsomhed og ro. Og det har der bestemt været brug for i efterår og vinter.

Så nu må jeg hellere flashe nogle af efterårets projekter:

Et tabt væddemål med kollega resulterede i, jeg måtte strikke en cardigan til vinderen. Hyggelig stik. Jeg stiftede bekendskab med Istex,- flot garn, lidt krads.

En kær venindes søn blev 18,- og fik en sweater. Han skulle selv bestemme, hvordan den skulle være, og her er så resultatet. Strikket i supersoft. Den blev ret fed!

Så blev det tid til gavekalendere. Teenageren, der er på efterskole, har en nisse, der ofte sender post. Bla. en Wurm- hue, der flittigt er blevet brugt.

Familiens barselskvinde fortjente en julekalender, der bl.a indeholdt en Meret(Mistery beret) til at varme ørerne og en Burberry inspired Cowl, der kan varme halsen i denne kolde tid.

I december glødede pindene. Svigerdatteren ønskede sig en "Forbrydertrøje,- og det skulle hun da have. Stikket i Merinould fra lageret, mønster er en sammenblanding af Fönn og opskrift fra Kvickly

Familiens yngste, Nelson på 9 mrd. har forældre, der synes godt om strik. Så han skulle ha' en fræk spøgelsescardigan. Strikket i Viking Superwash og mønster fra Ruzicka, fundet i gemmerne.

Nelsons mor havde i sommer ønsket sig en angora cardigan,- så det skulle hun da ha'. Nu sidder Lise og jeg så blot tilbage med problemet, at den fælder!!

Til gudbarnet (ikke noget barn længere...over 30) lavede jeg et sats...mon hun ville ha' en hjemmestikket cardigan? Jeps - det ville hun gerne, tog den straks i brug - og jeg var glad!

Min bror og jeg er ikke på julegaver,- så jeg besluttede at lave en ikke-julegave til ham. Den er nu også først blevet færdig i dag, og man har vel lov at give en gave i ny og næ, når man har lyst.

Bo er en stor mand, meeen jeg er nu spændt på, om jeg alligevel ikke har strikket for stort denne gang. Det ved jeg nok i løbet af et par dage.

Jubiii - vi har rindende vand!

2010-12-31T08:39:00.006+01:00

Nå, Fru Rønne - nu må bloggen vist plejes lidt bedre!!

Og vi begynder med et positivt indlæg:
I dag er der vand i alle vandhaner.......og.....hold vejret........toilettet kan skylle ud for første gang i 2 uger!!

Jubiii. Det giver ligefrem lyst til at rengøre det gennem julen forhadte badeværelse. Jeg må hellere i gang.
Jeg takker alle julegæster for tålmodighed for arbejde med spand og vand ved toiletbesøg.

En lille tanke, om at ALLE rør måske skulle isoleres, så de kan modstå alle kuldegrader i det nye ar, sniger sig ind.

Tag dig sammen, Fru Rønne!

2010-11-17T07:41:00.002+01:00

Hmmm...
Jeg ved lige præcis, hvornår jeg har for travlt. Når tankerne støder sammen, aldrig bliver færdige, men bliver overhalet af nye tanker....ideer, ting, der skal huskes.....så bliver jeg forvirret og mister det overblik, der er så vigtigt for mig.
Så er det tid til at skrive lister, forsøge at danne overblik.

Så langt, så godt. Det kan jeg nemlig godt

Men det bliver straks værre, når jeg kan se, der skal luges ud i opgaverne. At jeg simpelthen ikke kan nå det hele på den gode, omhyggelige måde, jeg synes de kræver og fortjener.

Netop når jeg er presset har jeg svært ved at se, hvordan jeg skal vælge mellem

elevsamtaler
forældresamtaler
elevplaner skal skrives
e-learningsprojekt,
forberede seminar med elever
it- teknik-bøvl
ressourceperson-netværksmøder
samtaler med elever om læsestandpunkt og udvikling
møder med div. eksperter vedr. elever
nyt kursus for indskolingselever, der ikke er kommet i gang med læsning
kontakt til forældre
den daglige almindelige undervisning
elevrådsarbejde
deltage i begravelse
forældresamtale med eget barn på efterskole
julekalendere
bestille færgebilletter
vaccination og vaccinationskort til teenageren
få malet og lejet nabo-hus ud
barnebarn,- savner.

joe,- der smutter sig vel også en tøjvask mm ind.

Det hele skal jeg helst få ordnet i løbet af en uges tid!

Godt, jeg har søde, powerfulde venner, der kan hjælpe med at sortere (hvis jeg lader dem)
Godt, jeg kan krybe i min stol, tænde for en bog og strikke!!!

Men i stå

Glad kone

2010-10-11T16:24:00.002+02:00

Det der med at købe sig til lidt glæde - det passer.I hvert tilfælde sidder jeg lige nu og er fuldstændig ligeglad med valutabalancen, elevplaner, tilgroet have og rent faktisk smiler jeg overbærende til Mikkels sweater, jeg har trævlet op 3 gange ..... for jeg har fået nye støvler!!

Super fede Gardenia støvler med høj hæl, der IKKE klemmer nogen steder. WOW

Går klikkende rundt og føler mig rigtigt fin.

(meget) nye vinde....

2010-09-30T07:22:00.003+02:00

Tja,- nu har jeg ligget på sofa, krøbet sammen i yndlingsstolen i 30 år. En gåtur med hunden er der dog blevet til, og på cyklen til skole (hvis det ikke er regnvejr, blæsevær, jeg har for meget bagage med osv.).

Da jeg en dag, sammen med 40 elever, skulle skynde mig meget for at nå toget,- strakte min skridlængde ikke til,- og jeg blev nødt til at lunte for at følge med.

Og opdagede, det var rart!!!! Særeste oplevelse i mange år.

En uge senere var jeg udstyret med løbesko, købt under kyndig vejledning, havde udforsket diverse løbeprogrammer for ABSOLUT nybegyndere. Jeg havde lyst!!

Efter et par uger med denne træning måtte jeg erkende, achillessenen på venste ben ikke helt havde samme idé, som jeg. Nå,- det skal vel trænes væk. Men jeg kunne jo også lige spørge om eksperterne havde en mening om det.

Det havde de! Lægen sagde overbelastning(Jamen Herregud!) og jeg skulle vælge andre motionsformer. Fysioterapeut forklarede bramfrit, at kondition kunne man få på plads i løbet af et par måneder,- men min vægt taget i betragtning, knogler og led, der ikke har været rørt i 30 år, skulle jeg nok regne med let træning (gang) i op til et år, før pusselankerne kune begynder at løbe!!

Nærmest fornærmet og gal som en 2 årig satte jeg mig i strikkestolen igen.

ØV BØV - jeg har ikke lyst til at gå til spinning og svømning - jeg VIL lære at løbe.

Nå, nu har jeg så siddet og surmulet et par uger, og må nok hellere opføre mig voksent og få traveskoene på og ud i efterårsvinden.

Næsten tilfreds

2010-09-29T07:42:00.005+02:00

I laaang tid har jeg skelet til Anns smukke sjal. Nu skulle det være, og jeg har tilbragt en del tid i yndlingsstolen med en god bog i ørerne og et strikketøj, der voksede og blev ret stort at bakse med.

Sjalet strikkes heldigvis på rundpind, men det betyder også, det er svært at bedømme størrelsen før det kommer af pinden og bliver klippet op.

Da jeg jo er en stor kone, skulle det i hvert tilfælde ikke være for lille, så jeg kæmpede en brav kamp med mange, mange masker - for at få det stort.

Og stort blev det saft suseme! Super flot, men så stort, jeg går og overvejer at lave huller til armene som på en poncho....

Hm... men bruger det lige et par dage, inden jeg griber til saksen, -så jeg render rundt og flasher mit fine, nye kæmpesjal...med et selvtilfreds smil på læben.

Pragtfuld pause

2010-09-12T09:41:00.003+02:00

I sidste uge var jeg ´på lejrtur med 5. og 6.kl. Det gav et rart pusterum. Gode oplevelser, latter og tillidsfulde unger på hårdt arbejde. Skoledelen (Dybbøl banke historiske center, Sønderborg slot og Danfoss universe) klarede de interesserede og let.

Men at være sammen i døgndrift,- hvem synes hvad om hvem, hvem taler med hvem og om hvad, nye venskaber, lege SPK ...nåe, nej.....de leger ikke, de "er sammen" - det er hårdt arbejde! Socialoe regler og normer læres og afprøves.

Ungerne var gode til det. Løste og fandt på, brugte voksne, når det kneb. Alt i alt en lærerig tur for børn og voksne!

Nu er jeg så tilbage i "virkeligheden" med dens krav om stillingtagen. Skifteret, beplantning af gravssted (KAN ikke holde ud, det ikke er dækket med smukke blomster), og så skal der deles og ryddes op i min mors ting og sager. Og huset...kan det sælges, skal det lejes ud?

Huset ved siden af står som et museum - næsten urørt - og det er så svært at tage hul på arbejdet.

Jeg er næsten flov over mit savn og min sorg. Kan hele tiden se andre, der har meget mere grund til at fortvivle. Føler dyb og stor sorg, der af og til lammer mig. Aldrig har jeg følt mig så alene.

Jeg har et problem

2010-08-21T10:59:00.002+02:00

...et af de store.

For få dage siden, sad jeg ved min mors seng og holdt hendes hånd, mens livet svandt.
En intens og tæt oplevelse, på alle fornuftsmæssige måder, rigtig.
Ellen havde levet et langt liv - ondt og godt, fyldt af udvikling og oplevelser,- og de sidste ti år svøbt i gensidig kærlighed.

Så godt - så langt.

Men jeg er hamrende ulykkelig. Noget helt fantasisk i mit liv er væk, og jeg bryder mig ikke om det!!

Hvor skal mine tanker hen, når jeg ikke skal tænke på farver, blødhed og funktion i den trøje, min mor vil elske af få?

Hvad skal jeg bruge tiden til, når jeg ikke skal stoppe op uden for en tøjbutik, hvor de helt perfekte joggingbukser til min mor hænger?

Hvem bliver glad ind i sjælen over de nykogte bønner fra haven, jeg kommer med?

Hvor skal jeg gøre af den første blomstrende rose næste år?

Hvem skal have de strømper, jeg modtog garn til i går?

Hvem er det, vi retter vores tanker mod, når vi har brug for en skæv tanke og skarp kommentar?

Hvor skal mine børn gøre af sig selv, når de ikke længere har deres "helle" hos bedstemor?

I så mange år, har Ellen været en del af vores tanker, vores handlinger. Vores fantastiske familiekollektiv, hvor hun, trods sygdom og elendighed, var vores støtte og holdepunkt.
Selvfølgelig er jeg taknemmelig,- ved da godt, jeg har fået og oplevet fantastisk sammenhold og kærlighed.

Men hun er min mor - og hvem vil undvære sin mor!!

Sommervisit

2010-06-19T09:12:00.004+02:00

Selvom der arbejdes igennem på jobbet i øjblikket, bliver jeg da heldigvis forstyrret af min pragtfulde familie.

Inden for samme uge, har jeg haft besøg af mine to niecer, to smukke piger, der betyder så uendligt meget i mit liv.

Først kom Lise med mand og jeg kunne kysse Nelson velkommen til Jylland. Den dejligste trold, der også fik hils på sin oldemor.

Onsdag aften dukkede Mette op - helt alene - og vi fik lidt tid til en Rønne-snak.

En Rønne-snak er en intens samtale i speedtempo, fyldt med smil, tårer, - svingende mellem den lette sladder og livets dybe issues.

Og selv om aldersforskellen og bolig-afstanden mellem mig og pigerne er stor,- skal vi aldrig føle os frem...vi er trygge i hinandens selskab, nærhed og intimitet er der straks.

Kastede en sommerkjole efter Mette, som kæmper en del med Asta(2½ år) om, hvad praktisk påklædning er ....nu må vi så se, om kjolen falder i Astas smag :-D

Mønster: Geilsk Tankestreg

Garn: Plain bomuld fra Brugsen

Før ferie race

2010-06-17T06:44:00.002+02:00

Hvert år er overskriften for maj og juni måned: Splittelse!
Pludselig opdager jeg (fuldstændig uventet) at der er super kort tid til sommerferien, masser af små-fridage, hvor halvdelen af mig nyder og glædes og den anden halvdel står stiv og stampende stresset over "alt det, vi skal nå" inden sommerferien.
Jeg tror, jeg er temmelig ambitiøs på mine elevers vegne,- og lever heldigvis op til mine forventninger. Det betyder, jeg aldrig kan få timer og dage nok med de unger. Der bliver ved at dukke ideer op - fra eleverne og mig - vi da er nødt til også at tage fat i.

Efter en del år i Danmarks bedste folkeskole, må jeg nok erkende, jeg har vældig svært ved at begrænse mig, at "nøjes". Mine elever skal nemlig ha' det bedste!!

Samtidig med afvikling af skoleåret, er planlægningen af næste år i fuld gang. Skemaer, opgaver, funktionsbeskrivelser, nye teams dannes, bestilling af materialer.
Da der, som alle andre steder i vores land, ingen penge er - er indkøb af bøger og andre materialer på et minimum. Så her skal tænkes kreativt.

Efter et noget turbulent skoleår, kan jeg nu skimte begyndelsen til et rigtigt dejligt år.
Jeg skal arbejde i et fantastisk team med kompetente og udviklingsnysgerrige kolleger.
Jeg får mulighed for blive klogere, udvikle og afprøve - og jeg er stolt og glad!
Så næste år bliver et skoleår, hvor voksne og børn skal arbejde hårdt, sjovt og være flyvende.
Heldigvis har vi ro de første uger af elevernes ferie - ro til at få alt på plads, inden vi holder fri.

Men, men, men - jeg kan også mærke, det bliver rigtigt godt og sundt for mig at sætte tempoet ned for en stund.

Hulefornemmelse

2010-05-31T07:36:00.001+02:00

I dag er en af de dage, hvor jeg egentlig burde gemme mig under dynen. Kan mærke det i maven og på humøret.
Jeg vil gøre mig umage for ikke at smitte, dem der skal være sammen med mig i dag!

Færdig - finito - done!

2010-05-27T14:39:00.004+02:00

Så smuttede Summit af pindene, og har været flashed på jobbet i dag.

Jeg tror, jeg bliver rigtig glad for det (sjal....tørklæde?)

Bestemt nemt at strikke, bare lidt langsommeligt, da det jo helst skulle kunne nå hele vejen rundt om mig - og det betyder en vis længde :-)

Strikket af tyk silke, der stod på min hylde og ventede på at blive brugt. På spole ser farven næsten farlig ud, så den har ventet længe.

I fødselsdagsgave fik jeg af en kær kollega et kæmpe fed Kauni Lace. Noget af det er blevet forvandlet til et let tørklæde, jeg er sikker på vil blive brugt flittigt.

- forhåbentlig får jeg ikke brug for sjaler og tørklæder de næste måneder. Jeg vil ha' sol og varme!!!

Instruktion: Sådan lægger man en træ-terrasse

2010-05-24T17:42:00.005+02:00

1.
Man sætter konen i bilen og kører til trælast og får hende til at slæbe 100 kvm træ.

2.
Terrænet skal jævnes og buske fjernes. Dette gøres med bil og slæbetov.

3.
Trillebør er gammeldags, sten fragtes bedst i en Golf. Man må ikke bære mere end to ad gangen.

4. Det er af største vigtighed, alt er i vatter. Dette arbejde udføres bedst af 2 mænd i blåt tøj.

5.
Hvor Golfen ikke slår til, må havetraktor tages i brug. Samarbejde er af største vigtighed. Sand skal hentes af 2 mænd i blåt tøj.

Forarbejdet er ved at være på plads. En halv tømmerflåde må vente på de blå mænd til næste dag.

Spændingen stiger. Bliver det til en terrasse?

Når brædderne lægges, er det vigtigt 2 mænd i blåt tøj med passende korte intervaller indgående drøfter næste træk.

8. Begynder at tro på projektet. Optimisme er godt!

Kære buske og blomster flyttes ikke - der bygges uden om.

10. 3. dag går på hæld. Barnebarn tæller skuer - hvis han tæller rigtigt, kan det være, han også får lov at bære blåt tøj :-)

Da jeg ikke har fået en super-selv-byg-master endnu, har jeg ikke ret til at bære blåt tøj og er derfor ikke på billederne.

Men, men men - jeg skulle lige hilse og sige, jeg er superskrap med en skruemaskine, fantastisk til opvask og madlavning. De blå mænd har ikke sultet.

Sej kamp

2010-05-24T16:15:00.006+02:00

Jeg har lovet mig selv - højt og helligt - ikke at gå i gang med nyt strikkeprojekt, inden min Summit er færdig. BASTA!

Og det holder hårdt. Ikke engang lydbog og kaffe kan holde mig ved pindene længe ad gangen.

Det er egentligt sært,- for både garn og mønster passer mig fint. Jeg vil bare være færdig!!

Ny æra

2010-05-22T08:02:00.007+02:00

Som forælder er man altid beskæftiget - det er jeg i hvert tilfælde. Med 3 børn, der ikke altid går den lige og nemmeste vej, er der plads til overvejelser og bekymringer.

I gennem de sidste 5 år har vi tumlet med teenageren, der pludselig reagerede og fik det svært.
Som de gode forældre vi er, har vi lyttet, krammet og skældt ud. Vi har slæbt ungen gennem psykologer, kognitiv terapi, familievejleder - og blev dog klogere, men barnet fik det ikke meget lettere.
I vinter endte vi hos en kompetent børne- og ungdomspsykiater, der nu har stillet en diagnose - og nu begynder brikkerne at falde på plads.
Drengen har ADHD.
Det har været på tale at undersøge for det tidligere, men da han ikke var fysisk urolig, blev det slået hen. Nu forstår jeg det indre kaos og rod i hans hovede Nu kan jeg acceptere, han ikke blot er en doven teenager Nu kan jeg se nogle af hans handlinger skyldes dårlig impulsstyring. Nu må jeg acceptere, han rent faktisk ikke har magtet at planlægge og udføre.

Og oven i det hele, må jeg holde ham tæt ind til mig,- og fortælle ham, jeg godt kan forstå, hvorfor han har været så vred på sig selv - for han har sagtens kunnet se, han burde kunne - men har ikke kunnet forstå, hvorfor han ikke magtede.

Når man sidder med et barn, der vender det onde og svære indad og en læge tilbyder medicin, der muligvis kan hjælpe - siger man bare Ja tak!
Nu har han taget medicin i 4 uger. Han er tydeligt roligere, gladere. Konflikter med forældrene og vrissen er på et helt acceptablet niveau. Samtaler foregår på normal vis, og glæde og hygge sniger sig ind ad sprækkerne i vores hjem.

Sjovt nok er ADHD en forstyrrelse, mange mennsker mener er lidt pjattet. "Den har jo Gud og hver mand nu til dags" - "Hvis en rask dreng er lidt fræk, så er han jo straks dampbarn" osv.
De fordomme har vi også hørt. Det er tydeligt, der er nogle, der ikke tror på det. Og temmligt kikset er det, når barnets lærere har den holdning. Mon ikke det beror på uvidenhed. Det vælger jeg at tro.

I mange år har mit barn hørt "Tag dig nu sammen, du kan jo godt, du er jo en klog dreng" - nu håber jeg, vi kan skåne ham for at høre "Hm,,,, ja, ADHD, hm... det kan alle jo komme og sige"
Jeg kan sagtens se, at en doven, brovtende, irriterende teenager kan være en pestilens (bo/har boet/underviser til daglig sådanne unger),- men jeg er også sikker på, børn vil det bedste.
De opfører sig ikke dumt eller ondt for at straffe os,- den adfærd de har, er ofte den eneste måde, de kan finde på for at kunne begå sig.
Hvis vi voksne giver dem mulighed, støtter og sætter grænser, hvor det er nødvendigt, - kan vores børn udvikle sig på bedste vis.

Nu skal vi så i gang med at lære, finde de bedste muligheder, støtte og stille anderledes krav. Og den unge mand skal lære at leve med sin forstyrrelse, vide hvordan han kan kompensere.
Heldigvis er vi ikke et øjeblik i tvivl om, han magter det. Han kommer til at leve et normalt ungdomsliv, få uddannelse og et godt voksenliv
- han er nemlig samarbejdsvillig og lydhør....nu :-)

Godt brugt

2010-05-18T07:07:00.005+02:00

Normalt gider jeg ikke se på hætter og huer, der gemmer ejeren. Jeg vil se ungernes ansigter, vi skal alle kunne se hinandens mimik, smil og øjne, når vi taler til hinanden. Det er en vigtig side af kommunikation, eleverne også skal være opmærksom på.
Så når eleverne ser mig, plejer hætter og huer smutte af hovederne.

Men, men, men.....så kom Magnus med hue på. Jeg vil tro, det er et par år siden, vi så den første gang,- og den sidder der endnu - hele tiden! En fin hjemmestrikket hue, der bor på hovedet af Magnus fra morgen til aften (hans mor siger, han ikke sover med den) :-)

Huen dækker ikke ansigtet, og jeg havde svært ved at stå for den - så nu er det tilladt at bære huer, hvor man kan se ansigtet i mine timer. En enkelt gang har vi set en anden hjemmestrikket hue på Magnus' hovede, men den var tydeligt ikke så god som den gamle,- så den har vi ikke set siden.

Magnus og jeg har af og til en lille snak om, han selv skal strikke sig en ny. Måske vi skulle overraske alle og få det gjort.
Jeg er bare ikke sikker på, vi kan lave en, der kan slå den "gode gamle".

PS: har fået lov at bruge billede og skrive af Magnus.

Ny garnpusher fundet

2010-05-06T07:23:00.003+02:00

Tænk, jeg ikke vidste Kirsten frs Selkær strikkede og solgte garn?

Her går jeg og tror, jeg ved alt om hvem der har godt garn i nærheden!

Nå, heldigvis var der et medfølende menneske, der kan se mine behov og sendte mig besked om, hvor Marianne Svits garn var blevet af. Supersoft var landet i Kirstens varetægt.

Men ikke længe - der er andre end mig, der har opsnuset det.

Hvis der skulle være nogle, der endnu ikke har fået nyheden, har Kirsten tilbud på en del Supersoft resten af maj måned. I kan fange hende her: folmer@nr-djurs.net eller 28907253.

Efter en rigtig hyggelig strikkesnak, drog jeg derfra med en lille bitte smule supersoft til mit slunkne lager....hovedet fyldt af ideer.

Uh- hvor er det godt at vide, hun er lige i nærheden.

Morgenro

2010-04-30T08:25:00.002+02:00

Sikke en uge. Fuld fart på.
Sluttede med samtale hos psykiater, der har undersøgt mellemste.
Diagnose: ADHD. Godt at vide for os alle, nemmere at forstå, hvorfor han har det som en teenager x 2, og nu er vi forhåbentlig på den anden side af endeløse diskussioner om, hvorfor han ikke kan tage sig sammen. Hvor har han fået mange skæld ud fra øst og vest.
Nu er det at tid at se fremad, - men lige nu, vil jeg tænde let lydkrimi og kaste mig over strikketøjet....eller jeg kunne jo også købe mig lidt kompensations/trøste-garn?!

Uhh...hvor er han kæk!

2010-04-27T06:38:00.002+02:00

I det forrige indlæg skrev jeg om strikkeskader,- og om behandling og forebygning.
Min meget vittige mand skrev en kommentar om Fairplay i strikning, jeg synes fortjener at komme på forsiden af bloggen:

Fairplay strikning - tjaee her er et par forslag:
Prik og stik med pindene mod med- og modstrikkere er ikke tilladt.
Hvis man smider en maske med vilje, er der dømt ompind.
Hvis man strikker på rundpind, må man ikke springe en omgang over.
Tabte masker skal ikke ligge og flyde på gulvet, men samles op inden man fortsætter.
Det er ikke tilladt at have mere end 11 strikkeprojekter ad gangen.
Man må ikke umotiveret skifte mellem ret og vrang.
Man må ikke anvende familiemedlemmers morgengarn til at pifte sine strikkerier op med.
Nøl på pinden straffes med 2 omgange.
Hvis man opdager fejl i andres strikkeri, skal man holde masken.

Hm...kan se, han har samlet et strikkeudtryk op hist og her :-)

Jeg er skadet

2010-04-20T06:24:00.006+02:00

Fra aviser og sportsjournalisternes oplysende snak, er jeg blevet klar over, at idrætsskader er et helt kapitel for sig. Man kan have skader i led, muskler og knogler. Og fysioterapeuter og læger har forsket og uddannet sig til at blive rigtigt kloge på netop denne slags skader.

Hmm.. her må være hjælp at hente, tænkte jeg, og gav mig til at læse om specielle måder at binde lemmer ind på, kolde omslag og operationsmetoder.
Jeg fandt ud af, skader inddeles i to typer: akutte og overbelastningsskader.Ved nærlæsning, mener jeg at min skade nok tilhører sidste kategori:

Overbelatningsskader:
opstår som følge af forkert belastning/træning over længere tid.
Årsagen kan fx være overtræning, misforhold mellem træningsbelastning og idrætsudøverens træningstilstand, forkerte eller forkerte udførte øvelser.

Tjo... jeg overtræner nok en smule med pinde nr. 2½, men mener nu min træningstilstand er ret god. Behandlingen er:

Ro
Opvarmning
Korrekt sikkerhedsudstyr
Fairplay

Det må jeg liige tænke lidt over.....

Nu har jeg sat et yndlingsplaster over min strikkeskade: revnen pind nr 2½ har lavet på min pegefinger, så håber jeg skaden heler sig selv.

PS: tænker stadig over, hvordan begrebet fairplay bliver implementeret i disciplinen strikning.

Skal de unge komme til mig - eller jeg komme til dem?

2010-04-19T06:43:00.003+02:00

For laaang tid siden oprettede jeg en profil på Facebook. Her følger jeg med i venner og families gøren og laden. Det er ret hyggeligt.

Da de første elever bad om "venskab", sagde jeg uden betænkning ja. Nu er min venneliste fuld af nuværende, "gamle" elever og forældre til elever.

Jeg burde nok have tænkt mig om - for pludselig er min profil meget offentlig, og jeg kan bestemt ikke skrive, hvad jeg har lyst til....uden at tænke mig grundigt om.

Med de erfaringer i bagagen, skulle jeg nok have lavet en privat og en lærerprofil.

For det viser sig nemlig, jeg kan bruge Facebook i mit arbejde.

I mange år har jeg skrevet til eleverne på skolens net, deres mail, oprettet specielle fora osv....men de er der ikke. de er nemlig på Facebook!

Så efter en snak med de store elever, om hvad de mener om, jeg skriver skolerelateret til dem på Facebook,- er det sådan, jeg gør. Eleverne har det helt fint med det, "Så ser vi det jo, Anne".

For mig er det stadig lidt sært at blande privat og arbejdsliv, men det er helt tydeligt, at de unge slet ikke tænker sådan.

Så det sætter jo tanker i gang om generationskløft og andre kommunikationsmåder, og jeg forsøger at se og bruge de givtige ting, eleverne viser mig.

Desuden er vores fælles Facebook-oplevelser ofte fantastisk grundlag for undervisning: Hvad kan man skrive, hvem kan læse og se billeder, forskel på skrift og tale osv osv

I hver tilfælde har jeg lige sendt besked til elevrådet om aftale senere i dag - og jeg er sikker på, de ser den.

Ej, altså!!!!!

2010-04-18T16:53:00.004+02:00

I påsken gik den ikke længere - Tankestreg fra Geilsk blev indkøbt. Den har jeg kigget på længe, men skulle først opfinde et behov.

Den første er smuttet af pindene og sidder nu på Alma. Da moren og jeg blev enige om, halshulllet måske lige var det mindste, ville jeg lave en lille slids og knap på de næste.

Så langt - så godt.

To tankestreger til tvillingerne Ida og Nanna på 1½ ligger nu klar til aflevering,- med knapper og det hele.

Meeen da de lå til tørre efter vask, faldt blikket på den ene.....

Fru Rønne er ikke god til at tælle - slidsen sidder IKKE midt for. Tumpe!!

Jeg gider ikke pille den op.

Jeg gider ikke klynke

2010-04-16T18:40:00.002+02:00

...og det har jeg heller ingen grund til.
Dog må jeg indrømme, mange ting omkring mig fylder godt.

- fast arbejde som klasselærer for udfordrende klasse
- med i spændende udviklingsarbejde
- datter og nabo til meget syg mor
- midt i udredning af eget barn- mht ADHD eller andet interessant....
- temmelig nedlagt landbrug som bolig
- 2000 kvadratmeter have- nå, ja - plus naboens.
- bor på landet, transportmiddel: cykel

Sådan er der jo så meget. Heldigvis kan lydbog og strikketøj somme tider sætte en stopper for tankestrømme og give lidt hjernero.

Aktivitet på matriklen

2010-04-12T07:28:00.003+02:00

Mens alle andre fornuftige mennesker løber udenfor i sol og have,- giver vi os til at rydde op og male....indendørs!

Og faktisk er det solens skyld. Når den kæmper sig gennem de tågede vinduer, kan man pludselig se, hvor slidt ens hjem ser ud.

Så i denne weekend blev det "kontoret", vores arbejdspladser, der kom for tur.

Ud med alt, ind med pensler og ruller......og alt på plads igen.

Så nu sidder jeg her og soler mig i et rent, fint arbejdsværelse. Pragtfuldt.

Da der skal være plads til en masse af min mands ting, måtte jeg begrænse mig,- så garnlageret er proppet sammen i 1 reol (og div. andre steder). Pænt ser det ud.....endnu.

Travl torsdag

2010-04-08T07:33:00.003+02:00

Nogle dage er hverdagsdage....helt forudsigelige.

Sådan en dag er det ikke i dag. For det første skal jeg ikke på arbejde,- det er i sig selv usædvanligt.

I formiddag skal jeg farte midtjylland rundt. Først til Viborg, hvor min mand skal til samtale på sit nye job. Jeg regner med at liste rundt i de små gader i byen imens. Dernæst til Århus, hvor vi skal til samtale hos speciallæge om teenageren. Det bliver spændende!

Hurtigt hjem til Norddjursland og tage imod moren min, der igen igen kommer hjem fra sygehusophold.

Og det er jo torsdag,- og om torsdagen henter vi barnebarnet i børnehaven og tager ham med hjem. Ham må vi lige huske.

Holde øje og fange hjemmesygeplejerske, så jeg får styr på min mors medicin- hvad og hvordan.

Aftensmad til alle, forberedelse til fredag, sætte telefonen på lyd, så naboen kan få fat i os...og så er det nok sengetid.

Ups....skal nok huske at klappe yngstesøn,- han må gå for lud og koldt vand i dag.

Feriesysler

2010-03-29T20:48:00.002+02:00

Vores lille familie-fællesskab er snart fuldtalligt igen.
Jeg har været ovre hos naboen....og gøre klar til hendes hjemkomst. Rent er der, vintergækker og tulipaner og køleskabet fyldt.
Et nyt "legetøj" er flyttet ind i soveværelset: en elevantionsseng. Jeg kan lige høre indehaveren udbryde "jamen, det kan jeg ikke finde ud af",- og vi griner og lover at buzze hende ned, hvis hun ender som pølsen i en hotdog.
Nu varer det ikke længe inden Fru Rønne skal i seng, for hun skal nemlig være frisk i morgen. At være med til stuegang, udskrivelse og - hold tungen lige i munden - huske alle beskeder.....hjem til velkomstkomité bestående af hjemmesygeplejerske, visitator og hjemmehjælper....og holde rede i, hvem der har ansvar for hvad - ikke mindst, hvad jeg skal huske, det er ikke for nybegyndere.
Heldigvis er jeg en erfaren pårørende, der folder hænderne og takker for Norddjurs fantasktiske hjemmepleje. Omsorgsfulde, tjekkede og kompetente kvinder!

Men allerbedst...vi glæder os til at ha' mor-Ellen tæt på os igen!

Nye tider

2010-03-29T16:59:00.007+02:00

Så fik jeg taget mig sammen til at sy og klippe i strikketøjet.
Først skulle jeg finde symaskinen, der lå begravet under mængder af tøj, kasser- dimser og dutter.
Min mand flytter nemlig hjem....nej, hans arbejde flytter hjem. Og jeg kan godt fortælle at års projekter og materialer fra en tegnestue fylder ret meget. Heldigvis har vi mulighed for opmagasinering af store møbler m.m. hos mine svigerforældre, men en del af tingene havner her,- de skal jo bruges.

Fra at have en mand, der er selvstændig og arbejder meget, har jeg nu fået en mand med fast kommunalt arbejde og en del projekter i eget firma. Resultat: Sikkert samme arbejdspres,- men nu med løn! Det synes konen godt om.

Men, men....symaskinen blev fundet, der blev syet og klippet med den store saks. Egentlig havde jeg tænkt dette stykke strik skulle være en bluse, men Almas mor forelskede sig i den, og mente bestemt, den var mere anvendelig som cardigan. Hvad hun ønsker, skal hun få - og klip, klip - en cardigan str. 2/3 åt er født.

Knapperne har jeg lavet af Fimo. Nogle har spurgt, om de kan købes,- meeeen jeg er ikke helt sikker på, hvordan de klarer 100 ture i vaskemaskinen,- så dem skal jeg vist ikke tage penge for.

(Almas mor kan bare skifte dem ud, hvis de går itu, ha!)

SUK

2010-03-27T16:17:00.001+01:00

Åh.... jeg trænger til noget nyt garn!!

Her tænkes igennem

2010-03-22T07:01:00.002+01:00

Livet er fremadrettet for de fleste af os. Hvad skal jeg i morgen? På torsdag skal jeg til møde, og i påsken kommer Mette, Søren og Asta.
Men for nogle snævres det ind og tager små skridt mod slutningen: døden.

I denne weekend sad jeg med min mors hånd, mens hendes spinkle krop kæmpede for at få luft. Hun bliver naturligt angst og alle organer reagerer stressfuldt.
De pragtfulde, kompetente falckmænd bragte hende til sygehus, hvor der var hjælp at hente.
Så langt, så godt. Og hvad nu?

Indtil nu har det fungeret fantastisk at hun bor ved siden af os. Vi har stor glæde af hinanden og har kunnet hjælpe, når der har været behov. Vores pragtfulde hjemmepleje fungerer upåklageligt.
Men.....Er hun utryg ved at være alene? Ringer hun efter os, når hun har det skidt og er bange midt om natten? Det er jeg ikke sikker på,- for " I skal jo op og passe jeres arbejde".

Plejeorlov til mig? God ide for os alle, men skal jeg så overtage alle hjemmehjælpernes funktioner - min mor ville ikke bryde sig om at jeg badede hende. Omsorg er mit gebet.

Plejehjem, hvor der altid er hjælp og en hånd? Tja- læge og hjemmehjælpere siger, hun er alt for kvik i hovedet og ville gå til sådan et sted.

Hospice? Bestemt en mulighed, men er hun syg nok til at kunne visiteres dertil?

Nu er opgaven at finde ud af, hvad min mor virkelig ønsker. Hvordan hun vil have det bedst.
Og det er ingen let opgave,- hun vil naturligvis forsøge at tage hensyn til os.

Det vil jeg finde ud af, og om lidt vil jeg køre på sygehuset og placere et kys på hendes skæve næse!

Samme arbejdsplads - nyt arbejdsliv

2010-03-16T06:57:00.002+01:00

Jeg har mødt et menneske, der har fået stor indflydelse på mit liv.
En virkelig aha-oplevelse, der får mig til at tænke "Jeg anede ikke, det kunne være sådan"

Jeg har fået en meget synlig leder, der stille og roligt ser skarpt, hvor der er meget kort fra ord til handling. Problemer bliver indkredset, tingene bliver kaldt ved rette navn....også i de situationer, der ellers er prekære og svære. Jeg får direkte og umiddelbar respons, og føler mig dygtig og kan pludselig overkomme mere, end jeg plejer.

Glad og interesseret i børn, deres udvikling og læring. Åben, lyttende overfor børnene viser hun os og forældrene at det betaler sig at forstå, hvad der er vigtigt for børnene, tro på det bedste og at børn ikke opfører sig dumt og uartigt af ondskab, men fordi de er utrygge, ikke trives eller er forvirrede.

Og det er ikke blot ord - det er nu min hverdag. Befriende!

Mens vi venter....

2010-03-15T07:13:00.004+01:00

...smutter der lige en lille trøje af pindene.
Vi venter på at byde en lille dreng velkommen i familien og til foråret på denne vidunderlige jord.
Og han lader vente på sig, og hans mor er ved at springe i luften!
Så er det, vi "gamle" mødre i familien stille smiler, tænker at hun skal nyde de sidste dage i ro. Men sådan er det jo ikke, når man skal møde sit første barn.

Men her i det jyske, bruger jeg ventetiden på at strikke småt. Det er nu så dejligt hurtigt.

Stærkt inspireret af Merete

Færdig, finito, done...

2010-03-14T14:24:00.005+01:00

Uh... der er ikke noget så dejligt, som at være færdig med et stykke arbejde!
Det kan være opvasken, der er overstået, opgaven, der ligger fint printet eller en stak stile, der er rettet.

I vores hus er der altid mennesker,- og hvor mennesker er, er der liv, rod og larm. Men jeg har min "hule", et rum, hvor JEG bestemmer! (næsten). Det ligger op ad stuerne, så jeg signalerer ganske enkelt med dørene..... er de lukkede, vil jeg have ro............er de åbne, er jeg en del af fællesskabet.
Det er praktisk for sådan een som mig, der af og til kan få for meget larm og rod.
Hvis jeg skal have det godt og være afslappet, er der nødt til at være lidt ryddeligt og rent.

Så i dag er bunkerne på mit skrivebord blevet sorteret, selv skrivebordsskuffen er blevet ordnet!
I morges sad jeg i min strikkestol og kiggede på reolerne. Fyldt med garn og bøger. Hvor ofte bruger jeg bøgerne fra de øverste hylder? Sjældent. Når jeg er færdig med at skrive her, vil jeg finde sorte sække frem, og gå i gang med en barsk udsmidning.

I min taske ligger en pakke til posten. Astas trøje - færdig, finito, done! SÅ er det blot at få den afsted til Køge, så vi kan se, om den overhovedet passer. Det er ikke altid så nemt, det der fjernstrikning.

I øjeblikket er jeg optaget af farver og former. Der bliver eksperimenteret,- helst i børnestørrelse, - for jeg ELSKER at blive færdig!

Eftertanker

2010-03-11T19:10:00.003+01:00

Just lettet fra samtale med yngste søn på 10. Hvilken snak!
Det sidste stykke tid, har han tusset lidt stille omkring. Der har ikke været helt så mange kammerater, som der plejer.
Hmmm.... Der findes tidspunkter i livet, der af en eller anden årsag er lidt svære og man kan gå og tumle med tanker. Og jeg er yderst påpasselig med, IKKE at lægge ord i munden, som mobning, ked af det, udenfor o.s.v.
Nogle gange sker en indre udvikling, som vi voksne ikke skal forstyrre med, hvad vi tror. Men vi skal holde godt øje med vores børns trivsel.

Men nu var tidspunktet der lige - hvor jeg kunne lytte og stille de spørgsmål, der kunne få ham til at tale. Og jo,- det var måske ikke lige helt så nemt lige nu. "De andre interesserer sig ikke for de ting, jeg synes er spændende." og "Jeg er ikke så god til at spille fodbold, og de laver øjne, når jeg kikser, så går jeg bare hen og spiller med de store."
Han søger de ældre børn i øjeblikket, og er det helt bevidst. "Når jeg føler mig udenfor, vælger jeg de store at være sammen med."
Afslutningsreplikken fra drengen: "Men mor,- når dem fra klassen om to år kommer til at interessere sig for de samme ting, som jeg gør - så bliver jeg nok populær."

Han har sikkert ret. Jeg er mor til et par drenge "med særlige forudsætninger". Det betyder, de på en del områder er meget kvikke og hurtige til at forstå og lære.
Så skulle man tro, alt var godt, alt gik nemt.
Men sådan er det ikke altid. Der er nogle år midt i barndommen, hvor det er svært for dem at få intellekt og alder til at følges ad. De kan forstå mere, lære mere end deres modenhed egentlig kan følge med til,- og kommer til at føle sig udenfor og anderledes.

Og dertil kommer janteloven....det må være et luksusproblem!
I øjeblikket er faglighed og uddannelse mantraet. Det er den vej alle, uanset potentiale, skal gå. Det betyder, en del børn og unge, der ikke er særligt boglige, skal kæmpe hårdt for at kunne indfri de krav, "samfundet" stiller. I skolesystemet gør vi meget for at støtte disse børn og hjælpe dem til at lære.
Så skulle man da også være et skarn, når man klynker over at ens børn har vanskeligheder ved at være velbegavede!!!

Hm... tja.... men det gør jeg så!
Livet består af andet end at kunne læse og regne. Livet kan ikke leves og bruges, hvis man ikke trives .... og det er uanset intelligensniveau.

Småting

2010-02-24T16:52:00.003+01:00

Ærligt - det var sjovt at strikke elefanttrøjen!
Der sker jo noget, når man strikker mønster...."jeg skal liiige være færdig med den række, inden...".
Og så oven i købet at strikke i små størrelser gør det bestemt ikke mere kedeligt.

Så hen i lageret, ned med noget Supersoft,- og i gang med den næste. Denne gang i str. 3 år og med blomster. Vi har en del piger i forskellige størrelser i familien, så mon ikke, der er een, den kommer til at passe?

I sidste uge var jeg forbi Uldma i Randers, der lige havde fået Erantis hjem. 50% bomuld 50% uld.
Det er blevet forvandlet til en lille trøje, der skal broderes frække figurer på. Garnet er blødt og rigtigt rart at arbejde med.

Livskraft

2010-02-23T23:05:00.005+01:00

For år tilbage købte vi det lille stråtækte hus ved siden af, og flyttede min mor derind.
Det er super praktisk, da hun behøver megen hjælp. Mine børn har haft den gave, at have "helle" hos bedstemor. Her får de lov at være i fred og der er en vis kone at tale med, hvis de behøver det.
Listen af sygdomme er lang...alen lang, men kun fysiske. Hendes vid og skarpe hjerne giver os alle spændende oplevelser.
Hver aften, når vi er færdige med at spise, begynder Søster (vores hund) at røre på sig. Så er det tid til at hun og Jan (min mand) skal på besøg hos naboen. En tallerken med mad bliver pakket, og de smutter.

Jeg har luret dem!! Jan og min mor drikker rødvin sammen mens hun spiser, og Søster sidder tæt og tigger, for her er den eneste mulighed for en godbid. Her bliver dagens begivenheder vendt...som regel politik.
Min mor og jeg har efterhånden lavet vores egen lille litteraturklub. Hun er næsten blind, og bruger megen tid på at lytte til lydbøger. Ca. 800 er det blevet til i løbet af nogle år. Vi læser de samme bøger, begejstres og diskuterer.

Alt går op og ned,- og før jul var hun meget syg. Denne gang var vi sikre på, der ikke var lang tid igen. Men atter en gang "snød" hun. En livskraft, der tilsyneladende fejer alle fysiske love væk, holder fast i livet.... og derfor kunne vi i lørdags fejre hendes 85 års fødelsdag.

Min mor er en rigtig sød mor, der bliver glad for de ting, jeg laver til hende. Så en fnuglet cardigan, strikket af angora blev modtaget med stor glæde.

Arbejdsdag

2010-02-23T14:00:00.002+01:00

Sikke en dag...en helt almindelig tirsdag forvandlede sig til en ganske ualmindelig arbejdsdag.
Heldigvis er jeg en garvet lærer, der lynhurtigt kan ændre planer for de vigtige ting, der rører sig i børnene.
I dag var det nødvendigt. Fire elever kunne fortælle at mor og far skal skilles!
Heldigvis har vi nogle erfarne skilsmissebørn i klassen, der kunne stille de rigtige spørgsmål, sige de rigtige ting.
Sådan en dag, bliver det tydeligt, at vi (os i klassen) er fortrolige. Her kan man sige alt, stille de svære spørgsmål......og lære at holde øje med, hvordan hinanden reagerer.
Det er også her man har lov til at "slippe de vanskelige tanker" og lege og arbejde. Et frirum.

Så nu vil jeg tage hjem og slå hjernen fra....slå fingrene til og snuppe en time med strikketøj og lydbog.

På banen igen

2010-02-23T07:01:00.004+01:00

Har de sidste uger haft lyst til at blogge igen,- så nu er jeg på banen.
Meget vand er løbet i åen, masker over pindene siden sidst.

Min energi har ligget,- nej, det passer ikke, .....mit arbejde har slugt energien, men nu ser det lysere ud.
Men strikketøj og lydbøger kan holde tankerne i ro, så der er blevet strikket en del.
Mht bøger, er jeg ved at være på vej ud af min "anden verdenskrigs-periode". Har vist læst alle de lydbøger, der findes om den tid. Mange bøger læses og glemmes, men enkelte står klare i hukommelsen. Bl a. Signe af Lars Johansson, Klokken slår af Ester Bock. Sidstnævnte en let bog, der på mange måder minder mig om min mor.
Nu ligger Günter Grass' Bliktrommen og venter på mig.

Strikkeriet kan ses på Ravelry,- det er vist det nemmeste.

Lige færdig er en lille elefanttrøje til familiens ufødte dreng. Vi kigger på kusine Lises basketball-mave og ved, vi kun skal vente et par uger endnu.

Hmmm....

2009-07-31T10:50:00.002+02:00

Der tænkes stadig!
Beslutning om at strikke et nyt ærme med den rette farve var taget..... men om jeg kan finde den rigtige pink på hylderne??

NIX

Sært! Så nu tænker jeg videre. Skal jeg finde en fysisk butik, hvor jeg er så heldig, de har den rigtige pink,- eller blot lade stå til, strikke færdig og lade som om, det er meningen?

Hmmm

Træerne vokser ikke ind i himlen

2009-07-29T21:54:00.003+02:00

Efter at have ryddet op og smidt ud og introduceret familien til nye hus-rutiner, faldt jeg ned i strikkestolen med det længe ventede garnnøgle, jeg skulle bruge for at gøre en trøje færdig.
Ærmet er strikket, maskerne er lukket af.....og i dagens svindende lys, opdager jeg, det ikke er samme nuance, som det andet ærme har!

Hm.... hvad så? Bslutningen må absolut tages i dagslys, så det venter til i morgen.

Måske en idé....

2009-07-29T09:31:00.002+02:00

På min vej rundt i blogland, stoppede jeg op ved et interessant indlæg......måske det var noget?
En metodik til oprydning,- hm.... lyder som en idé til en zombie som mig.

Så nu har jeg læst om FlyLady, ladet mig inspirere og har afprøvet lidt. Slet ikke tåbeligt: F.eks: Tag en affaldspose, find 27 ting, du ikke bruger- smid dem ud! Tag en pose, find 27 ting, du vil forære væk.
Brug 15 minutter på dette dagligt.
Dette er en blandt flere daglige rutiner.

Joe,- jeg kan sagtens se, hvordan det kan ende.
Ideen her er tilsyneladende (har ikke læst alt igennem) kun for 1 person, men vi er jo flere i vores husholdning,- så jeg tænker liiige lidt over, hvordan systemet kan laves, så vi alle har ansvar og opgaver.
Faktisk ser jeg frem til et ryddeligt hus. Det der med, at hvis det roder omkring dig, roder det i dit hovede,- passer vist fint på mig (tilsyneladende ikke på de andre i husholdningen, men jeg vrider armene om på dem og tvinger dem!!).

Feriedage

2009-07-29T09:14:00.004+02:00

En lille uges camping i Danmark blev det til i år.
Først til Fyn sammen med venner, snuppede et af deres børn, og derefter til Kollund, hvor ældstesøn med børn stødte til.
Så det var jo meget hjemligt.... 7 hankønsvæsner og mig!

En dejlig dag blev tilbagt i Danfoss Univers, der kan anbefales som ultimativt legested for alle,- både børn og voksne.

Og ellers er campinglivet jo underholdende. Børnene leger, svømmer, finder venner. Hr Rønne laver mad, læser aviser. Fru Rønne rydder op, strikker og glor på mennesker.

Morgenlys

2009-07-29T08:57:00.003+02:00

Tror sgu, jeg er nødt til at flytte til andre breddegrader! Mit humør bliver bestemt af dagens lys.
Det første jeg ser, når jeg slår øjnene op i mit pragtfulde soveværelse,- er himmel. Og den er for ofte overskyet!
Bevidst om hvordan det danske sommervejr ofte arter sig, forsøger jeg med alle kneb at finde aktiviteter, jeg kan nyde uanset vejret. Men det virker ikke. Ikke en disse får jeg lavet. Går helt i stå og venter på dagene går.
Og der er ellers nok, man kan give sig til her på matriklen!!

Hmmm.... må se at finde det sted, hvor lyset er, og temperaturen ligger på 25 grader.

Livsglæde...

2009-07-22T06:38:00.008+02:00

Her i huset er der som regel liv og glade dage, høje stemmer, latter og vrissen.
Legekammerater, teenagere, børnebørn ..... og så er de alle af hankøn! Næsten,- en pige eller to sniger sig af og til ind.
Men som eneste fastboende hunkøn i huset, må man ruste sig. Teenageren vrisser heldigvis ikke så meget mere,- og vi har fantastiske lattermilde stunder med ham. Nu slås han! Helst med faren. Forestil jer to store mennesker jagtende hinanden rundt i huset, kaster sig i sofaen, der knirker surt, den tiårige slutter sig lynhurtigt til,- og hunden kommer gøende hoppende og vil være med!
Og midt i det hele sidder Fru Rønne og råber: GÅ UDENFOR OG LEG!
Nå, men det er bedre end smækken med døre.

Når der en sjælden gang er ro i huset, finder jeg mit "koncentrationskrævende" strikketøj frem. Lidt som en gemt æske chokolade, man kan glæde sig til.
Jeg er nemlig blevet bidt af fairisle, i særdelshed af Alice Starmore.
Det er så fantastisk at prøve sig frem - med farver, mønstre - og slet ikke så enkelt. Blot hvilken tråd, der skal være den dominante giver forskelligt udtryk.
Det geniale her er, man kun strikker med 2 tråde ad gangen,- så det er til at styre.
Ofte vælger man at strikke i nuancer, men ved grundig læsning af Alice Starmors bøger, opdager man, hvor fantastisk liv en "skæv" farve giver.

Da jeg er så heldig at have hylderne fulde af smukt garn fra Knoll og Supersoft fra Marianne, var jeg klar til at kaste mig ud i fairisle strikningens udfordringer. Et prøvestykke så dagens lys, og jeg blev klogere på farver og mønstre.
Det her er sjovt.

Så nu er der slået op til en cardigan..... str. small til min lille, gamle mor (Hun bliver altid så glad for mine egenproduktioner - selvfølgelig, hun er jo min mor!!)
Helt bevidst om, dette vil tage lidt tid, kastede jeg en masse masker på pinde nr. 3, og opdagede det faktisk skrider rimeligt hurtigt fremad............hvis jeg altså har lidt ro omkring mig.

PS: Jane, hvis du læser dette - har ledt efter din mailadr., men kan ikke finde den. Vil du sende en mail til mig på anne@djurs.net?

2009-07-21T08:00:00.003+02:00

Det er nok ikke længere en hemmelighed, jeg er temmelig glad for garn..... og specielt NORO garn, har jeg en stor, blød plet for.
Det betyder, at hvis jeg snuser et godt tilbud op og jeg kan finde mønter i hjørnerne af min pung,- så køber jeg.
Blot at se på farverne, ae det, nyde at strikke med det er en velsignelse.

Så da jeg stod med 300g Noro Silk Garden Sock, blev der straks slået op til et Lady Eleanor enterlac stole. Da det havde ligget i garnkurven i måneder og vrælet over, kun at være en halv meter lang, blev det.... vups... tryllet om til et sjal.

Mange har strikket et Silk Kerchief,- og det så ud til at være et godt tanketomt projekt for mig.
Dog har jeg sjældent brug for et tørklæde til at varme halsen (har det rigeligt varmt i forvejen, alderen, you know),- så jeg fortsatte strikningen til et stort, fint sjal røg af pindene.
Det hvide garn er cashmere/silke,- så det
er blevet til et rigtigt luksussjal!

Feriesysler

2009-07-19T07:34:00.003+02:00

Jeg elsker knapper!
Og jeg har ret mange. Arvet, købt i genbrugsbutikker osv.
Derfor undrer det mig ofte, at jeg altid mangler lige præcis de knapper, jeg havde tænkt mig at skulle bruge.

Nu er vi så nået til det tidspunkt i sommerferien, hvor Fru Rønne er i stand til at rode gemmerne igennem, sætte sig ned en hel dag, - ælte, trille og skære,- og det kom der sørme knapper ud af.

Så Astas vest fik de knapper, den fortjente!

Småtterier

2009-07-19T07:19:00.004+02:00

Selv om jeg går i stå i hovedet, fortsætter hænderne .... dog med lette og relativt ukomplicerede ting.
Vendestrik passer fortinligt til denne tilstand, og strikkes der i bomuld, kan det ligefrem lade sig gøre i varme og sol på terrassen.

Strikket i bomuld/silke - mindst 10 tråde, der ikke er tvundet sammen: Altså fluffy og ureglmæssigt, men blusen blev sød og den nye ejer glad.

Endnu een,- strikket i bomuld/viscose på p. 4. Hurtigt og enkel.
Begge fra Hanne Meedoms bog: Vendestrik.

Da Asta (2år) var på besøg, gik det op for mig, hun (og moren) gerne vil have de småkjoler og bluser, jeg strikker, - så der smuttede lige en spencer af pindene.

Ovenvande...

2009-07-19T07:06:00.003+02:00

Efter en ret vild slutning på skoleåret og to ugers ferie, er jeg lige så stille ved at vende tilbage til en menneskelig tilstand, hvor tanker kan tænkes uden af falde over hinanden.
De næste uger går opgaven ud på, ikke at tænke på næste skoleår, men holde fri, slappe af og lave, det jeg har lyst til.

Egentlig er jeg nødt til at komme syd for grænsen for at slippe vasketøjet, kalkning, græsplænekantning og alle de andre ting, der altid står i kø,- men i år bliver det til en uges tid i campingvogn i Danmark.....må vejret være med os!!
Der er masser af fantastiske steder og oplevelser at tage af herhjemme, meen jeg nyder nu at komme så langt væk, mine øjne ser anderledes og uventet flora og arkitektur.

Nå skidt,- min familie slapper stort af,- så det smitter nok af på mig.

En giga pool har fundet plads i haven. Pæn er den ikke, men nem at holde og vidunderligt legetøj.
Så når vejret ikke er til stranden, kaster vi os i poolen og snupper en gang volley.

Hvad sker der her?

2009-05-09T18:06:00.002+02:00

Glad sætter jeg mig med pinde og nyt garn. Bourettesilke og bolmuld, ikke tvundet, men ligger som 8 tynde tråde. Skidt med det, har før strikket i lignende garn, og jeg skal nok være omhyggelig.

Inden starten til Buttercup går, vælger jeg, fornuftigt, at lave en strikkeprøve.

Første på pinde nr.4. Den bliver skæv,-

Hm..... prøver med flere masker på p. 3,5. Og som foto viser,- det trækker til den ene side.

Vældig godt, jeg ikke fik slået flere hunderede masker op, og strikket langt på blusen, inden jeg opdagede problemet.

Men jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre...hvad jeg kan gøre, for at få garnet til at opføre sig ordentligt!

Gode råd, anyone??

Vejrudsigt

2009-04-30T06:49:00.002+02:00

Kigger ud.
Bøgetræet fylder nu mit synsfelt. Sprød og lysegrøn.
Solen leger i farverne, og jeg tænker lidt på dagen, -
og ved, solen er ved at gå i seng når jeg igen kan hilse på mit bøgetræ.

Handlingslammet

2009-04-30T06:12:00.002+02:00

Her sidder jeg - og klikker og klikker.

Irritationen og stressniveauet kryber langs væggene for at finde bo i mig.

Jeg har nemlig travlt, stod op kl. 5.30 for at skrive de sidste elevplaner færdige........og får blot en følelsesløs, kold meddelelse, når jeg klikker:

Hm.... verden går i stå,-Jeg bliver febrilsk og tænker over, de links og informationer, jeg lovede eleverne at lægge ind også må vente.

Jeg kan godt huske, hvordan man skriver i hånden,- meen forældrene er jo blevet lovet, det ligger på nettet.

Afhængig, det er jeg. Både privat og mht arbejde.

Tror, det vil være godt, at tage en kold nettyrker i sommerferien.

Nå,- jeg prøver lige igen.....klik....klik

Tankespind..

2009-04-28T07:22:00.005+02:00

De vikler sig ind i hinanden...tankerne. Alt for mange. Skubber til de forrige og bliver vendt på hovedet - og lander i fragmenter, der må og skal samles...engang.

Et nyt skoleår skal planlægges, og da jeg endnu ikke ved, hvor og hvad mit arbejde vil være, fiser tankerne.... og jeg bliver stresset og utryg. Det er vel en almindelig reaktion, men energikrævende og træls.

Jeg bliver spurgt: Hvad har du lyst til?
Hmmmm..... tja,- mange ting. Men hvad er jeg god til? Hvor vil jeg finde udordringerne? Hvor vil jeg kunne arbejde i ro? Har samarbejdspartnere betydning for, hvad jeg har "lyst til"? Hvor ser andre mine ressourcer bedst brugt?

Fru Rønne synes godt nok, det er svært at svare på spørgsmålet. For mig, kan det nok kun afgøres i dialog. Måske ser andre noget, jeg ikke ser.

Hm...

2009-04-25T14:13:00.003+02:00

For et stykke tid siden, var jeg et sted, hvor jeg begejstret fortalte om min passion for garn, og en kommentar satte sig fast: "Får hele din familie så hjemmestik til jul go fødselsdage" sagt med et skævt smil.
Jeg har nu længe tænkt over, hvad der ligge bag sådan et udsagn,- og, ja - måske er det ikke alle, der kan se skønheden og det arbejde, der lægges,- og dybest set ikke bryder sig meget om det.

Så nu har jeg besluttet at strikke, sy osv til dem, der ønsker det.
Og jeg har fundet nogen!
Kvinderne fra Reden, de hjemløse, Mødrehjælpen og andre har brug for huer, vanter, sokker, tæpper, toppe, børnetøj.
Så jeg har meldt mig under fanerne hos Varmestuestrikkerne,- en fantastisk idé!

Nåe ja,- Almas mor, der elsker strik, får selvfølgelig stadig sine ønsker opfyldt.

Nåede det...

2009-04-24T05:58:00.002+02:00

Alma på 1 år skal til konfirmation på søndag, og hun skal have en fin ny kjole.

Nu er hun udstyret med en pragtfuld mor, der bare synes, strik er ultrafedt.....og strikker ikke selv.

Og...når der nu står en sød kvinde og SÅ gerne vil have mig til at strikke til Alma ,- ja, så hopper jeg da jublende i.

Nu er Almas kjole færdig, strikket i blød, fin merino. Opskriften var nem, hyggelig og passede fint til tv-strikning.

Tidlige tanker

2009-04-20T07:21:00.002+02:00

På vej gennem morgenens net-avislæsning, falder opmærksomheden på en artikel fra POLITIKEN: Færre uddannede lærere i folkeskolen.
Normalt skøjter jeg let og elegant hen over artikler, som denne. Jeg er for gammel i gårde til, gang på gang, hidse mig op over, Gud og hver mands bud på problemer og løsninger m.h.t. folkeskolen.
Men denne gang...læste jeg.
2.578 lærerstillinger varetages i øjeblikket af ikke-læreruddannede.

Lærernes formand mener tallet i løbet af få, vil stige til 9000.

»Der er ingen tvivl om, at ikke-uddannede lærere sænker kvaliteten af undervisningen og elevernes læring. Det er noget bras«, siger Niels Egelund, leder af Center for grundskoleforskning.

Ministeren vil ikke kalde problemet alvorligt.....endnu.

Hmmm.... dette er sørme alvorligt.
Hvis vi vil have kloge, veluddannede, stærke og modige borgere, der vil være i stand til at videreføre og udvikle vores samfund i forening med resten af denne klode,- er vi nødt til at søge for, de får en god grunduddannelse.

Med fare for at lyde klynkende, må jeg sige, vi lader børn, der har hjælp behov, i stikken.
Vi, lærere, er faktisk målretttet uddannet til at varetage god undervisning og sammen med forældrene sørge for udvikling og udfordring.

Det er ikke ligegyldigt om man ved noget om børns udvikling og pædagogisk praksis.

Spørgsmålet er så, hvordan man får vore unge mennesker til at vælge læreruddannelsen?
Tja,- hvis lærerne generelt nød større respekt.... ofte siger folk til mig: Godt, det ikke er mig!
De skulle bare lige opleve, skulle de!! At arbejdet bærer frugt, at det faktisk er utroligt spændende og givende.

Men bottom line...jeg tror, mange måler deres værd som arbejdskraft i lønningsposen. Og den kan lærerne ikke prale af.

Flyttedag...

2009-04-18T21:09:00.003+02:00

Det er ikke småting, der findes i en lærers skoletaske, og når en ny taske tages i brug, må der overvejes nøje, om det hele nu er nødvendigt.

Det er det ikke,- fandt jeg ud af. Men jeg er også helt sikker på, der ikke går lang tid inden, den nye taske er proppet med helt aldeles uundværlige dimser.

Den røde taske vandt retten til at bo hos mig,- og det er i hvert tilfælde for sent at fortyde, for Jeppe,- mit super skønne barnebarn, har prøvekørt farmors taske hen ad gulvet.

Jeg er også sikker på, jeg er den eneste, der har sådan en taske i miles omkreds....så den bliver ikke væk....alle vil vide, det er min. (Som om, jeg går og stiller mine tasker, pung, nøgler sære steder...tsk!!!)

Der er remme, man kan sætte på, så den kan bæres som rygsæk, hvilket er ret pratisk, da jeg gerne går hjem fra skole ( i godt vejr).

Nu venter jeg bare på, det bliver mandag *s*

Flyvende dag

2009-04-16T18:23:00.002+02:00

Flyvende med et påklistret smil og varm glæde i hjertet - sådan har min dag været.
Leonard har fulgtes med mig hele dagen,- har lyttet til min småboblende sang.
Manden min smuglæser vist her,- for i eftermiddag landede en uventet gave i mit skød: Cohen Live.
Han er altså storsindet,- her drømmer konen om fremmede mænd, og min "utroskab" accepteres *s*.

Så nu nøjes Leonard ikke med at være i mit hovede, men fylder huset med smukke ord, mens jeg surfer.

Vidste I, han giver koncert i Berlin d. 2/7? Nåe, ikke - men det gør jeg!

Den gode drøm

2009-04-16T07:05:00.004+02:00

Det er noget værre noget med nætter, der ikke vil fyldes af søvn.

Vende og dreje...falde hen, dykke ned i søvnen...for at titte til overfladen igen.

Men, men intet er så skidt, det ikke er godt for noget.

Når man vågner på sære tidspunkter i søvnen, kan man være så heldig, man vågner med en drøm tæt, tæt på.

Og det gjorde jeg i dag.

Jeg var i Paris med en ven, vi havde været inde i byen og sen nat tog vi metroen mod holtellet. Jeg var glsd fuld, og dejsede om på et sæde.

Der var kun et menneske i togvognen,- en mand i lang frakke, der stod og fulgte togets bevægelser.

Han satte sig ved siden af mig,- lagde sit ansigt ind til mit og begyndte at nynne. Jeg stemte i, og der sad jeg så og sang I'm your man med selveste Leonard Cohen. Det var pragtfuldt intenst,- fyldt med følelse af, det aldrig ville slutte....men det gjorde det jo - virkeligheden kaldte...SUK.

Så nu vil jeg tage hul på dagen med en pragtfuld mand, der sidder ved mit øre og hviskesynger.

En lilla kloning

2009-04-11T08:37:00.003+02:00

Det er da urtoligt, som børnetøj drager.... det har vist noget med Fru Rønnes tålmodighed og størrelser at gøre.

En kloning mellem Fionas top og vendestrik har set dagens lys. Sjov at strikke og resultatet er jeg tilfreds med. Som vanligt strikket i yndlingsgarnet fra Marianne.

Nu mangler så bare et barn, at proppe i den. Det finder jeg nok.

Hvilken vej, den skal vende, må modtageren finde ud af...den kan nemlig begge dele.

Er det forsiden?

Eller denne?

Så er der snart dømt strikkekrise. Jeg har det bedst, hvis jeg ved, hvad der skal på pindene næste gang,- og det er ikke bestemt endnu. Måske skal alle familiens småbørnsforældre have en pause,- så de ikke bliver oversvømmet i strik.

Sært nok, betyder det utroligt meget, jeg ved, hvem modtageren er - mens jeg laver det.

Det kan være, jeg skal krybe til korset og strikke en trøje til min bror,- jeg ved, han vil blive glad.

Fridage....

2009-04-09T17:43:00.003+02:00

Uh... hvor er det godt at være i gang med små-projekter.
Dørkarmene i køkkenet bliver malet, mens jeg holder vejret og håber beskidte drengehænder, lorgende hundehale og tiggende kat holder sig fra MINE nymalede dørkarme.
Gamle ting og sager ryger på traileren til genbrugspladsen, et par lavendler er fundet mellem ukrudt, og lynlåsen i Jeppes trøje er syet i.

Jeg er blevet så glad for resultatet. Jeppes far mener, hætter er i vejen, - så det blev til en Kiwi uden hætte. Superhurtigt strikket i Mariannes Supersoft.
Så nu mangler vi blot at se, om den nu passer Jeppe.....

Rolig tid

2009-04-09T07:50:00.007+02:00

Med strikketøj, kaffe og oceaner af tid, der tydeligt havde taget bo i kroppen,- sad jeg ved min mors sengekant.....og her er rum til stilhed, småsnak og store tanker bliver luftet.

- For 80 år siden, da Ellen skulle bade i Holsted å, var det iført en strikket bomuldsbadedragt, der blev tung og kold. Hun arvede en fin badedragt....af uld... se, den var bedre, men måtte ikke vrides, man skulle slynge vandet ud af den. Jeg kan sagtens se det for mig.

- Som livslangt medlem af Venstre, overvejes det nu alligevel om der skal stemmes anderledes til kommunalvalget, man bliver vist lidt utro med alderen!

- Hvordan det er, at være helt klar over, der ikke er lang tid, inden livet er forbi...blev vendt.
Og det er svært at beskrive,- men hun virker helt afklaret, har brugt sit liv på alle leder og kanter. Men at blive mæt af dage, hører til i litteraturen og som trøst til de efterladte. Nysgerrigheden efter at opleve børnenebørnes udvikling, oldebørnenes komme og et regeringsskifte er for stor. Der er hele tiden nye oplevelser at holde øje med. Så Ellen mener, den følelse, der bedst beskriver visheden om snart at skulle dø - er en stille sorg. Jeg kan sagtens følge hende.

- Huller i hukommelsen tror Ellen, hun har patent på. Bare fordi, hun er gammel....men, nej!
Det vil jeg ikke finde mig i, og fortæller om en samtale mellem manden min og jeg,- hvor vi ved forsøgte at huske, hvad krydderurterne i vors bed hedder.... "Den der til højre, er det ikke....øh...øhhh" Jo, jo, det er en....øh... "men ved siden af står en...hvad er det nu, den hedder".

Så vil jeg hellere beskæftige mig med rent fysiske huller. Her eksperimenteres med huller.
Huller med og uden fyld. Med og uden farve. Måske bliver det til et eller andet med tiden. Ideer mangler i hvert tilfælde ikke.

Men solen skinner og kalder på mig,- så nu er det ud og rode i jorden!

Frit valg

2009-04-05T11:26:00.003+02:00

På årets første, fantastiske forårsdag kunne jeg fejre min fødselsdag.

Gæster og gaver hører sig til, og jeg fik en lækker skoletaske fra Aspekts i mørkebrunt kernelæder.

På en bytur for måneder siden, havde jeg spottet den...dog i rød,- og min ledsager havde sladret til min mand (pænt træk!)

Nu har vi så problemet....skal den byttes til en rød? Bliver jeg træt af en rød taske?

Når brunt læder bliver slidt, bliver det smukkere, hvad bliver rødt?

Hm..... hvad skal jeg vælge??

Vindene vender

2009-04-03T19:36:00.004+02:00

At bo under samme tag som en teenager er aldrig kedeligt.

De sidste mange dage har tunge tordenskyer hængt lavt over hjemmet og mennesker og dyr har slæbt sig langs væggene og håbet på, at finde lyset.

I dag vendte vindene.....hæsblæsende, snakkende glad teenager slap humør ud, der som en tornado blæste suk og bekymringer væk.

Hvor er jeg dog påvirkelig af andre menneskers sindstilstand!

Så pludselig blev lidt energi fundet frem til at se nærmere på oprydning, hygge og strikkeprojekter.

Efter at have produceret en del Fionas toppe, ville jeg forsøge mig med vendestrik. Så nu er endnu en pigeting snart færdig. Strikket i den vildeste farve, jeg desværre ikke kan gengive her. Men stor nydelse er det at se det fantastiske farvespil! Hvilken str.?? Tja, det ved jeg ikke endnu,- men hiver fat i alle de pigemødre, jeg møder.... de må kunne hjælpe.

Længe, længe har Kiwi fra Hønsefødder og gulerødder været på huskelisten for strikkeprojekter, og nu er den krøbet på pindene. Strikkes i str. Jeppe (3 år) - også i favoritgarnet Supersoft.

Strikker lidt løst, så regner med den smutter en tur i vaskemaskinen til sidst.

Jeg er nu så glad for at strikke børnetøj - det tager ikke så lang tid.

I næste uge....

2009-04-03T06:21:00.005+02:00

Foran mig står en god uges frihed og vinker....

Dagene har ædt sig op i store bidder, så intet for ferien er planlagt, men ih,- hvor jeg glæder mig til et pusterum, hvor der er plads til slow-living. At lade roen sive ind og mærke hvordan det er, at være der, hvor man er. Roligt fastholde øjenkontakt og høre ungernes fortællinger til ende.

Begynde og fuldende ..... forårshave, teater eller musikoplevelser med ungerne, det rum, der aldrig bliver rydddet op, male dørkarme, anemonejagt....

En rolig nydelse er at strikke med Lucca. Smørblødt garn, der er blevet forvandlet til Haven, som jeg længe har haft et godt øje til. Nu er tørklædet færdigt, og afleveret til et fødselsdagsbarn. Det er en god fornemmelse.

Hmmm

2009-03-31T06:38:00.003+02:00

Nogle dage opfører sig mere besværligt end andre.
Mandag var en af dem.
Elevtallet falder på vores skole, og en af lærerne skal flyttes.
Det er fakta, man må forholde sig til, men tanker om hvem af os....at skolen nu bliver endnu mindre.....at skulle miste gode, kendte samarbejdspartnere.....det er ØV.

Hjem til egne børn, øvleser i at tackle skole-hjemsamtale med teenageren på en ordentlig måde.
Af og til finder jeg det vanskeligt at balancere mellem den mor, der elsker og bekymres- og den lærer, der synes, han burde udnytte sine evner endda en del mere.

Så en lille tur hos naboen, min gamle mor,- der nu klart giver udtryk for, hun føler, det går stærkt ned ad bakke. Et faktum jeg, trods selvsyn, ikke vil forholde mig til, men har blot lyst til at lægge mig tæt til hende, lytte hendes lydbøger...og bare være. Måske jeg bare skulle gøre det.

Normalt lukker jeg mig "inde" i den gode stol med strikketøj og lader tankerne tømme,- men i går duede end ikke smukt garn og lette masker.

Nu er det en ny dag, som jeg er helt sikker på vil lyse på en bedre måde.

Aviskrise

2009-03-29T09:50:00.003+02:00

Her er katastrofeagtige tilstande......

Ved spisebordet sidder vi to voksne, kun urets tikken lyder. Ingen børn, ingen kammerater....kun os to, der har set frem til nydelsen ved nylavet kaffe og avisen.

AVISEN er ikke kommet!

Jeg kaster mig over pc og strikketøj, manden min rumsterer fortvivlet og har kastet sig over et ugeblad(!), mens han holder øje og øre med avisbudet. Jeg tror, han lider.

Gamle kendinge

2009-03-27T07:02:00.004+01:00

Endnu en Fionas top er smuttet af pindende. Denne gang i Supersoft coffee og en rest rosa alpacca. Forlænget, så den bruges som kjole...... i hvert tilfælde til at starte med,- så kan den vel forvandle sig til vest i takt med, barnet vokser.

Som andre i blogland, har jeg også fundet ud af, at smide maskene på rundpind efter ærmegab.

Jeg er en utålmodig sjæl, der hurtigt kan blive træt af et mønster, men jeg tror, jeg vil blive ved at nyde at strikke denne top.

Sjalet Shetland Triangle har jeg strikket mange gange - efterhånden, men aldrig til mig selv. Nu stod jeg her med super lækkerendert uld/cashmere, og så var det min tur.

Jeg glor på tusinde sjaler, lacemønstre..... nogle er for fimsede, for blondeagtige, for tætte, for bastante..........og jeg vender altid tilbage til disse koglefigurer, der i groft gan for præcis den struktur, jeg ønsker..

Tomme tanker....

2009-03-24T19:23:00.002+01:00

Somme tider sker der så meget, så mange ting at huske, at tage stilling til, at tankerne siger stop.
En ren fysisk proces, tror jeg. Højst sandsynligt kroppens måde at forsvare sig på,- og ganske ufarligt.... hvis man ellers gider mærke efter og gøre noget ved det.....eller måske netop overhovedet ikke gøre noget som helst.
Tja,- hvad ved jeg....

Jeg vil lede i mit indre efter stedet, hvor tankerne kan få ro og komme ned i et tempo, der gør, jeg kan huske dem.

Vi drog mod øst..

2009-03-15T08:44:00.004+01:00

Så er vi kommet hjem fra den årlige tur til DR-byen for at se X-factor.

Mand og 3 sønner blev proppet ind i bilen fredag - og afsted.

Mindste fordybet i bog, ældste bag rattet og teenageren som en tordensky. Fru Rønne gemte sig bag strikketøj.

Det blev en fin aften. Stemningen i studie 5 var høj, pragtfulde arrangementer af Big Band, og intense og fokuserede finalister.

Fine numre var blevet valgt, men det var lille, bitte Sidsel, der gav Fru Rønne gåsehud. Hun- både stemme, øjne og bevægelser - kryber helt ind i min krop og roder rundt.

Lucas er klart interessant - både som type og sanger. Jeg synes, han kan synge og har en fed stemme, Remee!!!

Der er mange mennesker på arbejde omkring showet, og jeg er sikker på, adrenalin, sekunder, lyd, lys og billeder holder de arbejdende på stikkerne,- men alt foregår roligt og glidende. Imponerende....tænker lige på, hvordan jeg opfører mig, når alt skal passe sammen og gå stærkt.

Efter showet og pressens snak med de medvirkende, fik vi en lille rundtur i DR-byen (den store tager vi senere, det tager lang tid).

Der ER fantastisk byggeri! Som ansat der, må man glædes over materialer og akitektur. Jeg har ingen problemer med at forstå, det er dyrt at bygge smukt, brugbart og fremtidssikret.

Yngstesøn blev kameramand og vært i nyhedsstudiet. Men hvis man spørger ham, hvad han synes om huset, ville han klart svare: rulletrapperne!! Man er vel fra landet.

Lørdag tog familie i Køge imod os med smil og god frokost. Vi fik hilst på Otto the cat...det nye familiemedlem og nærmet os Asta, som klart synes, vi er fremmede. Sådan skal det ikke være,- så der skal tænkes i familiesammenføring noget oftere.

Vi proppede X-factorværten, iført joggingtøj og hjemmesko, ind på bagsædet - og drog hjemad.

Nu venter en hyggelig, doven og smilende søndag.

De fandt foråret...

2009-03-06T11:19:00.004+01:00

I går sendte jeg 2.kl afsted, bevæbnet med digitalkameraer,- ud, op, ned - for at finde foråret.

Der sker noget magisk, når man oplever gennem linse og med tydelig beskæring for øje.

Børnene kastede sig ud i opgaven med iver, og fik taget fantastiske billeder.

Billederne her er ikke beskåret eller manipuleret,- de er helt, som ungerne så det. Billederne her er ret forudsigelige, med ved at give børn et kamera, får man et lille indblik i at opleve verden, som de ser den. Det kan bruges i mange sammenhænge, og måske bliver vi bedre til at forstå.

Senere skal der arbejdes med billederne i billedbehandlingsprogram,- men det er en helt anden historie.

Skal - skal ikke

2009-03-03T07:04:00.003+01:00

Nu er jeg af natur en nysgerrig sjæl, og vil gerne vide alt.
Da jeg læste Madames indlæg om historie, faldt tankerne naturligt ned i min families fortid. Meget ved jeg om mine forældre, bedsteforældres liv, men en enkelt skuffe i familiens minder er lukket. Den binder.
Flere gange i mit liv, har jeg hevet og rusket i den skuffe.....uden held.

Min far gik på Tønder seminarium før anden verdenskrig, blev involveret i modstandsarbejde, blev taget af tyskerne , sat i fænsel og overført til Frøslevlejren, efter krigen arbejdede han med indsamling af illegale våben...sikkert i hærens regi.
Han fortalte alt om livet i fængsel og i lejren, mange af mine barnesko er slidt tynde i Frøslevlejren og de tyske koncentrationslejre. Både for min mor og far betød krigen og befrielsen meget, så historien herom har fyldt meget i min barndom.
Flere år efter krigen modtog min far en vældig fin, svensk orden. ...for at spille tennis med den svenske koge, sagde han!!
Og nu begynder skuffen at lukke sig: Selv med en ultra nysgerrig og vedholdende datter, ville han ikke fortælle konkret om sit modstandsarbejde og hvorfor, han fik den medalje. Hm...irriterende. Som barn, kunne jeg mane mange fantasier om min supermans-far frem.

Kort før sin død, sad min bror og far en nat med rødvin....ret meget, tror jeg.... og talte sammen. Min bror mener, vores far fortalte de manglende kapitler i historien, men var så fuld, han ikke kan huske dem.
Hvad skal man tro?? Så nu er vi spændt på, om min bror overleverer hemmligheden til sine børn på sit dødsleje.

Efter min fars død for ti år siden, dukkede sære ting frem. En soldaterbog, der viste, han var tilknyttet efterretningstjeneste gennem den kolde krig. Jeg har forsøgt at finde svar i diverse arkiver. Nogle er stadig lukkede, nogle må kun give delvise svar.
Jeg har haft kontakt med historiefagfolk og nogle af dem, der var involveret på samme vis som min far.

Flere af dem, tog mig alvorligt og bad mig nøje overveje, om jeg ønskede den viden. Muligvis kunne den vende op og ned af mit billede af min far, og måske skulle jeg respektere hans ønske om, at holde skuffen lukket.

Det satte tanker i gang.
Har vi lov til at holde historien hemmlig?
Er det nødvendigt for efterlevende generationer at kende historien?
Hvordan ved man, hvad der er objektiv og subjektiv historie?
Er det rimeligt, at historien skildres ved, af nogen, udvalgte begivenheder?

Banalt tror jeg, det er uhyre vigtigt at vide så meget som muligt om menneskets historie. Både for at forstå sammenhænge, mekanismer og blive klogere.
Spændende er det, at kunne udrede virkelighed og sandhed....og sikkert forfærdeligt svært.

Måske en dag,- når jeg får tid...kan jeg tage til Sverige og grave i arkiverne.

Nat i Karlby

2009-02-28T08:18:00.005+01:00

Vi har haft gæster i nat. Det vil sige, teenageren har haft gæster.
De gik i seng kort før jeg stod op, har spillet pc hele natten. Ingen tvivl om, de hygger sig og der hører bestemte ritualer til sådan en nat. Der spises pizza, chips og drikkes sodavand en masse. Det er vist også en del af det, at have affald og skrammel tæt omkring sig.

En billeddokumentation siger vist mere end mange ord.

Leftovers fra oprydning på teenagerens værelse. Ikke noget at sige til, han ikke kan finde rent tøj!

Mit skrivebord!

Når der ikke er plads til mere på bordet, tages gulvet i brug.

Natmad har der tilsyneladende været tid til at lave.

Man kan vel altid finde et sted at stille sin tallerken.

Om lidt tager jeg til stormøde om vores skolelukning, og jeg ved, at når jeg kommer hjem, ser mit hus ud, som jeg gerne vil have det... rydeligt og rengjort.
Derfor tager jeg den (rimeligt)med ro og nyder når drengene fylder....kommer glade og snakker med os gamle!

Faldt i .... igen

2009-02-27T16:05:00.002+01:00

Atter faldt jeg over garn - fantastisk lækkert italiensk garn til en god pris.

Hm.... overvejer et øjeblik, om jeg tilbringer for mange timer i cyberspace.....

Betalt mandag og på mit dørtrin fredag. Rive, rive...flå, flå..... suk, det er fint.

Der er jo altid en risiko for at man ikke får det, man havde forestillet sig.

Men, men...på nær en enkelt farve, der måske liiige er for skrap til Fru Rønne, er det perfekt.

Så nu sidder jeg (med rene hænder) og aer silke/cashmere, merino/cashmere og det fineste, bløde uld.

Hvad jeg skal bruge det til???

Ork,- jeg har så mange ideer og udtænkte projekter, jeg af og til bliver helt stresset, men ret skal være ret: Jeg har vist lovet noget af det væk. Men der sker jo ikke noget ved at glo og gramse så længe, det er i min varetægt.

En af de små hurtige..

2009-02-27T15:54:00.005+01:00

Ih,- hvor bliver jeg glad, når jeg kan lave noget til andre.

En kollega mente, hendes 1 årige ikke kunne leve uden en Fionas top, og vi blev hurtigt enige om en smuk grøn Supersoft skulle kunne gøre det.

Toppen blev efter ønske til en kjole,- rigtig fin - og Almas mor blev glad.

Så er min dag reddet!

Allerede er den næste på pindene, mens jeg nyder, der findes små piger og pigemødre, der gerne vil modtage og sætter pris på hjemmestrik.

Småting

2009-02-25T06:25:00.003+01:00

Her i huset er mange ufærdige projekter. Altså,- dem, hvor der liige mangler en liste, en låge...den sidste finish.

Egentlig har jeg lært at lukke øjnene, og lade som om, jeg da bare er ligeglad.

Meeen når jeg gør rent og kommer tæt på manglerne, er det svært at ignorere dem. Alt efter humør reagerer jeg med irritation, initiativ eller dybe suk.

Når man irriteres, skal man vurdere: Gør noget ved det eller glem det! Og så er det, jeg sætter mig og funderer over, hvordan, i hvilken rækkefølge...... og ender som regel med, at det er ting, jeg ikke selv kan lave. ØV BØV.

Een ting kan jeg dog: male. Fodlister, døre og paneler i køkkenet skal males, og det kan jeg godt finde ud af..endda lide at gøre det. Nu er vores køkken gennemgangsrum for alt i huset, så jeg skal lige have hund, kat og en million flyvske dyrehår isolearet andetsteds i huset..... i timevis!?

Mon også børnene skal forvises adgang? Når jeg tænker på de sorte fingre, jeg flere gange ugentligt tørrer af dørene, skal jeg måske overveje det...

Når jeg nu er i gang, skal trappen til 1. sal males. Den er tegnet af min mand, lavet af ham og min far i samdrægtighed, lakeret af fruen, og får et år siden blev det besluttet, den skulle males.

Nu er det jo sådan, at lakken så skal slibes af- føj! Støv og svært,- så det er ikke blevet gjort. Gad vide, om man kan male med skibslak uden at slibe?? Det kan man vist få farvet, men hvilken?

Hvid? Næe - ikke i min familie. 70'er meleret ville passe en del bedre til dyrehår, teenagestrømper og en 9 årig, der ude og inde går i bare tæer.

Når jeg så endelig står med pensel i hånd, skal jeg lige finde ud af, hvor længe dyr og børn skal forvises fra huset. Man kan jo ikke bede en kat om at vente til trappen er tør.

Hmm,- der er vist ikke noget at sige til, at Fru Rønne let kan få fyldt hovedet med svirrende tanker, når hun kan bruge år og mange hjerneceller på sådan noget.

Dog sker der af og til noget. En klaverbænk, der har skreget på nyt betræk i mange, mange år, er blevet fint klædt på. Nu mangler jeg blot at finde sømpistolen, så søm kan erstatte

knappenålene nedenunder (fnis).

At hilse på hinanden...

2009-02-23T07:23:00.003+01:00

Der er forskellige måder at hilse på hinanden. Faktisk synes jeg, at give hånd er en rigtig god måde at hilse. Man kommer ikke for tæt, og kan alligevel med håndtryk sende fysiske signaler.
Smart og ikke så brugt.

Knus smides i flæng som hilsen. Sjovt nok, synes jeg det er meget intimt. Man inviterer jo andre ind i en zone, der er tæt på, og det er ikke hvem som helst, jeg ønsker at have der. Måske er jeg fysisk blufærdig, og synes et knus betyder mere en blot "goddag".
Men jeg følger selvfølgelig konventionerne, og giver og modtager sære knus fra mennesker, jeg knap kender.....altså, hvis jeg ikke når at stikke hånden frem til hilsen inden.

I går fik jeg et knus, der fortalte meget. Fuld af kærlighed og omsorg, varmt og helt, helt ægte.
Jeg tog imod, og gav gladeligt igen. Ingen ord blev sagt, men vi er begge to helt klar over, hvor meget vi holder af og kerer os om hinanden. Oline er en superknuser!

Fredagsfødselsdag

2009-02-20T14:28:00.004+01:00

Øj,- det er lang tid siden, jeg sidst har blogget.

Men somme tider tager hverdagen over, og det er vel også på sin plads.

Der har dog været stille stunder til tomme tanker og håndens arbejde. De to går egentlig ret godt i spænd.

Fiona skulle prøves!! Heldigvis har vi et par små piger i familien, jeg kan strikke til. Så det er jo alletiders undskyldning for at komme i gang. Super mønster og vidunderlig top/kjole. Strikket i Mariannes dejlige garn.

Er i gang med nr. to.

Om et øjeblik tager jeg lagkagen under armen (nja...måske ikke så smart) og smutter over til naboen, min gamle mor, der i dag fylder 84. Så mange familiemedlemmer, der nu kan, mødes derovre til kaffe og sladder med familiens vise, dejlige overhovede.

For et halvt år siden strikkede jeg Design.dk's Empire-vest til hende. Rigtig pæn er den, meeen måske ikke den smarteste til en kone på 39 kg. Det ville hjælpe med lidt huld til at fylde den ud.

Men den har hun gået med lige siden, og nu forsøger jeg så med en ny vest, der forhåbentlig sidder lidt smartere på den tynde krop.

Det er ganske vidunderligt at have en mor! Hun gider have alt det, jeg laver...og hun bliver så glad. Sådan er mødre vist. Hun er helt klar over, hun er nødt til at holde sig i live, så jeg har en glad modtager af hjemmestrik.

Oprydning

2009-01-31T12:27:00.005+01:00

Egentlig er jeg god til at rydde op, finde ud af, hvad jeg har brug for.... og hvad, der kan gå videre i verden.

Meeen, når det kommer til garn,- har jeg det lidt svært.

Det kunne jo tænkes, dette kunne bruges til en trøje til en unge,- eller de to farver ville bare vre vildt gode sammen - eller nåe ja, det var jo det, der skulle bruges til et sjal..... osv. osv.

Med hjælp fra gode venner, der nyder at gå på jagt i garnhulen, har jeg da lidt færre gram på hylderne og lidt mere overblik.

Jeg holder fast, gør jeg.

2009-01-27T16:02:00.007+01:00

Jeg er standhaftig!

Jeg gør Anders' trøje færdig, inden ...

....jeg begynder på Fiona.

Jeg er standhaftig!!

Basta!

Høje tanker på morgenkvisten

2009-01-27T06:43:00.003+01:00

Jeg tror, jeg har øje for skønhed. Den lille, gemte...den overraskende er sjovest.
At have evnen til at sætte ting ind i nye sammenhænge, der giver dem et helt nyt udtryk, måske få en helt anden brugsværdi,- er spændende.

Jeg kan være forelsket i texturer, farver, former. Og så spekulere på, hvad der mon sker, hvis man sætter uventet matriale ind i kendte og dagligdags ting.
Få øje på en mulighed for at det smukke kan hævde sig i helt andre omgivelser.

Tja,- hvis jeg ikke havde en god portion selvkontrol, ville jeg nok slæbe de særeste ting til huse og sikkert ikke have tid til at gå på arbejde.

De siger, det bliver koldt

2009-01-24T06:40:00.003+01:00

Hver dag hører jeg ord som frost, sne, sorm og slud. Det eneste, jeg endnu har bemærket, er vindens biden i kinderne.

Ingen sne!! I hvert tilfælde ikke her.

Bare for at jeg kan bilde mig selv ind, at verden ikke er af lave, at der stadig kan mærkes forskel på årstider, vil jeg nu gerne se sne, som det sig hør og bør i min erindring om en dansk vinter.
Blot et par dage, så jeg kan nyde spæde erantis bryde gennem sneen, og vise at nu bekæmper foråret vinteren.

Ja, ja ofte får jeg min vilje, men her kan jeg vist ikke være sikker.
Alligevel er jeg parat til en tur i det kolde. Sokker og halstørklæder er klar.

Nye vinde

2009-01-21T15:11:00.007+01:00

...blæser her omkring.

I aftes, lige som Obama var blevet færdig med sin tale, og børnene igen måtte røre på sig, faldt mit blik på yngste, der lå i sofaen.

Da alle regler i aftes var brudt, havde han en tallerken med burger liggende på maven. Hænderne var foldede og øjnene lukkede, mens han mumlede: .....vi til bords.......dig til ære, os til gavn.......Amen.

Forundret kiggede jeg på barnet, han åbnede øjnene og sagde: Ku' vi egentlig ikke bede bordbøn, når vi skal spise?

Jo da, der er mig bekendt ikke noget forgjort i, at holde en mental pause og være taknemmelig over, hvor heldige vi er.

Senere om han spurgte, om vi ikke kunne finde Fadervor på internettet og printe den ud. Hvad mon dog ikke kan få på det net!

Nå, men måtte da vise ham, der findes bøger i hjemmet, hvor den står i.

Se, sådan kan Vorherre og en 9 årig, der er begyndt at gå til minikonfirmand få familien til at undres og stoppe op.