torsdag den 30. april 2009

Vejrudsigt

Kigger ud.
Bøgetræet fylder nu mit synsfelt. Sprød og lysegrøn.
Solen leger i farverne, og jeg tænker lidt på dagen, -
og ved, solen er ved at gå i seng når jeg igen kan hilse på mit bøgetræ.

Handlingslammet

Her sidder jeg - og klikker og klikker.
Irritationen og stressniveauet kryber langs væggene for at finde bo i mig.
Jeg har nemlig travlt, stod op kl. 5.30 for at skrive de sidste elevplaner færdige........og får blot en følelsesløs, kold meddelelse, når jeg klikker:

Hm.... verden går i stå,-Jeg bliver febrilsk og tænker over, de links og informationer, jeg lovede eleverne at lægge ind også må vente.
Jeg kan godt huske, hvordan man skriver i hånden,- meen forældrene er jo blevet lovet, det ligger på nettet.

Afhængig, det er jeg. Både privat og mht arbejde.
Tror, det vil være godt, at tage en kold nettyrker i sommerferien.

Nå,- jeg prøver lige igen.....klik....klik

tirsdag den 28. april 2009

Tankespind..

De vikler sig ind i hinanden...tankerne. Alt for mange. Skubber til de forrige og bliver vendt på hovedet - og lander i fragmenter, der må og skal samles...engang.

Et nyt skoleår skal planlægges, og da jeg endnu ikke ved, hvor og hvad mit arbejde vil være, fiser tankerne.... og jeg bliver stresset og utryg. Det er vel en almindelig reaktion, men energikrævende og træls.

Jeg bliver spurgt: Hvad har du lyst til?
Hmmmm..... tja,- mange ting. Men hvad er jeg god til? Hvor vil jeg finde udordringerne? Hvor vil jeg kunne arbejde i ro? Har samarbejdspartnere betydning for, hvad jeg har "lyst til"? Hvor ser andre mine ressourcer bedst brugt?

Fru Rønne synes godt nok, det er svært at svare på spørgsmålet. For mig, kan det nok kun afgøres i dialog. Måske ser andre noget, jeg ikke ser.

lørdag den 25. april 2009

Hm...

For et stykke tid siden, var jeg et sted, hvor jeg begejstret fortalte om min passion for garn, og en kommentar satte sig fast: "Får hele din familie så hjemmestik til jul go fødselsdage" sagt med et skævt smil.
Jeg har nu længe tænkt over, hvad der ligge bag sådan et udsagn,- og, ja - måske er det ikke alle, der kan se skønheden og det arbejde, der lægges,- og dybest set ikke bryder sig meget om det.

Så nu har jeg besluttet at strikke, sy osv til dem, der ønsker det.
Og jeg har fundet nogen!
Kvinderne fra Reden, de hjemløse, Mødrehjælpen og andre har brug for huer, vanter, sokker, tæpper, toppe, børnetøj.
Så jeg har meldt mig under fanerne hos Varmestuestrikkerne,- en fantastisk idé!

Nåe ja,- Almas mor, der elsker strik, får selvfølgelig stadig sine ønsker opfyldt.

fredag den 24. april 2009

Nåede det...

Alma på 1 år skal til konfirmation på søndag, og hun skal have en fin ny kjole.
Nu er hun udstyret med en pragtfuld mor, der bare synes, strik er ultrafedt.....og strikker ikke selv.
Og...når der nu står en sød kvinde og SÅ gerne vil have mig til at strikke til Alma ,- ja, så hopper jeg da jublende i.


Nu er Almas kjole færdig, strikket i blød, fin merino. Opskriften var nem, hyggelig og passede fint til tv-strikning.

mandag den 20. april 2009

Tidlige tanker

På vej gennem morgenens net-avislæsning, falder opmærksomheden på en artikel fra POLITIKEN: Færre uddannede lærere i folkeskolen.
Normalt skøjter jeg let og elegant hen over artikler, som denne. Jeg er for gammel i gårde til, gang på gang, hidse mig op over, Gud og hver mands bud på problemer og løsninger m.h.t. folkeskolen.
Men denne gang...læste jeg.
2.578 lærerstillinger varetages i øjeblikket af ikke-læreruddannede.

Lærernes formand mener tallet i løbet af få, vil stige til 9000.

»Der er ingen tvivl om, at ikke-uddannede lærere sænker kvaliteten af undervisningen og elevernes læring. Det er noget bras«, siger Niels Egelund, leder af Center for grundskoleforskning.

Ministeren vil ikke kalde problemet alvorligt.....endnu.

Hmmm.... dette er sørme alvorligt.
Hvis vi vil have kloge, veluddannede, stærke og modige borgere, der vil være i stand til at videreføre og udvikle vores samfund i forening med resten af denne klode,- er vi nødt til at søge for, de får en god grunduddannelse.

Med fare for at lyde klynkende, må jeg sige, vi lader børn, der har hjælp behov, i stikken.
Vi, lærere, er faktisk målretttet uddannet til at varetage god undervisning og sammen med forældrene sørge for udvikling og udfordring.

Det er ikke ligegyldigt om man ved noget om børns udvikling og pædagogisk praksis.

Spørgsmålet er så, hvordan man får vore unge mennesker til at vælge læreruddannelsen?
Tja,- hvis lærerne generelt nød større respekt.... ofte siger folk til mig: Godt, det ikke er mig!
De skulle bare lige opleve, skulle de!! At arbejdet bærer frugt, at det faktisk er utroligt spændende og givende.

Men bottom line...jeg tror, mange måler deres værd som arbejdskraft i lønningsposen. Og den kan lærerne ikke prale af.

lørdag den 18. april 2009

Flyttedag...

Det er ikke småting, der findes i en lærers skoletaske, og når en ny taske tages i brug, må der overvejes nøje, om det hele nu er nødvendigt.
Det er det ikke,- fandt jeg ud af. Men jeg er også helt sikker på, der ikke går lang tid inden, den nye taske er proppet med helt aldeles uundværlige dimser.

Den røde taske vandt retten til at bo hos mig,- og det er i hvert tilfælde for sent at fortyde, for Jeppe,- mit super skønne barnebarn, har prøvekørt farmors taske hen ad gulvet.

Jeg er også sikker på, jeg er den eneste, der har sådan en taske i miles omkreds....så den bliver ikke væk....alle vil vide, det er min. (Som om, jeg går og stiller mine tasker, pung, nøgler sære steder...tsk!!!)
Der er remme, man kan sætte på, så den kan bæres som rygsæk, hvilket er ret pratisk, da jeg gerne går hjem fra skole ( i godt vejr).
Nu venter jeg bare på, det bliver mandag *s*

torsdag den 16. april 2009

Flyvende dag

Flyvende med et påklistret smil og varm glæde i hjertet - sådan har min dag været.
Leonard har fulgtes med mig hele dagen,- har lyttet til min småboblende sang.
Manden min smuglæser vist her,- for i eftermiddag landede en uventet gave i mit skød: Cohen Live.
Han er altså storsindet,- her drømmer konen om fremmede mænd, og min "utroskab" accepteres *s*.

Så nu nøjes Leonard ikke med at være i mit hovede, men fylder huset med smukke ord, mens jeg surfer.

Vidste I, han giver koncert i Berlin d. 2/7? Nåe, ikke - men det gør jeg!

Den gode drøm


Det er noget værre noget med nætter, der ikke vil fyldes af søvn.
Vende og dreje...falde hen, dykke ned i søvnen...for at titte til overfladen igen.
Men, men intet er så skidt, det ikke er godt for noget.
Når man vågner på sære tidspunkter i søvnen, kan man være så heldig, man vågner med en drøm tæt, tæt på.

Og det gjorde jeg i dag.

Jeg var i Paris med en ven, vi havde været inde i byen og sen nat tog vi metroen mod holtellet. Jeg var glsd fuld, og dejsede om på et sæde.
Der var kun et menneske i togvognen,- en mand i lang frakke, der stod og fulgte togets bevægelser.
Han satte sig ved siden af mig,- lagde sit ansigt ind til mit og begyndte at nynne. Jeg stemte i, og der sad jeg så og sang I'm your man med selveste Leonard Cohen. Det var pragtfuldt intenst,- fyldt med følelse af, det aldrig ville slutte....men det gjorde det jo - virkeligheden kaldte...SUK.


Så nu vil jeg tage hul på dagen med en pragtfuld mand, der sidder ved mit øre og hviskesynger.

lørdag den 11. april 2009

En lilla kloning

Det er da urtoligt, som børnetøj drager.... det har vist noget med Fru Rønnes tålmodighed og størrelser at gøre.
En kloning mellem Fionas top og vendestrik har set dagens lys. Sjov at strikke og resultatet er jeg tilfreds med. Som vanligt strikket i yndlingsgarnet fra Marianne.
Nu mangler så bare et barn, at proppe i den. Det finder jeg nok.

Hvilken vej, den skal vende, må modtageren finde ud af...den kan nemlig begge dele.


Er det forsiden?



Eller denne?

Så er der snart dømt strikkekrise. Jeg har det bedst, hvis jeg ved, hvad der skal på pindene næste gang,- og det er ikke bestemt endnu. Måske skal alle familiens småbørnsforældre have en pause,- så de ikke bliver oversvømmet i strik.

Sært nok, betyder det utroligt meget, jeg ved, hvem modtageren er - mens jeg laver det.
Det kan være, jeg skal krybe til korset og strikke en trøje til min bror,- jeg ved, han vil blive glad.

torsdag den 9. april 2009

Fridage....

Uh... hvor er det godt at være i gang med små-projekter.
Dørkarmene i køkkenet bliver malet, mens jeg holder vejret og håber beskidte drengehænder, lorgende hundehale og tiggende kat holder sig fra MINE nymalede dørkarme.
Gamle ting og sager ryger på traileren til genbrugspladsen, et par lavendler er fundet mellem ukrudt, og lynlåsen i Jeppes trøje er syet i.


Jeg er blevet så glad for resultatet. Jeppes far mener, hætter er i vejen, - så det blev til en Kiwi uden hætte. Superhurtigt strikket i Mariannes Supersoft.
Så nu mangler vi blot at se, om den nu passer Jeppe.....

Rolig tid

Med strikketøj, kaffe og oceaner af tid, der tydeligt havde taget bo i kroppen,- sad jeg ved min mors sengekant.....og her er rum til stilhed, småsnak og store tanker bliver luftet.

- For 80 år siden, da Ellen skulle bade i Holsted å, var det iført en strikket bomuldsbadedragt, der blev tung og kold. Hun arvede en fin badedragt....af uld... se, den var bedre, men måtte ikke vrides, man skulle slynge vandet ud af den. Jeg kan sagtens se det for mig.

- Som livslangt medlem af Venstre, overvejes det nu alligevel om der skal stemmes anderledes til kommunalvalget, man bliver vist lidt utro med alderen!

- Hvordan det er, at være helt klar over, der ikke er lang tid, inden livet er forbi...blev vendt.
Og det er svært at beskrive,- men hun virker helt afklaret, har brugt sit liv på alle leder og kanter. Men at blive mæt af dage, hører til i litteraturen og som trøst til de efterladte. Nysgerrigheden efter at opleve børnenebørnes udvikling, oldebørnenes komme og et regeringsskifte er for stor. Der er hele tiden nye oplevelser at holde øje med. Så Ellen mener, den følelse, der bedst beskriver visheden om snart at skulle dø - er en stille sorg. Jeg kan sagtens følge hende.

- Huller i hukommelsen tror Ellen, hun har patent på. Bare fordi, hun er gammel....men, nej!
Det vil jeg ikke finde mig i, og fortæller om en samtale mellem manden min og jeg,- hvor vi ved forsøgte at huske, hvad krydderurterne i vors bed hedder.... "Den der til højre, er det ikke....øh...øhhh" Jo, jo, det er en....øh... "men ved siden af står en...hvad er det nu, den hedder".

Så vil jeg hellere beskæftige mig med rent fysiske huller. Her eksperimenteres med huller.
Huller med og uden fyld. Med og uden farve. Måske bliver det til et eller andet med tiden. Ideer mangler i hvert tilfælde ikke.


Men solen skinner og kalder på mig,- så nu er det ud og rode i jorden!

søndag den 5. april 2009

Frit valg

På årets første, fantastiske forårsdag kunne jeg fejre min fødselsdag.
Gæster og gaver hører sig til, og jeg fik en lækker skoletaske fra Aspekts i mørkebrunt kernelæder.

På en bytur for måneder siden, havde jeg spottet den...dog i rød,- og min ledsager havde sladret til min mand (pænt træk!)
Nu har vi så problemet....skal den byttes til en rød? Bliver jeg træt af en rød taske?
Når brunt læder bliver slidt, bliver det smukkere, hvad bliver rødt?




Hm..... hvad skal jeg vælge??

fredag den 3. april 2009

Vindene vender

At bo under samme tag som en teenager er aldrig kedeligt.
De sidste mange dage har tunge tordenskyer hængt lavt over hjemmet og mennesker og dyr har slæbt sig langs væggene og håbet på, at finde lyset.

I dag vendte vindene.....hæsblæsende, snakkende glad teenager slap humør ud, der som en tornado blæste suk og bekymringer væk.
Hvor er jeg dog påvirkelig af andre menneskers sindstilstand!

Så pludselig blev lidt energi fundet frem til at se nærmere på oprydning, hygge og strikkeprojekter.

Efter at have produceret en del Fionas toppe, ville jeg forsøge mig med vendestrik. Så nu er endnu en pigeting snart færdig. Strikket i den vildeste farve, jeg desværre ikke kan gengive her. Men stor nydelse er det at se det fantastiske farvespil! Hvilken str.?? Tja, det ved jeg ikke endnu,- men hiver fat i alle de pigemødre, jeg møder.... de må kunne hjælpe.


Længe, længe har Kiwi fra Hønsefødder og gulerødder været på huskelisten for strikkeprojekter, og nu er den krøbet på pindene. Strikkes i str. Jeppe (3 år) - også i favoritgarnet Supersoft.
Strikker lidt løst, så regner med den smutter en tur i vaskemaskinen til sidst.

Jeg er nu så glad for at strikke børnetøj - det tager ikke så lang tid.

I næste uge....

Foran mig står en god uges frihed og vinker....

Dagene har ædt sig op i store bidder, så intet for ferien er planlagt, men ih,- hvor jeg glæder mig til et pusterum, hvor der er plads til slow-living. At lade roen sive ind og mærke hvordan det er, at være der, hvor man er. Roligt fastholde øjenkontakt og høre ungernes fortællinger til ende.

Begynde og fuldende ..... forårshave, teater eller musikoplevelser med ungerne, det rum, der aldrig bliver rydddet op, male dørkarme, anemonejagt....

En rolig nydelse er at strikke med Lucca. Smørblødt garn, der er blevet forvandlet til Haven, som jeg længe har haft et godt øje til. Nu er tørklædet færdigt, og afleveret til et fødselsdagsbarn. Det er en god fornemmelse.